TIL FORSIDEN

TIL PARTIET

TIL ØKONOMISK POLITIK

TIL POLITIK

 

 

Finansministeriet dominerer det danske folkestyre.

Bjarne Corydon har kaldt det et "Fællesskabsministerium". Et ministerium for hele Danmark, ikke kun et økonomisk ministerium.

Men det er et kæmpestort problem for demokratiet i Danmark.

Måske som det eneste parti i Folketinget vil vi gøre noget ved det - blandt andet ved at skære antallet af medarbejdere i Finansministeriet ned til det halve.

 

 

Indflydelse uden om Folketinget

Finansministeriet fortalte i 2001 Anders Fogh-Rasmussen, hvordan hans kommende skattestop skulle fortolkes. Og det til trods for at statsministeren er valgt på demokratisk vis af det danske folk. Det er embedsmænd i Finansministeriet mildt sagt ikke.

Som svar fik embedsmændene efter sigende pjecen "Skattestoppets ABC", som Anders Fogh selv havde skrevet.

Ja, Finansministeriet har tiltaget sig særlig status blandt vort samfunds absolutte top - og i Folketinget. Og ministeriet stoler blindt på deres økonomiske modeller - som kan få selv det mest gennemarbejdede lovforslag hugget til pindebrænde.

 

Økonomisk analyse med slagside

I løbet af 1990’erne er det tidligere samarbejde mellem forskellige ministerier blev centraliseret i Finansministeriet - men mange folketingsmedlemmer har ikke været glade for det.

Finansministeriet er blevet kritiseret for at lægge for meget vægt på værdien af skattelettelser, og forskellige former for "privat aktivitet". Men man "glemmer" at se det gode ved investeringer i offentligt forbrug. Så Finansministeriets beregninger støtter den form for økonomi, der giver masser af ledige kontorlokaler rundt omkring - se selv efter.

"Hvis vi skulle sidde med regnedrenge, der regner sådan, vil de blive smidt ud ad døren", lød det i 2011 fra Socialdemokraternes Henrik Sass Larsen i bogen "Javel, hr. minister". Men pudsigt nok forstummede advarslen fra Sass, da hans parti overtog regeringsansvaret.

"Finansministeriet har det med at bruge sin magt til at sige: Sådan er det. De har på mange måder en utrolig stor indflydelse på, hvad man tror kan lade sig gøre – og hvad der ikke kan", har tidligere departementschef i Erhvervsministeriet Jørgen Rosted udtalt til pressen.

"Vi har set en kæmpe centralisering omkring Finansministeriet i de seneste 10 – 15 år – ikke kun under Bjarne Corydon, men også under tidligere regeringer. Hvis man vil have en større slagkraft og indflydelse, må man have flere ressourcer for at kunne matche Finansministeriets analysekraft," Det mener samfundsforsker på CBS professor Ove Kaj Pedersen. Men det mener Forenede Demokrater ikke - vi vil tværtimod skære ned på størrelsen af Finansministeriet.

Samtidig forhandlede lærere, sosuer, sygeplejersker og andre offentligt ansatte med kommuner og regioner om overenskomster for mere end en halv million lønmodtagere. Og embedsmænd fra Finansministeriet var med ved bordet – ligesom embedsmænd fra departementet og Moderniseringsstyrelsen altid er med :

når der forhandles økonomi med kommuner og regioner,

når finansloven skal formuleres,

når der forhandles overenskomster i staten.

 

Det må kunne gøres bedre

"Finansministeriet er af gode grunde tillagt større politisk magt end andre ministerier eller institutioner. Oftest på grund af økonomiske analyser, som andre kan have svært ved at hamle op med," fortæller professor emeritus ved Aarhus Universitet Jørgen Grønnegaard Christensen.

Finansministeriet er (i dagbladet Politiken) blevet kritiseret af en række økonomer for at ændre i sine økonomiske modeller - for at tilpasse dem til bestemte politiske beslutninger.

Blandt andre tidligere overvismand Niels Kærgård, der kalder ministeriets "skruerier" på Adam-modellen for "diskutable". Han uddyber: "Langt de fleste forstår ikke, hvordan man regner med modeller i f.eks. Finansministeriet, og resultaterne betragtes alt for ofte som den pure sandhed. Men modelberegninger er ikke noget orakel".

Økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen mener, at man må ændre organiseringen i Finansministeriet: "Man bør overveje om de embedsmænd, der regner på skiftende regeringers politik, bør flyttes til et fuldstændig uafhængigt sekretariat. Det vil give et armslængdeprincip mellem dem, der strikker den økonomiske politik sammen, og dem, der udregner konsekvensen af den".

Forenede Demokrater mener derimod ikke, at man skal have endnu mere analysearbejde på banen. Tværtimod... Forenede Demokrater vil skære antallet af medarbejdere i Finansministeriet ned til det halve - og lade Danmarks Statistik stå for alt arbejde med de økonomiske modeller.

 

FEJL fra Finansministeriet

Finansministeriet er kritiseret for en ejendommelig skævhed i sine beregninger. Ministeriet anser altid skattelettelser som noget positivt, men man tager (bevidst ?) ikke højde for det gavnlige ved investeringer i offentligt forbrug.

Problemet er, at det automatisk udelukker en bestemt økonomisk politik, mener tidligere finansminister og formand for Folketinget, Mogens Lykketoft:

"Hvis Stauning havde haft samme tilgang – og regnet på samme måde som man gør i Finansministeriet - så havde vi aldrig haft et velfærdssamfund", lyder det fra Mogens Lykketoft, som også mener at man må igang med et nærmere eftersyn af de ministeriets regnestykker.

Og det er efter Forenede Demokraters mening på sin plads, for Dagbladet Politiken skrev den 22 august 2015, at Finansministeriet har kommet med helt og aldeles forkerte tal - inden for meget vigtige områder :

Dagpengesystemet i 2010

Finansministeriet mente at 2.000 - 4.000 om året ville miste deres dagpenge.

Men i 2013-2014 er 50.648 røget ud af dagpengesystemet - i følge Politiken.

Den fejlagtige vurdering førte til dagpengereformen, som bl.a. satte perioden ned fra 4 til 2 år.

Det offentlige budget 2010

Finansministeriet regnede med et underskud på 94 milliarder kroner.

Men det blev kun til et halvt så stort underskud.

Regeringen gik i panik og straffede lønmodtagerne med ringere dagpenge - på et helt forkert grundlag.

Væksten i 2012, 2013, 2014

Finansministeriet forudsagde en positiv vækst mellem 1 % og 2 % hvert år.

Men det blev langt under 1 % - og faktisk negativ vækst i 2012.

Væksten i Dansk økonomi blev vurderet for højt af Finansministeriet tre år i træk.

Indtægter fra pensionsselskaber i 2013

Finansministeriet mente at det blev på 41 milliarder kroner.

Men det blev kun til det halve.

Finansministeriet skød en faktor to forkert.

 

Men er der nogen konsekvenser ?

Lars Andersen, der er direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har ikke været glad for disse eksempler.

"Resultatet af Finansministeriets beregninger er givet på forhånd og hvor man er meget fastlåste i sin måde at tænke og regne på," har Lars Andersen sagt.

Man bruger to forskellige regnemodeller: ADAM og DREAM. Problemet er, at Finansministeriets modeller i dag er indstillet sådan, at en lettelse i topskatten altid er godt for samfundet, mens en investering i bedre uddannelser derimod ikke betyder noget særligt.

"Det giver et skævt billede af økonomien og det blokerer i sidste ende for konkrete politiske ønsker," sagde Lars Andersen - det er "afgørende", at Finansministeriets regnemetoder sættes under lup.

Og utilfredsheden med metoderne rakte i 2011 langt ind i Socialdemokratiet på Christiansborg. Partiet lovede at gå Finansministeriets regnemodeller i sømmene, men det skete aldrig.

"Vi står med et helt centralt og demokratisk problem her. Finansministeriet skal servicere Folketinget, men ofte overleveres meget mangelfulde beregninger, hvor man bevidst har undladt centrale forhold. På den måde er man i gang med at undergrave sin egen lødighed", har René Christensen (finansordfører for Dansk Folkeparti) udtalt til dagbladet Politiken.

Hvad kan vi gøre ?

Forenede Demokrater vil starte med at hugge denne gordiske knude over ved simpelthen at afskedige haldelen af de ansatte i Finansministeriet. Samtidig vil vi helt fjerne arbejdet med modellerne ADAM og DREAM fra Finansministeriet.

Arbejdet med ADAM og DREAM skal lægges derhen, hvor det hører hjemme : Hos Danmarks Statistik, som oprindelig udviklede disse modeller. Og hvis nogle medarbejdere fra Finansministeriet skal flytte med - ja, så må de flytte med (eller finde andet arbejde).

