TIL FORSIDEN

TIL ØKONOMISK POLITIK

TIL MENNESKER

TIL DANMARK

TIL UDKANTSOMRÅDER

TIL BOLIGER

To statsministre fra blå blok skabte med godt tyve års mellemrum hver sin voldsomme boligboble til skade for mange boligejere.

Nemlig dem som købte da boligpriserne var pustet op til et urealistisk højt niveau. Og dem som var nødt til at sælge på et tidspunkt hvor priserne var faldet - efter at boblen var sprunget.

 

 

Poul Schlüter Boblen

Den 13. april 1986 udtalte Poul Schlüter at "det går ufattelig godt" (Berlingske Tidende)

Han var forblændet af, at der var ved komme overskud på de offentlige finanser - for første gang i lange tider. Og samtidig var arbejdsløsheden på vej ned - helt fint. Men han "glemte" at se på det kraftigt stigende underskud på betalingsbalancen og han udviste en ejendommelig svigtende evne (eller vilje) til at indse, at de to ting hang sammen.

Rød blok (under ledelse af Anker Jørgensen) havde opnået en ret stabil betalingsbalance på godt og vel minus 15 milliarder kroner. Prisen var imidlertid en høj arbejdsløshed og et meget stort underskud på de offentlige finanser. Det skyldtes store omkostninger til dagpenge kombineret med svigtende indtægter fra skatter og afgifter pga. lav økonomisk aktivitet.

 LedighedBetalings BalanceOffentligt Overskud
19796.1 %  -16 mia.  -3 mia.  
19806.8 %  -14 mia.  -13 mia.  
19818.8 %  -13 mia.  -25 mia.  
19829.4 %  -19 mia.  -42 mia.  
198310.0 %  -12 mia.  -33 mia.  
198410.1 %  -17 mia.  -24 mia.  
19858.6 %  -28 mia.  -11 mia.  
19867.7 %  -34 mia.  24 mia.  
19877.6 %  -20 mia.  14 mia.  
19888.5 %  -10 mia.  8 mia.  
19899.3 %  -10 mia.  1 mia.  
19909.8 %  7 mia.  -8 mia.  
199110.4 %  15 mia.  -17 mia.  
199211.1 %  31 mia.  -18 mia.  
199311.8 %  37 mia.  -25 mia.  
199411.6 %  19 mia.  -25 mia.  

Det offentlige (indenlandske) underskud under ledelse af blå blok falder kraftigt efter 1982 og det bliver til et overskud allerede i 1986. Så Danmarks daværende statsminister Poul Schlüter syntes at det var ufattelig godt - han kunne (ville?) ikke forestille sig at en boble var ved at blive pustet op. Og han undlod at tage reagere på det meget store problem, som det stigende underskud på betalingsbalancen rent faktisk var.

Tallene ovenfor skal tages med et mindre forbehold fordi de for det meste er aflæst fra grafik fra Danmarks Statistik - men tendensen er tydelig. Overskuddet på de offentlige finanser stiger flot hen mod 1987 - og arbejdsløsheden falder. Men samtidig viser boblen sit sande ansigt : Underskuddet på betalingsbalancen stiger kraftigt pga. et større luksusbetonet forbrug af udenlandske varer.

Og - BANG - boblen eksploderer i 1987 hvor regeringen bliver nødt til at starte den såkaldte "kartoffelkur". Herefter stiger arbejdsløsheden og vi ser en udvikling hen mod nye, store underskud på de offentlige finanser.

Boblen grundlægges

Indtil 1980 kunne der højst udstedes billige realkreditlån baseret på obligationer op til cirka to tredjedele af en ejerboligs vurderingssum. Resten af gælden skulle finansieres af banklån eller private pantebreve. Det betød at realkreditobligationer blev betragtet som en sikker investering - og derfor var renten lav - og kreditforeningerne var nogle meget stabile institutioner.

Men i november 1980 vedtog hele Folketinget at liberalisere realkreditloven således at kreditforeningerne reelt set kunne yde lån efter forgodtbefindende op til noget i retning af firs procent af en handelsværdi, som kunne fastsættes af kreditforeningerne selv efter en form for skøn. Noget i retning af et citat fra en revyvise fra 1950-erne : "Det var Jensen selv, som kontrollerede at Jensen ikke talte galt - Iihhh hvor er det splitter kommunalt."

Boblen pustes op

Kreditforeningernes direktører begyndte at opføre sig som små børn - de gik ind i et kapløb om at blive størst - hvilket naturligvis kun kunne ske ved at yde så store lån som muligt. Dette rygtedes hurtigt blandt boligejere, så det lagde grunden til en stigning i boligejernes privatforbrug - finansieret af urealistisk store lån. Men det sikrede staten større indtægter fra forskellige afgifter ligesom at beskæftigelsen steg - for lånene skulle jo bruges til et eller andet.

