TIL FORSIDEN

TIL FONDE

TIL PENGEPOLITIK

 

Breda Fonden blev brugt på en helt anden måde end det, som stifteren havde ønsket.

Formuen blev brugt til at drive en udstillingsbygning i Søllerød.

Og fondens bestyrelsesformand fik lempet sin egen familie og venner ind i attraktive og billige lejligheder i Hellerup - helt ned til Øresund.

 

Breda Fonden

Aase Breda boede til sin død i 1986 i en kæmpestor villa i Holte - Lille Frederikslund.

Aase Breda havde en søster, Ebba Breda, som var billedkunstner - men som var død allerede i 1950.

Aase Breda ønskede sig brændende, at søsterens malerier og miniaturer skulle gøres tilgængelige for offentligheden.

Aase Breda var velhavende, men hun havde levet sparsommeligt for at der kunne blive så mange penge som muligt til rådighed for den permanente udstilling af søsterens kunstværker.

Aase Breda ønskede, at den smukke villa Lille Frederikslund skulle danne rammen om en permanent udstilling af søsterens kunstværker. Derfor fik hun i 1972 Søllerød Kommune til at godkende, at villaen kunne bruges til denne udstilling.

Aase Breda oprettede efter godkendelsen en fond : "Fonden for malerinden Ebba Bredas kunst". Fonden skulle arve hele hendes formue, således at indtægterne fra formuen kunne betale udgifterne til personale og til at vedligeholde villaen Lille Frederikslund.

Aase Bredas formue var på omkring 20 millioner kr. i 1984 med årlige indtægter på 2 millioner kr. - og det var mange penge dengang. Formuen bestod af Lille Frederikslund, værdipapirer til 3 millioner kr. og en attraktiv beboelsesejendom på Sundvej i Hellerup - 6.300 kvadratmeter med 60 lejemål. Netop den ejendom kommer vi til at høre meget mere om senere - bare vent...

Aase Breda skrev : "Frem gennem tiden at bevare de af min søster Ebba Marie Kristines efterladte arbejder, bestående af malerier og miniaturer, og gøre samlingerne tilgængelige for offentligheden."

Aase Breda var meget religiøs og skrev også : "Da fondsstifteren nøje har overvejet fundatsens bestemmelser, håber hun, at ændringer ikke bliver nødvendige. Hvis fonden alligevel ikke kommer til at virke efter hensigten, skal de ikke anvendte midler overgå til Søllerød Kirke, der skal anvende midlerne til udbredelse af det kristne evangelium."

Aase Breda var selv formand for fondens bestyrelse - mens Søllerød kommunes daværende borgmester Erik Øjgaard og sognepræst S. Granhild var de to andre bestyrelsesmedlemmer.

Aase Breda havde indsat Søllerød Kommunes borgmester som født formand for bestyrelsen efter hendes død - en beslutning hun nok ville fortryde, hvis hun dengang havde været i stand til at se ind i fremtiden.

Aase Breda døde i 1986 - præcis samme år, som en ny borgmester tltrådte i Søllerød : Venstremanden Erik Fabrin.

Erik Fabrins formandsskab for fonden førte til, at en permanent udstilling af søsterens værker slet ikke blev til noget - for Erik Fabrin fik villaen Lille Frederikslund nedrevet allerede i 1987.

Erik Fabrins administration

Erik Fabrin fik ændret Breda Fondens vedtægter, således at "Formanden alene eller tre bestyrelsesmedlemmer i forening kan tegne fonden". Allerede to måneder efter Aase Bredas død kunne Erik Fabrin så i praksis bestemme alt på egen hånd.

Opmagasinering

Erik Fabrins fik hurtigt Ebba Bredas kunstværker opmagasineret fra 1986 til 1993 - hvorefter de efter sigende kun var udstillet i kun tre måneder - noget som vist ikke helt var i overensstemmelse med Aase Bredas ønske ved oprettelsen af den store fond.