 

 

Finansministeriet og Folkeskolen

Departementschef Martin Præstegaard holdt en afskedstale til Finansminister Bjarne Corydon i sommeren 2015. Her fremhævede han folkeskolereformen som den helt store bedrift - i følge folkeskolen.dk. Reformen var Corydons hjertebarn, fastslog departementschefen.

Martin Præstegaard roste den afgående finansminister for handlekraft og for at have stået bag reformer, som vil få stor betydning for landet i mange år fremover.

"Mest af alt folkeskolereformen", sagde Martin Præstegaard.

"Du har selv kaldt den for den vigtigste reform, som regeringen har gennemført. Den skal give mere og bedre undervisning til vores børn gennem en ny og anderledes måde at arbejde på", tilføjede han.

"Reformen mødte modstand fra lærerne, men du og dine ministerkolleger stod fast." - "Godt gået!" sagde departementschefen.

Han roste desuden Bjarne Corydon for at følge op på reformerne. "Du er ikke levebrødspolitiker, du vil mere, du vil forandre, du vil gøre verden og Danmark til et bedre sted at leve", sagde Martin Præstegaard.

"Du er blevet kaldt Blå Bjarne, men du er en klar Socialdemokrat, som vil forandre Danmark og verden til det bedre", fastslog departementschef Martin Præstegaard.

Corydon og hans efterfølger

Bjarne Corydons tale til den nye finansminister, Claus Hjort Frederiksen handlede (i følge folkeskolen.dk) især om Mod. Corydon håbede, at også Claus Hjort Frederiksen vil have mod til at lægge sig ud med sit bagland og sit parti, sagde han. For landets skyld.

"Finansministeriet er nemlig ikke kun et økonomisk ministerium, som jeg ser det. Jeg kalder det et Fællesskabsministerium. Et ministerium for hele Danmark, ikke bare for en interessegruppe", tilføjede Bjarne Corydon.

"I overtager en land, der er reformeret igennem", sluttede Bjarne Corydon.

Hvad i alverden er meningen ?

Efter Forenede Demokraters mening er dette her simpelthen under al kritik.

Sidder økonomerne og cheferne i Finansministeriet virkelig og bestemmer over skolen ? Sidder de og gør sig kloge på undervisning, lektier og pædagogik ?

Finansministeren er ny, men departementschefen er den samme, og folkeskolereformen og lov 409 om lærernes arbejdstid kører videre - indtil videre.

Departementschefen er nu i Nordea

Den begejstrede Martin Præstegaard er en ganske ny chef i Finansministeriet. Han startede i 2014 - og kom fra en stilling som økonomidirektør i DR. Så han havde intet at gøre med lockouten af lærerne - selv om han roste den i høje toner.

Det var Martin Præstegaards forgænger, David Hellemann, som bakkede Bjarne Corydons op m.h.t. lærer-lockouten. David Hellemann blev departementschef i Finansministeriet i 2010 - han var ellers partner i konsulentvirksomheden McKinsey & Co. Øhhh - lyder det navn bekendt ?.

Ja, McKinsey & Co hjalp Finansministeriet med at oprette noget helt nyt i Undervisningsministeriet, et såkaldt implementeringskontor. Det skulle i 2014 sørge for, at folkeskolereformen nu også kom til at fungere.

David Hellemann forlod Finansministeriet sommeren 2014 og er nu Nordeas direktør i Danmark.

Dybt kritisabel sammenspisthed

Efter Forenede Demokraters mening ser vi her en helt usmagelig form for sammenspisthed. Chefer i Finansministeriet er vildt begejstrede for at folkeskolelærerne "kommer ned med nakken". De hyrer konsulentfirmaet McKinsey & Co til at følge reformen af folkeskolen til bunds - og konsulenterne får givetvis en betaling på langt over tusinde kroner i timen.

Og kort tid efter at Bjarne Corydon er gået af som finansminister - så stryger han direkte til tops i selvsamme firma McKinsey & Co som en form for international topdirektør.

Så efter Forenede Demokraters mening kan det ikke gå hurtigt nok med at bringe Finansministeriet "ned på jorden". Få dem til at beskæftige sig med finanser i stedet for at blande sig i politik. At skære antallet af medarbejdere i det ministerium ned til det halve er efter vores mening et nødvendigt skridt på vejen.