Yderligere blev det ledsaget af Poul Schlüters berømte bemærkning om at "det går ufatteligt godt". Og hans udtalelse bidrog yderligere til at boblen blev pustet op - heraf navnet Poul Schlüter Boblen. Men det gik jo også ufatteligt godt (med undtagelse af det med betalingsbalancen) lige indtil at boblen eksploderede...

Boblen springer

De nemme muligheder for store lån på et spinkelt grundlag finansierede også en del enorme erhvervsbyggerier, f.eks. Nauticon i Københavns Sydhavn, Scandinavian Trade Mart i det nordlige Allerød og det såkaldte "flygel" nord for Hørsholm. Men det meste af dette byggeri hverken kunne sælges eller lejes ud - og så kunne kreditforeningerne pludselig hverken modtage renter eller afdrag idet firmaerne bag de store byggerier gik fallit på stribe.

Således var Kreditforeningen Danmark henvist til at flytte en del af deres aktiviteter ud i det enorme Center Syd på Avedøre Holme for i det mindste at kunne leje ud til sig selv. Og kreditforeningerne måtte hæve deres gebyrer for at kunne finansiere store tab fra dårlige lån, som de selv havde udstedt.

Hvad med de almindelige husejere ?

Omkring 1987 begyndte politikerne endelig at vågne op - for de indså langt om længe at det stigende underskud på betalingsbalancen faktisk var et stort problem. Politikerne etablerede kartoffelkuren, som bl.a. reducerede fradragene på private boliglån voldsomt. Hvilket betød at almindelige boligejernes økonomi blev meget anstrengt ligesom at huspriserne selvfølgelig faldt fordi det blev dyrere at låne penge til egen bolig. Med andre ord : Boligejerne blev ofre for en liberalisering ledsaget af en helt uansvarlig holdning hos kreditforeningernes direktører.

Og hvad så ?

Tingene gik op i en spids den 3. august 1991 hvor regeringen anmodede politiet om at rejse tiltale mod Kreditforeningen Danmark og BRF Kredit for overbelåning - idet kreditforeningerne jo selv havde bestemt hvor meget de ville låne ud til usikkert byggeri.

Så i lyset af dette vil det være nødvendigt at genindføre en mere stram regulering af finansieringen af ejerboliger. Tidligere regeringer har givet de finansielle institutioner en frihed, som de ikke har været i stand til at administrere på betryggende vis.

 

Fogh-Rasmussen Boblen

Den 29. november 2007 opfordrede Anders Fogh-Rasmussen økonomerne til at omskrive lærebøgerne idet han udtalte at "Der er sket en strukturændring i dansk økonomi" (Berlingske Tidende)

Forståeligt nok hæftede han sig ved at alle tre vigtige nøgletal for dansk økonomi så fremragende ud. Der var (store) overskud såvel på betalingsbalancen som på de offentlige finanser ligesom at arbejdsløsheden faldt kraftigt. Men han "glemte" at dette opsving var baseret på meget store lån som var ydet på et meget spinkelt grundlag. Lad os lige nævne Roskilde Bank i denne forbindelse.

Og rød blok under ledelse af Poul Nyrup-Rasmussen havde faktisk lagt grunden til den positive udvikling, hvilket vi kan se i tabellen nedenfor. Arbejdsløsheden var dengang noget højere - givetvis pga. et lavere aktivitetsniveau fordi der endnu ikke var sat gang i de uholdbare lån.

 LedighedBetalings BalanceOffentligt Overskud
199510.1 %  10 mia.  -21 mia.  
19968.2 %  18 mia.  -19 mia.  
19977.1 %  7 mia.  -2 mia.  
19986.0 %  -12 mia.  18 mia.  
19995.2 %  15 mia.  36 mia.  
20004.8 %  19 mia.  28 mia.  
20014.4 %  40 mia.  36 mia.  
20024.8 %  32 mia.  24 mia.  
20035.8 %  49 mia.  20 mia.  
20045.9 %  44 mia.  44 mia.  
20055.0 %  68 mia.  61 mia.  
20063.7 %  48 mia.  60 mia.  
20072.7 %  12 mia.  45 mia.  
20082.0 %  32 mia.  2 mia.  
20093.7 %  60 mia.  -29 mia.  
20104.3 %  110 mia.  -42 mia.  
20114.1 %  105 mia.  -35 mia.  
20125.2 %  95 mia.  -75 mia.  
20136.6 %  133 mia.  -17 mia.  
20145.8 %  119 mia.  24 mia.  

