TIL FORSIDEN

OM PARTIET

PRINT SELV

BLIV MEDLEM

 

 

Forenede Demokrater vil få det danske velfærdssamfund tilbage ved at flytte 40 milliarder kroner hvert år fra de mest priviligerede kredse i Danmark til de mennesker, som har behov for hjælp.

 

 

Sådan bruger vi 40 milliarder

Vi vil rulle mange af de seneste reformer tilbage - for vi mener at reformerne har været mere til skade end til gavn herhjemme.

 

Sådan skaffer vi 40 milliarder

Vi har fokus på fonde hvor oceaner af penge er gemt væk - og på banker, som slap forbløffende billigt fra finanskrisen.

 

 
 

Vi vil bruge 3 milliarder på at rulle dagpengereformen tilbage, så lønmodtagerne igen opnår 4 års dagpengeret efter en periode for genoptjening på 26 uger. Det var usmageligt at lønmodtagerne kom til at betale for bankernes krise.

Den 27. oktober 2015 påpegede Danske A-kasser at 34.000 mennesker havde mistet retten til at modtage dagpenge i løbet af det det første år efter at perioden var skåret ned fra 4 år til 2 år.

Og det til trods for, at Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti mente, at højst 2.000 - 4.000 ville miste deres dagpenge - men i dag regner man med, at omkring 60.000 har mistet dagpengene.

Ved at rulle dagpengereformen tilbage kommer de 60.000 til at modtage dagpenge på 18.000 kroner i stedet for kontanthjælp på 11.000 kroner om måneden - en stigning på 7.000 kroner.

Man skulle tro, at det ville koste 60.000 * 7.000 * 12 = 5.040.000.000 kroner om året.

Men vi skal lige huske, at de arbejdsløse kommer til at betale en bundskat på 40 % af denne stigning, d.v.s. 2.016.000.000 kr.

Så de reelle udgifter til de bedre dagpenge bliver 5.040.000.000 - 2.016.000.000 = 3.024.000.000 kr.

 

Vi vil skaffe 3,15 milliard ved at indføre en balanceafgift for banker efter svensk forbillede.

De fornuftige svenskere opkræver nemlig en årlig afgift på 0,036 % af alle bankers gæld og hensættelser - og det skulle indbringe den svenske stat en indtægt på omkring 2,8 milliarder kroner hvert år.

Og lignende ordninger er indført i bl.a. Tyskland, Holland og Storbritanien - så hvorfor ikke her i Danmark ?

Banker i Danmark har et samlet udlån på 2.100 milliarder kroner i følge Nationalbankes såkaldte statistikbank på Internettet : statistikbank.dk/nbf/177624.

Forenede Demokrater vil indføre en afgift på 0,15 % - og det vil give 3,15 milliard kroner om året.

Der kommer nok et ramaskrig fra banker, økonomer og masser af politikere over denne afgift - men husk lige på, at bankerne havde et samlet overskud på 16,2 milliarder kroner i 2014 - over FEM gange mere end den nye afgift.

Forenede Demokrater mener derfor ikke at bankerne skal klynke - de skal hellere være glade for det sikkerhedsnet, som staten etablerede i 2009 hvor masser af banker kom på falittens rand.

Vores nye afgift kan faktisk opfattes som en afgift på den risiko, som bankerne påfører det danske samfund i forbindelse med tvivlsomme lån - bl.a. til en masse kontorbyggeri, som i dag står gabende tomt.

 
 
 

Forenede Demokrater vil bruge omkring 4 milliarder på at ansætte flere "varme hænder" i det offentlige d.v.s. medarbejdere, som er tæt på borgerne.

Til de ældre vil vi skaffe mere plejepersonale og vi vil ansætte flere sygeplejesker og læger på hospitalerne.

Vi finder det dybt usmageligt at disse mennesker i mange år har skullet løbe hurtigere og hurtigere mens at bankdirektører, økonomer og konsulenter har kunnet feste igennem på første klasse - uanset hvor dårlige resultater de har præsteret.