 

Arbejdsgivere og Finansministeriet

Arbejdsgivernes nye direktør, Jacob Holbraad, ønsker helt klart at danskerne skal væk fra passiv forsørgelse - så der kan komme i gang i væksten. "Flere skal gå fra at være passivt forsørgede til at indgå i arbejdsstyrken."

Men Jacob Holbraad har slet ikke nogen baggrund som arbejdsgiver - og han har antagelig ikke haft nogen særlig berøring med forholdene på danske arbejdspladser. Lige som så mange politikere og ministre startede han som kandidat i statskundskab på Københavns Universitet.

Og så arbejdede han 7 år i Statsministeriet, 7 år i Finansministeriet, 2 år i Beskæftigelsesministeriet og på det seneste 2 år i Undervisningsministeriet - måske med tæt berøring til den problemfyldte reform af folkeskolen ?

Vi har nu en arbejdsgiverformand med en abstrakt og modelbaseret tilgang til økonomi - fjernt fra danskernes hverdag - og fjernt fra hvordan penge "i virkeligheden" flyder rundt i det danske samfund.

Vækst, vækst, vækst og atter vækst

Ligesom de fleste andre, der har noget at skulle have sagt, så elsker DA-direktøren vækst. Men det er tilsyneladende den form for vækst, der er "indbygget" i Finansministeriets økonomiske modeller. Og han kommer jo også selv fra Finansministeriet...

Med andre ord en vækst, der blandt andet giver store udstykninger af erhvervsområder og masser af tomme lokaler, som er udbudt til leje i lange tider - måske for altid ?

"Set i et helikopterperspektiv, så ligger en af de største samfundsmæssige udfordringer i væksten. Den har været relativ lav de seneste år og forventes at være lav de næste år frem. Så alt hvad vi kan gøre for at få væksten op i Danmark, vil være godt," har Jacob Holbraad udtalt til dagspressen.

Så DA-direktøren er (ligesom sin forgænger var det) opsat på, at væksten skal styrkes ved at skrue op for arbejdsudbuddet.

Trepartsforhandlingerne er startet i februar 2016 - med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for bordenden. Og den forrige DA-direktør Jørn Neergaard Larsen (V) vil også være med - men denne gang som beskæftigelsesminister.

Foruden den nye DA-direktør Jacob Holbraad bliver det også med en ny LO-formand - Lizette Risgaard. Hun skal tale lønmodtagernes sag - hvis det overhovedet kan lade sig gøre.

De to kender hinanden fra Holbraads tid i Beskæftigelsesministeriet, og DA-direktøren fortæller, der er god kemi mellem dem, og at det er vigtigt i en forhandlingssituation.

Så det er godt nok en lille, snæver og eksklusiv kreds, som finder frem til de beslutninger, der har en helt afgørende betydning for mange hundredetusinder (millioner ?) danskeres dagligdag.

 

Jacob Holbraad

Direktør, Dansk Arbejdsgiverforening fra 2015

2 år i Undervisningsministeriet som direktør

7 år i Statsministeriet som ministersekretær, kontorchef og departementsråd

2 år i Beskæftigelsesministeriet som afdelingschef

8 år i Finansministeriet som fuldmægtig og kontorchef

Cand.scient.pol. (statskundskab) fra Københavns Universitet i 1996

Kilde: Altinget

 

David Hellemann

Nordea, direktør i Danmark fra 2014.

Partner i konsulentvirksomheden McKinsey & Co i 2010

16 år i Finansministeriet som fuldmægtig, kontorchef, afdelingschef og departementschef

3 år i Danmarks Radio som økonomidirektør og stedfortrædende generaldirektør

Cand.scient.pol. (statskundskab) fra Københavns Universitet i 1995

Kilde: Wikipedia

 

 

Fem embedsmænd bestemmer stort set ALT !

I følge Bo Smith-udvalgets rapport om samspillet mellem politikere og embedsmænd "Embedsmanden i det moderne folkestyre" skal stort set alle beslutninger godkendes af Finansministeriet. Det er en kilde til stor frustration hos ministre og embedsmænd udenfor departementschefernes inderkreds.

Så det er forkert at tro, at Danmark ledes af Folketinget og de forskellige ministre. For bagved statsministeren sidder fem departementschefer og trækker i trådene.

Fra 2015 ledes Danmark af en ét-partiregering, og man har ikke andet end Venstre-ministre.

Men faktisk har en lille gruppe på fem navngivne departementschefer langt den største indflydelse.

Her i 2016 har chefen for Finansministeriet en uddannelse i statskundskab - mens de fire andre er økonomer (Cand.polit.).