Tallene er fremragende de første år under ledelse af blå blok efter 2002. Arbejdsløsheden falder mens der er store overskud både på de offentlige finanser og på betalingsbalancen. Så Danmarks daværende statsminister Anders Fogh-Rasmussen mener at de økonomiske lærebøger skal skrives om - han kan (vil?) ikke forestille sig at en boble er ved at blive pustet op.

Tallene ovenfor skal tages med et mindre forbehold fordi de for det meste er aflæst fra grafik fra Danmarks Statistik - men tendensen er tydelig. Overskuddet på betalingsbalancen og på de offentlige finanser stiger flot hen mod 2006.

Men i årene 2006-2007-2008 viser boblen sit sande ansigt : Arbejdsløsheden falder p.gr.a. hektisk aktivitet i byggebranchen - men overskudet på betalingsbalancen falder også - antagelig pga. et større forbrug af udenlandske varer som følge af den hektiske aktivitet.

Og - BANG - boblen er eksploderet i slutningen af 2008 hvorefter arbejdsløsheden stiger og der kommer underskud på de offentlige finanser.

Til sidst er det VIGTIGT at se på, hvordan det offentlige overskud bliver genskabt af rød blok mellem 2012 og 2014. Det ser ud til at være for godt til at være sandt - og det er det også. Det skyldes udelukkende at regeringen har givet folk med kapitalpension et tilbud, som folk har haft svært ved at afslå. De har nemlig fået mulighed for at betale skat af pensionen her og nu - i stedet for at vente til pensionen rent faktisk bliver udbetalt. Så den flotte talrække minus 75, minus 17, plus 24 milliarder kroner skal tages med et kæmpemæssigt, gigantisk forbehold.

Boblen grundlægges

Omkring 1997 fremkom Realkredit Danmark med et nyt produkt : Såkaldte flekslån - på basis af obligationer med meget kort løbetid, f.eks. en enkelt år. For den type obligationer kan sælges til en forholdsvis høj kurs og dermed bliver den udgift, som "mærkes" af den enkelte boligejer tilsvarende lav. Der er "bare" lige den hage, at boligejeren så skal have et nyt obligationsbaseret lån efter f.eks. et år - og hvem ved hvad renten er til den tid ?

Boblen pustes op

I 2003 opdagede blå blok, at boligejere kunne spare endnu flere penge hvis de slap for at betale afdrag på deres lån og kun skulle betale renter. Og blå blok indførte et skattestop, hvor ejendomsværdiskatten blev fastfrosset - ikke kun i procent men i kroner og øre. Men ak - det var kun de mennesker, som allerede havde en ejerbolig, som kunne spare penge idet boligpriserne steg og steg som en konsekvens af de lavere omkostninger til finansiering.

Så nye folk på boligmarkedet, der havde brug for et hjem, blev tvunget til at købe til en urealistisk høj pris - f.eks. blev et rækkehus på 130 kvadratmeter i Skævinge solgt til 3.500.000 kroner i 2007 - men grunden var da på hele 600 kvadratmeter.

Alt det blev ledsaget af Anders Fogh-Rasmussens berømte opfordring til økonomerne om at "omskrive lærebøgerne". Og hans opfordring bidrog yderligere til at boblen blev pustet op - heraf navnet Fogh-Rasmussen Boblen. Men så vidt vides var der ingen lærebøger som blev skrevet om...

Boblen springer

Bankerne var blevet revet med af optimismen på boligmarkedet. Så de gik ind i et sandt kapløb om at yde risikofyldte lån til privatpersoners køb af ejerbolig. Og bankerne ydede enormt store lån til erhvervsbyggeri så at sige overalt i Danmark - men det viste sig, at meget af dette byggeri hverken kunne sælges eller lejes ud. Trist for bankerne - for de havde jo kun "sikkerhed" hos bygherrer, der gik fallit på stribe.

Og det var trist at bankerne yderligere havde øget deres udlån ved at give deres ansatte store bonusser i takt med, at disse ansatte formidlede flere og større lån. For derfor kom bankerne til at sidde inde med endnu mere usikre lån.

Den slags gik ikke i det lange løb - bang sagde boblen - således at boligerne hurtigt faldt i pris igen. Og masser af banker kom i vanskeligheder p.gr.a. manglende betalinger fra de konkursramte modtagere af lånene. For de private boligejere gentog historien sig: Kreditforeningerne var igen nødsaget til at hæve deres gebyrer for at kunne finansiere tab fra dårlige lån, som de selv havde udstedt.

Hvad med de almindelige skatteydere ?