Bankdirektørerne skabte finanskrisen i 2008 og økonomerne var jo ikke i stand til at forudse krisen - eller også ville de ikke...

Og Skatteministeriet brugte 1,2 MILLIARDER kroner på konsulenter i 2012 og 2013 - samtidig med, at staten mistede mange, mange milliarder fordi inddrivelse af skyldig skat stort set holdt op med at fungere (Ugebrevet A4 fra 6/6 2014).

 

Vi vil skaffe 5,58 milliarder ved at rulle selskabsskatten tilbage fra 22 % til 25 %

I følge wikipedia.org er selskabsskatten - som giver 41 milliarder kr. - faldet og faldet gennem mange år :

ÅrSelskabsskat
199534 %
200032 %
200528 %
201025 %
201822 %

Det ville være rimeligt at sætte selskabsskatten op til 25 % - og i stedet bruge pengene på at belønne de arbejdsgivere, der modtager unge i et praktikforløb.

En ændring af skatten fra 22 % til 25 % svarer til en stigning på 13.6 % - d.v.s 41.000.000.000 gange 0.136 = 5.580.000.000 kr.

 
 

 

Vi vil bruge 6,2 milliarder på at indføre en statsgaranti for praktikpladser. Og vi vil betale det halve af hver enkelt arbejdsgivers udgifter til at have elever i praktik. Samt en ekstra godgørelse til arbejdsgiveren for hvert praktikforløb, som bliver gennemført.

Danske Erhvervsskoler har påpeget at 13.000 unge manglede en praktikplads i april 2015 - mens der på et år (2015-2016) blev indgået 43.400 aftaler om praktik (tv2 den 8. august 2016).

Og i følge pls.dk er praktiklønnen godt 11.000 kr. om måneden - mens et praktikforløb i en virksomhed varer omkring et år (Uddannelsesguiden ug.dk).

Statens omkostninger ved at betale det halve af udgifterne bliver :

(43.400 + 13.000) * 12 * 11.000 divideret med 2 = 3.725.000.000 kr.

Og en præmie til arbejdsgiveren på 70.000 kr. for hvert gennemført praktikforløb koster :

(43.400 + 13.000) * 70.000 = 3.948.000.000 kr.

Men vi skal lige huske, at eleverne betaler en bundskat på 40 % af det nævnte løntilskud på = 3.725.000.000 kr, d.v.s. 1.490.000.000 kr.

Så de reelle udgifter til statsgarantien bliver 3.725.000.000 + 3.948.000.000 - 1.490.000.000 = 6.183.000.000 kr.

 

Vi vil spare 5,75 milliard ved at stoppe private firmaers meningsløse aktivering af ledige - f.eks. ved kurser a.la. "find din indre pipfugl" - eller fire til seks uger lange kurser i jobsøgning.

Den 14. maj 2013 påpegede Berlingske at aktivering af ledige koster 16 milliarder kroner om året - i følge en undersøgelse udarbejdet af Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Og en undersøgelse fra Quartz+Co og BDO Consulting fra juni 2014 påpeger, at driften af jobcentrene koster 4,5 milliarder kroner om året.

Forenede Demokrater vil ikke ændre noget omkring jobcentrene i sig selv - men vi har stadigvæk et "gab" på 16 - 4,5 = 11,5 milliarder kroner.

Vi regner med at spare det halve, d.v.s. 5,75 milliarder kroner om året.

 

 
 

Vi vil bruge 5,4 milliarder på at etablere 50.000 lavtlønnede, men "rigtige" job, som tilbydes til arbejdsløse og modtagere af kontanthjælp.

Jobbene vil give mulighed for at genoptjene ret til dagpenge - og de skal aflønnes efter gældende overenskomst.

Vi regner med en gennemsnitlig løn på 22.500 kroner om måneden.

Den løn tilbydes 25.000 modtagere af kontanthjælp på 11.000 kroner om måneden. Det kommer til at koste 25.000 * 12 * (22.500 - 11.000) = 3.450.000.000 kroner.