Efter afsluttet uddannelse har de allesammen arbejdet sig frem i nogle af de "tunge" ministerier - inden at de fem nåede samfundsstigens allerhøjeste top - en stilling som departementschef.

De eksklusive fem mænd mødes (før ministrene ankommer til Finansministeriet) i de to centrale organer, økonomiudvalget og koordinationsudvalget.

Her afgør de fem, om et lovforslag er modent til at blive fremsat, om der er penge til nye initiativer, og om et udspil er ordentligt gennemtænkt.

De fem er i 2016 Christian Kettel Thomsen fra Statsministeriet, Martin Præstegaard, Finansministeriet, Michael Dithmer, Erhvervs- og Vækstministeriet, Jens Brøchner fra Skatteministeriet og Ulrik Vestergaard Knudsen fra Udenrigsministeriet.

Beslutninger filtreres fra

"For ministerierne betyder denne form for samarbejde, at beslutninger som tidligere kunne træffes af et enkelt ministerium selv, nu skal igennem en proces, hvor der skal opnås enighed med Finansministeriet...", hedder det i rapporten.

Økonomiudvalget mødes hver onsdag morgen. Dette udvalg er regeringens centrale kommandocenter, hvor den dagligdags politik efter sigende skulle foregå.

"Det er her, finansministeren sidder og siger nej til alt," som en tidligere minister har bemærket.

Om eftermiddagen, samme onsdag, mødes koordinationsudvalget - men før dette møde har Christian Kettel Thomsen, Ulrik Vestergaard og Martin Præstegaard sat sig sammen for at komme med forslag til løsninger.

Med andre ord, så bliver beslutningerne flyttet fra de demokratisk valgte ministre til tre embedsmænd med universitetsuddannelse. Tre embedsmænd, som stort set kun har bevæget sig rundt i ministerier og diplomatiske cirkler efter at de blev færdige med deres universitetsuddannelse.

Nå, ja, Martin Præstegaard var trods alt økonomidirektør i Danmarks Radio fra 2010 til 2014.

Og Christian Kettel Thomsen var faktisk skibskok og hovmester hos rederiet A.P. Møller fra 1980 til 1985...

Værdipolitik med slagside ?

Men det bliver værre endnu. For ved siden af fører de magtfulde fem en form for værdipolitik - som tilsyneladende er koncentreret om økonomisk aktivitet - og ikke om mennesker.

Især SF har måttet se mange af sine udspil blive sorteret bort på mystisk vis i en tidlig fase, dengang partiet sad i regering.

Tidligere miljøminister Ida Auken, som i dag er radikal, blev bremset i sit ønske om at åbne embedsapparatet mere op for synspunkter udefra.

Astrid Krag, der var sundhedsminister, mødte håndfast modstand fra Finansministeriet, da hun ville nedsætte et sundhedspanel. Ministeriet sagde kort og godt nej.

Og den reklameafgift, som SF fik med på finansloven helt tilbage i 2012 "forsvandt" stille og roligt - den blev skrinlagt af fhv. skatteminister Benny Engelbrecht (S).

Men pudsigt nok så strøg de enorme forringelser for lønmodtagerne helt gnidningsfrit gennem de magtfulde embedsmænd, dengang dagpengeperioden for arbejdsløse blev halveret i et hug - og perioden for genoptjening af dagpenge blev fordoblet.

Embedsmændene kan vel umuligt forestille sig, at hverken de selv eller nogen af deres familiemedlemmer nogensinde skulle kunne blive arbejdsløse.

BT går tæt på

Flere ministre, som dagbladet BT har talt med i 2015, giver udtryk for, at det ofte kan være svært at spore, hvem der helt præcist har truffet afgørende beslutninger. Og hvornår det er sket. En sag kan være afgjort, før man aner det.

For eksempel har Ida Auken sagt at "Det er klart, at der ligger meget politik i detaljen, i noter og i sagsforberedelse. Som minister skal man stå tidligt op, hvis man vil se, hvor de politiske beslutninger ligger, hvis de er forberedt på en særlig måde. Det kræver at man stoler på de embedsmænd, der rådgiver én tættest på".

 

Hvem er de magtfulde fem ?

Læg mærke til hvor meget de magtfulde fem har til fælles. En enkelt af dem er uddannet i statskundskab (cand.scient.pol.), mens de fire andre er økonomer (cand.polit.). Og derefter har de så at sige hele tiden arbejdet sig frem i nogle ganske få ministerier : Stats-, Finans-, Økonomi-, Erhvervs-, Industri-, Beskæftigelses- og Udenrigsministeriet - i følge hjemmesiderne fra de forskellige ministerier.