Nedrivning

Erik Fabrins næste handling er at få Lille Frederikslund nedrevet i 1987. Angiveligt fordi ejendommen ikke kunne vedligeholdes med fondens indtægter på 2 millioner om året. Noget, som virker mystisk fordi fonden havde eksisteret i 14 år - og hverken borgmester Øjgaard eller sognepræst S. Granhild havde bemærket at ejendommen ikke egnede sig til et museum. Samtidig med, at man godt nok kan få meget for 2 millioner om året...

Tornerosesøvn

Erik Fabrin og de andre bestyrelsesmedlemmer i fonden hæver fuldt bestyrelseshonorar mens Breda-fonden sover en form for tornerosesøvn i seks lange år mellem 1987 og 1993. For i den periode er fondens hovedaktiviteter blot at kræve husleje for de 60 lejemål på Sundvej i Hellerup, indkassere indtægter fra fondens værdipapirer og så ellers at kigge ud på den store, tomme grund hvor villaen Lille Frederikslund lå - indtil at den blev revet ned.

Gl. Holtegård mangler penge

Kommunen havde i nogle år stået for udstillinger og andre kulturelle aktiviteter på sin egen smukke ejendom Gl. Holtegård - men det gav igen og igen et underskud, som måtte dækkes af kommunekassen. Erik Fabrin var ikke glad for det underskud - men han så en løsning i form af Breda Fondens formue. Derfor kom et møde i kommunalbestyrelsen i juni 1993 til at handle om at : "Borgmesteren og administrationen samt Breda Fondens advokat har undersøgt mulighederne for at kombinere Breda Fondens formål med aktiviteterne på Gl. Holtegård."

Gl. Holtegård ind i fonden

Det lykkedes Erik Fabrin at få Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til at godkende, at Gl. Holtegård blev en del af Breda Fonden, så fondens formue og indtægter kom til at dække Gl. Holtegårds underskud. Og Kommunernes Tilsynsråd fik denne begrundelse "således vil Breda Fondens formål kunne realiseres i passende omgivelser." Det lyder besnærende - man skulle tro, at Ebba Bredas kunst nu kunne udstilles permanent på Gl. Holtegård ?

Ak, nej - sådan kom det ikke til at gå - kunstværkerne blev udstillet i 3 måneder i 1993 - siden har de atter kun været opmagasineret.

 

Breda Fonden den dag i dag

Efter Gl. Holtegård blev indlemmet i Breda Fonden har fonden haft et underskud på omkring 2 millioner kroner om året på såkaldte "ordinære aktiviteter" hvert eneste år. I perioden 1994 til 2010 har man i alt tabt 36 millioner kroner.

Så det er pudsigt og påfaldende, at Breda Fondens bestyrelse har accepteret så stort et underskud efter at Gl. Holtegård blev indlemmet - når man tidligere overhovedet ikke så sig i stand til at etablere og drive en permanent udstilling af Ebba Bredas værker.

Udstilling i garderoben

Nå ja, nu skal man ikke være pedantisk. For der ER faktisk en lille bid af Ebba Bredas kunst udstillet på Gl. Holtegård. Nede i kælderen, ved siden af en garderobe, og ved dørene ind til toiletterne kan publikum se omkring et par kvadratmeter væg, som er dækket af nogle miniaturer, som er udført af Ebba Breda.

Men det var nok ikke det, som Aase Breda havde forestillet sig, da hun etablerede Breda Fonden : At to millioner kroner om året blev brugt til en permanent udstilling på to kvadratmeter - ud for nogle toiletdøre.

Breda Fonden drænes langsomt

Det årlige underskud til drift af Gl Holtegård har fonden fået dækket af udbytte af værdipapirer samt lejeindtægter fra en ejendom på Sundvej 4-14 i Hellerup. Men det har ikke været tilstrækkeligt.