Og den løn tilbydes 25.000 modtagere af arbejdsløsheds-dagpenge på 18.000 kroner om måneden. Det kommer til at koste 25.000 * 12 * (22.500 - 18.000) = 1.350.000.000 kroner.

Men man skaber ikke job ved at nøjes med at udbetale løn - der er også såkaldte overheadomkostninger, som kunne være være 50.000 kroner om året for hvert job. Det bliver 50.000 * 50.000 = 2.500.000.000 kroner ekstra.

Men vi skal lige huske, at de arbejdsløse kommer til at betale en bundskat på 40 % af den ekstra løn på 4.800.000.000, d.v.s. 1.920.000.000 kr.

De samlede udgifter til de nye job bliver derfor : 3.450.000.000 + 1.350.000.000 + 2.500.000.000 - 1.920.000.000 ' = 5.380.000.000 kroner

 

Vi vil skaffe 6 milliarder ved at indføre en formueskat på 2 % for fonde, som IKKE ejer mere end halvdelen af aktierne i en enkelt virksomhed. Vi vil ikke beskatte fondene bag virksomheder som Novo eller Lego.

Berlingske Business fra 3. februar og 5. juni 2012 angav, at fonde med en samlet formue på 600 MILLIARDER kroner kun betalte 130 millioner i skat i 2010 - d.v.s. en beskatning på kun 0,022 % af formuen.

Den meget lave skat skyldes bl.a. at fonde kan trække planlagte donationer fra fondenes indtægter gennem 5 år før pengene bliver uddelt - en form for beskatning, der er langt mere fordelagtig end den måde, som almindelige mennesker betaler skat.

På den baggrund fatter Forenede Demokrater ikke, at selv en skatteminister fra SF (Thor Möger Poulsen) afviste at ændre den meget fordelagtige beskatning af fonde.

Vi vil gå håndfast til værks - og indføre en formueskat på 2 % om året - umiddelbart skulle man tro at det kunne give 12 milliarder kroner fordi 600 milliarder kroner ser ud til at være gemt væk i fondene.

Men som sagt vil vi ikke beskatte fondene bag virksomheder som Novo eller Lego - for de fonde fungerer som en slags "beskyttelse" mod at disse virksomheder bliver opkøbt og "slagtet" af grådige kapitalfonde.

Derfor regner vi kun med beskatning af halvdelen - d.v.s. 6 milliarder kroner.

 
 
 

Vi vil bruge 1 milliard på at indføre en 6 måneders garanti, så man kan beholde sin bolig ved pludselig arbejdsløshed.

I begyndelsen af 2014 var der 140.000 ledige.

Hvis halvdelen af dem - d.v.s. 70.000 - har problemer med at betale deres boligudgift, så skønner vi, at de kunne have behov for 7.000 kroner ekstra om måneden - men vi indrømmer blankt, at dette her er et skøn, hvor vi ikke har konkrete tal til rådighed.

En 6-måneders garanti ville så koste 6 gange 70.000 gange 7.000 = ca. 3 milliarder kroner

Men staten kommer ikke til at betale 3 milliarder hver år - for meningen er, at denne boligstøtte skal ydes som rentefri lån fra den Statslige Landsbank, som Forenede Demokrater har planer om at oprette.

Hvis en tredjedel af de ledige aldrig vil være i stand til at betale dette lån tilbage, så vil det koste 1 milliard kroner om året. Og de penge er efter vores mening givet godt ud - for det vil bidrage til en øget tryghed for an masse mennesker i det danske samfund.

 

Man må kunne skaffe omkring 2 milliarder ved at flytte inddrivelse af skyldig skat tilbage til de enkelte kommuner.

Politiken skrev den 8. august 2015 at virksomheder og borgere tilsammen skylder omkring 70 MILLIARDER kroner til det offentlige efter at staten overtog ansvaret for inddrivelse af skat fra kommunerne i 2005.