Men pudsigt nok har ingen af dem sat deres ben i hverken Trafik-, Fiskeri-, Miljø- eller Kirkeministeriet - eller nogen af de andre "lettere" ministerier.

Efter Forenede Demokraters mening står vi her med et meget alvorligt demokratisk problem : Stort set alle politiske beslutninger i Danmark bliver presset igennem et "filter" af kun fem jakke- og slipseklædte personer med helt den samme baggrund - og helt den samme tankegang. Og sikkert også helt den samme private levevis.

Fem udvalgte personer, som befinder sig fjernt fra (og højt hævet over) de problemer, som et flertal af danskerne har i deres dagligdag.

 

Martin Præstegaard

Departementschef i Finansministeriet fra 2014.

4 år i Danmarks Radio som økonomidirektør

8 år i Finansministeriet som kontorchef og ministersekretær

Cand.scient.pol. (statskundskab) fra Københavns Universitet i 2002

 

Christian Kettel Thomsen

Departementschef i Statsministeriet fra 2010

15 år i Finansministeriet som fuldmægtig, ministersekretær, kontorchef, afdelingschef og departementschef

3 år i Statsministeriet som departementsråd

1 år i Ministeriet for Erhvervspolitisk Samordning som fuldmægtig

Cand. polit. Københavns Universitet i 1991

5 år i Rederiet A.P. Møller som skibskok og hovmester

 

Michael Dithmer

Departementschef i Erhvervs- og Vækstministeriet fra 2011

10 år i Økonomi- og Erhvervsministeriet som departementschef

6 år i Økonomiministeriet som departementschef

8 år i Finansministeriet som fuldmægtig, kontorchef og afdelingschef

3 år i Industriministeriet som fuldmægtig

Cand.polit. fra Københavns Universitet i 1984

2 år inden for shipping, England og Tyskland

 

Jens Brøchner

Departementschef for Skatteministeriet fra 2012

2 år hos ATP som koncerndirektør for forretningsudvikling

2 år i Beskæftigelsesministeriet som styrelsesdirektør i Pensionsstyrelsen

7 år i Finansministeriet som fuldmægtig, kontorchef og afdelingschef

3 år i Økonomi- og Erhvervsministeriet som specialkonsulent og kontorchef

Cand.polit. fra Københavns Universitet i 1998

 

Ulrik Vestergaard Knudsen

Departementschef i Udenrigsministeriet fra 2013

4 år i Statsministeriet som ambassadør og departementsråd

1 år hos OECD og Unesco

6 år i udenrigsminister Per Stig Møllers sekretariat som presseråd, ambassadør og chef

1 år på ambassaden i London som økonomisk rådgiver

1 år i udenrigsminister Mogens Lykketofts sekretariat som direktør

1 år som ministersekretær for udenrigsminister Niels Helveg Petersen

2 år i Washington som ambassadesekretær

1 år ved Københavns Universitet som ekstern lektor

1 år i Moskva som ambassadesekretær

1 år i Udenrigsministeriet som fuldmægtig

Cand.polit. fra Københavns Universitet i 1994

 

 

Økonomiske modeller, som næsten ingen kender

I dagbladet INFORMATION 22. oktober 2012 påpeger professor i økonomi på RUC, Jesper Jespersen, at Finansministeriets økonomiske modeller desværre minder om "kejserens nye klæder" : Alle taler om dem, men ingen har set dem.

Det tyder på, at Finansministeriets modeller har en indbygget optimisme, således at konjunkturen altid vil blive bedre til næste år. Konjunkturmodellen er simpelthen blevet forhåndsprogrammeret til at skabe fuld beskæftigelse i løbet af 4-5 år.

Men det er ikke muligt ud fra det offentligt tilgængelige materiale, at få noget svar på det nok så vigtige spørgsmål, "hvor skal jobbene komme fra?" For her kommer de bare.

I 2020-planen fra maj 2012 skrev Finansministeriet som et postulat, at beskæftigelsen frem til 2020 vil stige med 180.000 personer. Uden at forholde sig til, hvor de 180.000 job skulle komme fra.

Men Finansministeriet undervurderer fordelen ved offentlige udgifter. Når en økonomisk model ser på en skattelettelse, så håber modellen på, at folk vil arbejde mere, når skatten sænkes. Men gør folk det ? Tjahhh...