I 1997 laver kommunen en lokalplan, så Breda Fondens grund i Holte udstykkes i fem parceller, som sælges til 5 millioner kr. i alt. Og gælden i Hellerup-ejendommen er steg fra 8 til 32 millioner kroner mellem 1994 og 2010.

Og i 2002 ville Erik Fabrin sælge Hellerup-ejendommen - men Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ville ikke give tilladelse til det. Men styrelsen skiftede mening i 2008 - så ejendommen blev solgt for 62 millioner kroner. Ikke videre imponerende - når man tænker på, at ejendommen indeholder 60 store lejligheder i Hellerup - 30 - 150 METER fra Øresund.

Enden er nær

Siden 1993 er Breda-søstrenes formue i realiteten blevet brugt til at dække underskuddet på Gl. Holtegård. Afkastet har ikke i sig selv været tilstrækkeligt - så bestyrelsen for fonden har også tæret på formuen - ved at tage lån og ved at sælge. Og det kan vel ikke blive ved ?

Til forskel fra Breda-søstrenes værdier, så har det ikke været tilladt at belåne eller sælge Gl. Holtegård - smart, ikke sandt ? I følge fondens nye vedtægter efter 1993 skal Gl. Holtegård være : "et for offentligheden tilgængeligt kulturhistorisk mindesmærke" og en "ramme omkring kulturelle aktiviteter."

Og når Breda-søstrenes penge er helt forduftet, så bestemmer fondens nye vedtægter efter 1993 at kommunen skal have Gl Holtegård tilbage - sammen med den tilhørende barokhave. Igen ganske smart - ikke sandt ?

Var det Aase Bredas sidste ønske ?

Aase Breda ønskede, at hendes villa Lille Frederikslund skulle danne rammen om en permanent udstilling af søsterens kunstværker. Og hun skænkede hele sin store formue til en fond, som skulle afholde udgifterne til vedligeholdelse af Lille Frederikslund - samt de løbende udgifter til udstillingen.

Men ønskede hun virkelig, at hendes villa skulle rives ned et enkelt år efter hendes død ?

Ønskede hun mon, at hendes fond langsomt skulle drænes for værdier for at dække Søllerød Kommunes udgifter til kulturelle aktiviteter ?

Ønskede hun, at hendes fond i stedet blev knyttet sammen med ejendommen Gl. Holtegård - en ejendom, som var helt fremmed for hende ?

Og ønskede hun, at det kun var nogle af søsterens miniaturer, som kom til at dække en væg nede i en kælder, ved siden af en garderobe og nogle toiletter ?

Er der noget galt med loven ?

Meget tyder på, at Breda-formuen blev anvendt på en helt anden måde end det, Aase Breda havde forestillet sig. Men alt tyder på, at der ikke er begået nogen ulovligheder i den forbindelse. Det er lovligt at dreje en fonds formål i en anden retning - blot de nødvendige tilladelser kommer fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Og det er lovligt at administrere en fond så dårligt, at formuen langsomt udvandes.

Efter Forenede Demokraters mening er det lovgivningen, som er utilstrækkelig - der er ikke noget i vejen med Erik Fabrin personligt.

Man kunne selvfølgelig lave nogle lappeløsninger - for eksempel at ejendomme ejet af en fond skulle udstykkes i ejerlejligheder, som blev solgt på markedsvilkår. Eller at lejeboliger automatisk skulle tilknyttes en offentlig venteliste. Eller...?

Men den slags lappeløsninger kan nemt have kedelige konsekvernser. Og lappeløsninger kan nemt omgås.

Løsningen er en formueskat !

Forenede Demokrater vil i stedet arbejde for, at fonde kommer til at betale en formueskat på 2 % om året. På den måde kan den danske stat sikre, at en del af fondenes midler virkelig bliver anvendt til almennyttige formål. Og de idealistiske mennesker, som etablerer en fond burde vel ikke have noget imod at det sker. Ellers havde de vel ikke oprettet en fond - vel ?