Denne gang var det ikke kun boligejere, der måtte betale gildet. For masser af bygherrer og såkaldte "developers" var gået fallit på stribe - der var ingen penge at hente for bankerne. Så staten måtte træde til med mange milliarder kroner for at etablere et sikkerhedsnet i form af en række kostbare bankpakker. Med andre ord : De danske skatteydere blev ofre for en helt uansvarlig holdning hos bankernes direktører. Og boligejere med flekslån er også ofre for liberaliseringen - for de sidder i dag på en tikkende bombe under deres privatøkonomi hvis renten en dag skulle finde på at stige - for så kommer udgifterne på deres rentetilpasningslån også til at stige.

Og hvad så ?

"Politikerne bør smide fløjlshandskerne, glemme meningsmålingerne og afskaffe de ellers så populære flekslån, som to ud af tre danske boligejere ellers har."

Det sagde professor Finn Østrup fra Copenhagen Business School, til nyhedsbureauet Ritzau. Han mener, flekslånene er uheldige, fordi de fremkalder store udsving i priserne på huse og ejerlejligheder. Hvis flekslånsrenten, der lige nu er rekordlav, stiger, vil mange danskere komme i klemme, fordi de ikke har råd til at betale afdragene på lånet i huset.

"Det kan skabe store økonomiske problemer for folk, hvis de har købt til en høj pris, og renten så stiger, samtidig med at boligpriserne falder, og deres friværdi dermed forsvinder. Det kan også give store tab for finansielle virksomheder, der har lånt ud til de pågældende", siger Finn Østrup.

Dermed er flekslånene den direkte vej til en ny økonomisk krise, mener CBS-professoren. Og han er ikke hvem-som-helst. Han har skrevet den første doktorafhandling om økonomi i 10 år og en ofte anvendt ekspert på felter som banker, finansielle kriser og finansiel regulering.

Lavere lånegrænser vil være "fornuftigt"

Forslaget kommer fra ATP-direktøren Lars Rohde, der frygter, at stabiliteten i det finansielle system kan sættes over styr, hvis renten på flekslån stiger kraftigt.

"Det kan skabe frygt for, at realkreditten får meget store tab. Det vil gøre køberne af obligationer nervøse, hvilket i sig selv kan drive renten yderligere op. Så hvis vi skal have et så solidt system som muligt, vil det være fornuftigt med nogle lavere lånegrænser for fleks- og rentetilpasningslån"

siger Lars Rohde. Lars Rohde var ellers som tidligere direktør i Realkredit Danmark selv med til at opfinde flekslånet. Her er det aldeles upassende at komme med bemærkningen "Når Fanden bliver gammel flytter han i kloster". Men det er fristende...

 

Nyrup Rasmussens mellemspil

Statsminister Poul Nyrup Rasmussen var (er) meget ansvarsbevidst.

Han satte sig for at genrejse Socialdemokratiet som et økonomisk ansvarligt parti for at "lægge penge til side til fremtidige generationer i Danmark".

Men i stedet gav han den efterfølgende Anders-Fogh-Rasmussen-Regering mulighed for at skabe en form for euforisk højkonjunktur, hvor Danmark fik stribevis af forretnings- og kontorbyggerier, som end ikke den dag i dag kan lejes ud. Et par ud af mange eksempler er Gallerierne i Hillerød og et indkøbscenter i Fredensborg.

 LedighedBetalings BalanceOffentligt Overskud
199110.4 %  15 mia.  -17 mia.  
199211.1 %  31 mia.  -18 mia.  
199311.8 %  37 mia.  -25 mia.  
199411.6 %  19 mia.  -25 mia.  
199510.1 %  10 mia.  -21 mia.  
19968.2 %  18 mia.  -19 mia.  
19977.1 %  7 mia.  -2 mia.  
19986.0 %  -12 mia.  18 mia.  
19995.2 %  15 mia.  36 mia.  
20004.8 %  19 mia.  28 mia.  
20014.4 %  40 mia.  36 mia.  
20024.8 %  32 mia.  24 mia.  
20035.8 %  49 mia.  20 mia.  

Tallene under Poul Nyrup Rasmussen udvikler sig fremragende idet arbejdsløsheden falder mens der kommer (store) overskud såvel på de offentlige finanser som på betalingsbalancen.

Tallene ovenfor skal tages med et mindre forbehold fordi tallene er aflæst fra grafik fra Danmarks Statistik - men tendensen er tydelig.

 

TIL FORSIDEN

 

TIL ØKONOMISK POLITIK

 

TIL UDKANTSOMRÅDER

 

TIL DANMARK

 

TIL MENNESKER

 

TIL BOLIGER