Modellen ADAM ?

Professor Jesper Jespersen er skeptisk, når Finansministeriet hævder, at de fine regnestykker er gennemført på modellen ADAM. Han mener ikke, at det er på den ADAM-model, der igennem 40 år er udviklet i Danmarks Statistik, og hvor ændringer løbende bliver offentliggjort - senest marts 2012.

I den model kommer økonomisk aktivitet ikke "af sig selv" på 4-5 år. Tværtimod tager det omkring 15-20 år, altså frem til 2030. Indtil da vil dansk økonomi være præget af arbejdsløshed - og det passer fint med, hvad man har set i praksis.

Er der en skjult politisk dagsorden i at Finansministeriet har valgt at skære tilpasningstiden ned til blot 4-5 år? Og hvordan arbejder Finansministeriet med udbud af arbejdskraft efter sænkning af efterløn, dagpenge og skat ? Dette kan efter sigende ikke ses i ADAM-publikationen fra marts 2012.

Og Jesper Jespersen har ikke kunnet opspore, om Finansministeriets "model" er en tilpasset udgave af ADAM eller en variant af modellen DREAM.

Modellen DREAM ?

I følge "Tid og Tendenser", 2, 2014 bygger DREAM på at alle mennesker tænker strengt logisk m.h.t. økonomi - altså som en form for regneark (eller robotter), der automatisk optimerer følelser, forbrug og fornuft. Men er det rationelt at købe nye sko eller at vaske bilen på en forårsdag, når skoene kommer på udsalg til juni, og man skal til at køre en tur til sommerhuset på en støvet grusvej ?

Nå, under alle omstændigheder giver det så en række matematiske ligninger, der prøver på at beskrive sammenhængen mellem folks handlinger, adfærd, produktion, beskæftigelse, forbrug, investeringer, betalingsbalance, den offentlige saldo, finanspolitisk holdbarhed og meget andet.

Og med et trylleslag er modellens beregninger blevet til "sandheden" om fremtiden. Og de er blevet til et krav til lovforslag i de seneste regeringer.

Modeller og Mennesker

Unge, som blev født mellem 1984 og 1991 voksede op under fremgang og storforbrug under den såkaldte Anders Fogh Rasmussen boble. Mens unge født mellem 1992 og 2000 oplevede den krise, som kom, fordi Anders Fogh Rasmussen boblen eksploderede.

Vil de to grupper unge opføre sig ens - som de økonomiske modeller jo forudsætter ? Nix - de vil selvfølgelig have forskellige vaner.

Forkert arbejdskraft

DREAM-modellen forudsiger f.eks. i en rapport fra juli 2011, at der vil være godt 2,8 mio. mennesker i arbejdsstyrken i 2013 og godt 3,0 mio. i 2050. Men allerede i 2013 var arbejdsstyrken faldet til 2,65 mio. mennesker – altså en fejl på 150.000 mennesker allerede i 2013.

Og det er beregninger efter at krisen (der kom i efteråret 2008) så det kan ikke forklare fejlen. Men når modellen DREAM giver forkerte tal allerede to år senere, hvordan i alverden skal vi kunne bruge "forudsigelser" om 2020 eller 2050 til noget som helst ?

Forkerte fødsler

I DREAM modellen satte man i 2009 antallet af fødsler frem til år 2100 til mellem 64.000 og 70.000 pr. år. Men allerede i 2013 var antallet af fødsler faldet til under 56.000. Igen en meget stor fejl på meget få år.

Så hvordan i alverden kan man forestille sig, at en forudsigelse af fødsler kan bruges længere frem i tiden ?

Fødselstallet har alle dage varieret meget - f.eks. steg det voldsomt under den danske besættelse i 1940-45. Folk var jo tvunget til at komme tidligt hjem hver aften pga. spærretid og mørklægning.

Men hvis fødselstallene ikke passer, så kan økonomiske modeller vel ikke sige noget som helst om fremtiden.

 

Stærk og kritisabel politisk slagside

Mulige gevinster ved at bruge flere penge i den offentlige sektor udelades fra økonomernes modeller, men tages med, når der regnes på skattelettelser, kunne man se i en analyse fra AE-rådet. Politikerne risikerer at tage beslutninger på et forkert grundlag, mener fagforbundet FOA - i følge dagbladet INFORMATION fra 31. oktober 2013.