Men en lang række jakke- og slipseklædte advokater og bestyrelsesmedlemmer af fonde vil helt sikkert være fanatiske modstandere af en formueskat på to procent. De vil givetvis påstå, at "det er helt uacceptabelt, at fonde risikerer at formuen langsomt bliver brugt til skat - i stedet for at bruges fondenes egentlige formål."

Men vi har jo lige set, at Breda Fonden er ved at forsvinde på grund af tvivlsom administration - og så er det efter Forenede Demokraters mening langt bedre, at pengene langsomt kommer "ud på arbejde" i hele det danske samfund.

Boliger til Erik Fabrins familie

Breda Fonden ejede en Hellerup-ejendom, som hurtigt fangede Erik Fabrins interesse. Det drejer sig om det hvide ejendom Sundvej 4-14, som indeholder 60 lejligheder meget tæt på Øresund - en af de bedst tænkelige adresser i Københavnsområdet. Men på papiret var ejendommen ikke så værdifuld, på grund af lejelovens bestemmelser, som lægger begrænsninger på huslejer i ældre ejendomme.

Meget attraktive lejligheder

Ejendommens samlede areal er angivet til 6320 kvadratmeter - med 60 lejligheder giver det en gennemsnitlig størrelse på 105 kvadratmeter.

Og opgangen Sundvej 14 giver adgang til ti lejligheder, som vender direkte ud mod Øresund, så de lejligheder har reelt set en af de mest efterspurgte former for udsigt i Københavnsområdet.

Pudsigt nok bor to af Erik Fabrins børn i de to øverste lejligheder på fjerde sal. Gæt selv hvordan det hænger sammen...

Meget lav husleje

Groft sagt havde Breda Fonden en årlig lejeindtægt på to millioner kroner for de 60 lejligheder. Det giver et gennemsnitligt overskud på 33.333 kr. pr. lejlighed - omkring 2.800 kr. om måneden for ca. 105 kvadratmeter i Hellerup.

Nu kan man jo ikke umiddelbart påstå, at den gennemsnitlige husleje er helt nede på 2.800 kr./md - for huslejen skal også dække en række udgifter ved den attraktive ejendom. Men Ekstra Bladet angav den 11 maj 2013 i en artikel om den pågældende ejendom "huslejer helt ned til 2.500 kroner om måneden.quot;

Og under Erik Fabrins ledelse undlod Breda Fonden i 25 år at foretage forbedringer af ejendommen - noget, som ellers kunne have givet fonden mulighed for at forhøje de meget lave huslejer.

Erik Fabrins familie og venner

Som formand for Breda Fondens bestyrelse kunne Erik Fabrin bestemme, hvem der måtte flytte ind i ledige lejligheder i den hvide ejendom på Sundvej - og allerede omkring 1990 flyttede det første af hans to børn ind.

Og i løbet af en del år fik Erik Fabrin placeret en række andre familiemedlemmer og venner som lejere i ejendommen. Hans to børn kom til at bo i de to bedste lejligheder på øverste etage i opgangen Sundvej 14 - så begge de to lejligheder har direkte udsigt over Øresund. Mens flere af de andre lejligheder har udsigt til en form for baggårdsmiljø.

Men på et tidspunkt begyndte en række lejere i ejendommen at knurre en smule. For de måtte rydde deres loftsrum for at give plads til, at Erik Fabrins to børn kunne udvide deres lejligheder med 60 kvadratmeter hver. De to børn fik på den måde adgang til 5. sal som en slags penthouse med panoramaudsigt.

Efter sigende klagede lejerne til myndighederne over at deres loftsrum forsvandt - men de fik ikke noget ud af det. For vi snakker om en privat udlejningsejendom - og her det kun ejeren, som kan foretage en eventuel ombygning - naturligvis efter at de korrekte byggetilladelser er blevet indhentet.

Det bliver bedre endnu - for Fabrin-familien

Breda Fonden begyndte at mangle penge - så i 2008 blev ejendommen sat til salg for 120 millioner kroner - uden at den blev solgt.