"Asymmetrien i, hvordan der bliver regnet med dynamiske (afledte, red.) effekter, er et problem," siger Martin Madsen, der er chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og forfatter til en ny analyse om positive afledte effekter af offentlige udgifter.

"Skævvridningen bevirker, at det altid vil være en god idé at skære i den offentlige sektor for at finansiere skattelettelser, da det entydigt vil øge beskæftigelsen og velstanden i samfundet," skriver Martin Madsen i analysen.

Både John Smidt, der er sekretariatschef for vismændene i Det Økonomiske Råd, og cheføkonom i tænketanken CEPOS, Mads Lundby Hansen, bekræfter, at økonomerne ikke regner med dynamiske effekter af offentlige udgifter, mens de gør det på skatteområdet.

"Dele af de offentlige udgifter kan have positive effekter på arbejdsudbuddet og vækstpotentialet," siger Mads Lundby Hansen, der "anerkender" at man godt "kunne" indregne disse effekter.

Han mener dog, at effekterne må forventes at være "beskedne" - men Forenede Demokrater spørger : "Hvor i ALVERDEN ved han det fra".

Dennis Kristensen, formand for fagforbundet FOA (som udgav AE-rådets analyse) siger, at det viser, at skattelettelser passer bedre ind i Finansministeriets regnemaskine.

"Vi får en skæv diskussion. Det ser ud, som om skattelettelser giver en hel masse, mens det ser ud, som om det ikke har nogen synderlig betydning at investere i nye bygninger eller renoveringer, have børnepasning og ældrepleje," siger Dennis Kristensen.

"Vi får nogle beslutningstagere, der tager beslutninger på en forkert baggrund."

Hvordan har Finansministeriet skruet på ADAM ?

Den 23. august 2015 kunne dagbladet Politiken komme med nogle detaljer omkring det mysterie, som professor Jesper Jespersen påpegede i 2012.

Politiken beskrev, hvordan Finansministeriet har skruet på modellen ADAM, så økonomiske reformer på papiret slår igennem langt hurtigere end erfaringerne viser. Så bliver det lettere at få de reformer gennem Folketinget - selv om det kan give lavere skatteindtægter. Men det fik Danmarks Statistik (som har ansvaret for at udvikle Finansministeriets regnemodel) til at tage afstand fra ministeriets "justeringer".

Gode og dårlige tider

Fra slutningen af 50’erne til 1973 (som var en god periode i dansk økonomi) fulgte arbejdsstyrken og beskæftigelsen i Danmark meget tæt - og der var en lav arbejdsløshed.

Men i 20 lange år mellem 1973 og 1993 havde vi to oliekriser og senere hen en "kartoffelkur" i 1986. Samtidig steg arbejdsstyrken øget med godt 315.000 personer - fordi "de store årgange" (født under anden verdenskrig) blev voksne.

Så beskæftigelsen voksede kun med knap 6.000 personer - så arbejdsløsheden steg med 300.000 personer !

I perioden 1993-2001 voksede beskæftigelsen med 200.000 personer, mens arbejdsstyrken var den samme - så arbejdsløsheden faldt.

Så der kan gå lang tid før større arbejdskraft giver mere beskæftigelse.

Og i følge ADAM-modellen, som udvikles og vedligeholdes af Danmarks Statistik tager det ca. 15 år før beskæftigelsen er vokset lige så meget som arbejdsstyrken.

Manipulation og fiflerier

Finansministeriet har dog valgt at skrue på nogle centrale tal, for at komme frem til en hurtigere tilpasning. Det gælder nogle helt abstrakte begreber : Den såkaldte eksportpriselasticitet og importpriselasticitet (hjælp).

Og med Finansministeriets "skruninger" - så får man en tilpasningshastighed ned til 5-6 år - BINGO !.

Men det er ADAM-gruppen i Danmarks Statistik, som (på papiret) udvikler og vedligeholder ADAM-modellen. Og de har efter sigende undersøgt om de abstrakte "elasticiteter" kunne være højere - men de har ikke kunnet forsvare det.

Derfor mener Forenede Demokrater, at Finansministeriet skal bringes "ned på jorden". De skal slet ikke arbejde med den slags modeller længere. At skære antallet af medarbejdere i ministeriet ned til det halve er efter vores mening et helt nødvendigt skridt på vejen.

 

 

TILBAGE TIL FORSIDEN

 

TILBAGE TIL VORES PARTI

 

TILBAGE TIL ØKONOMISK POLITIK

 

TILBAGE TIL VORES POLITIK