I 2012 forsøgte man igen at sælge til 70 millioner kroner - godt nok en stærkt nedsat pris - og man fik efter sigende et bud på 60 millioner.

Enden på det hele blev, at ejendommens lejere stiftede en andelsboligforening - som overtog ejendommen for 60,5 millioner kroner. Med i alt 6320 kvadratmeter bliver det til en kvadratmeterpris på 9.600 kroner. I maj 2013 foretog Ekstra Bladet en gennemgang af priser i nabolaget - og nåede frem til en kvadratmeterpris på 36.700 kroner for lignende ejendomme - næsten FIRE GANGE SÅ MEGET.

Til Ekstra Bladet anførte en ejendomsmægler og valuar den 11. maj 2013 at "Erik Fabrins børn og de øvrige andelshavere står i fællesskab til at score en kæmpegevinst ved købet af ejendommen. Når de senere vil sælge deres andelsbeviser står de samlet til at kunne tjene mere end 100 millioner kroner på ejendommen. Det er en ren foræring"

Ejendommen vil nemlig kunne opvurderes til en kvadratmeterpris på minimum 27.000 kroner på grund af de øvrige priser i området. Og for 6.300 kvadratmeter giver det 170 millioner - næsten 110 millioner mere end det, som ejendommens andelshavere betalte i 2012.

Og opvurderingen betyder, at andelsbevisernes værdi vil eksplodere. En andel i en lejlighed på 124 kvadratmeter vil kunne komme op på omkring 3,3 millioner kroner - så Fabrins familie og venner vil kunne tjene millioner i løbet af få år. Det forudsætter selvfølgelig, at de selv har købt en andel i ejendommen - men det har de såmænd nok...

Er det her ulovligt ?

Det Konservative byrådsmedlem i Rudersdal Kommune og tidligere bestyrelsesmedlem i Breda Fonden, C. H. Larsen var langt fra tilfreds med måden, fondens lejligheder i sin tid blev fordelt på.

Til Ekstra Bladet udtalte han den 11. maj 2013 at "Det er et kæmpe moralsk problem, at man ikke har lavet faste procedurer for, hvordan man har valgt at udleje ejendommens lejligheder. Man skal aldrig blande professionelle forhold og familie sammen. Jeg kan godt stille spørgsmålstegn ved, om fondens bestyrelse har varetaget Aase Bredas penge bedst muligt."

Efter Forenede Demokraters mening er der imidlertid ikke sket noget ulovligt i forbindelse med hele sagaen omkring ejendommen på Sundvej.

Ejeren af en ejendom har nemlig ret til at holde huslejen lav ved at undlade at lave forbedringer på ejendommen. Og ejeren af har ret til at bestemme, hvem som får lov til at flytte ind i ejendommens lejligheder.

Som bestyrelsesformand havde det imidlertid været ulovligt, hvis Erik Fabrin selv var flyttet ind - og fået fat i et andelsbevis. Men det er ikke ulovligt, at hans børn flytter ind. Og lejerne i en ejendom har ret til at overbyde en køber - for at stifte en andelsboligforening.

Løsningen er en formueskat !

Vi har lige set, at en bestyrelsesformand for en fond er i stand til at begunstige venner og familie på helt lovlig vis ved at lempe værdier ud af fonden - uden selv at have gavn af disse værdier. Og det vil sikkert kræve nogle ret omstændige lovændringer - hvis myndighederne vil undgå den slags.

Forenede Demokrater vil derfor i stedet arbejde for, at fonde kommer til at betale en formueskat på 2 % om året. På den måde vil værdierne i en fond også være til nytte for hele det danske samfund - i stedet for kun at gavne nogle familiemedlemmer - og så ellers det ret beskedne antal mennesker, som besøger udstillingerne på Gl. Holtegård.

 

TILBAGE TIL FORSIDEN

 

TILBAGE TIL FONDE

 

TILBAGE TIL PENGEPOLITIK