I det samme tidsrum er SKAT blevet skåret ned med 4.000 medarbejdere.

70.000.000.000 kroner divideret med 4000 medarbejdere giver 17.500.000 kroner pr. medarbejder

Det vil sige, at stat og kommuner er gået glip af 17,5 MILLIONER KRONER for hver medarbejder, som er sparet væk - ret smart, ikke sandt ?

Det må være soleklart for enhver, at de 4.000 medarbejdere skal ansættes igen hurtigst muligt. Inddrivelse af skat skal også flyttes tilbage til de enkelte kommuner - for staten har simpelthen ikke magtet denne opgave.

Man kunne nemt forestille sig, at hver ny medarbejder hvert år kunne inddrive 500.000 kroner mere end vedkommende får i løn. Og det giver så 4.000 gange 500.000 kroner = 2.000.000.000 kroner.

 
 
 

Vi vil bruge 480 millioner på at afskaffe det nye loft over kontanthjælp, som gør det vanskeligt for enlige forsørgere at finde en egnet bolig til dem og deres børn.

Altinget skrev den 2. okrober 2015 at det nye loft over kontanthjælpen vil give et såkaldt "strukturelt provenu" på 370 millioner kroner.

Dertil skulle den nye 225-timers regel give et tilsvarende provenu på 60 millioner kroner for gifte og 50 millioner kroner for ugifte.

Og 370 + 60 + 50 giver 480 millioner kroner.

 

Vi vil spare 100 millioner på at håndtere statens forbrug af kontorlokaler på en mere effektiv måde.

Bygningsstyrelsen udgav i 2013 en rapport med titlen "Analyse af statens forbrug af kontor- og arkivlokaler i København".

Man kan læse, at staten betaler en gennemsnitlig årlig brutto-husleje på 1.517 kroner pr. kvadratmeter - med et ret stort spænd fra 990 til 2294 kroner. Og så stor en forskel skriger jo på en form for effektivisering.

Halvdelen af lejemål ligger i det meget dyre område København K - så et relevant spørgsmål er : hvorfor i alverden skal de ligge netop her ?

Det gennemsnitlige forbrug af areal for hver ansat er 32 kvadratmeter - med et stort spænd fra 19 til 61 kvadratmeter.

Med en målsætning på 25 kvadratmeter for hver ansat har Bygningsstyrelsen regnet sig frem til en årlig besparelse på 100 millioner kroner - men omkostninger til flytning vil "æde" besparelsen de første tre år.

 
 
 

Vi vil bruge 1 milliard om året ved at lade staten betale for nye eller bedre veje og stier de steder, hvor kommunerne ikke har været interesserede i at foretage rimelige forbedringer - meget ofte omkring kommunegrænser. Kommuner er ofte "bange" for at lave de nødvendige ekspropriationer.

En tosporet vej koster omkring 15 millioner kr. pr km.

En asfalteret sti af høj kvalitet koster omkring 4 millioner kr. pr km.

Så 40 km. tosporede veje og 100 km. nye stier hvert år vil koste :

40 * 15.000.000 + 100 * 4.000.000 = 1.000.000.000 kroner.

 

Vi vil spare 353 millioner ved at stoppe Finansminsteriets arbejde med økonomiske modeller, som alligevel ikke fungerer - og vi vil skære antallet af ansatte i ministeriet ned til det halve.

Det er svært at finde ud af, hvor mange penge Finansministeriet selv bruger - på deres egen hjemmeside holder de en meget lav profil omkring dette vigtige emne.

Men der findes en offentlig del af Finansministeriets såkaldte Forhandlingsdatabase :

oes-cs.dk/fhdb/opslag/fhdbs.cgi

Her angives 1364 årsværk til et gennemsnit på 774.700 kroner om året - så man kan roligt påstå at Finansministeriet er en eksklusiv klub for de højtlønnede her i Danmark.

På den måde får vi serveret den mulige besparelse på et sølvfad :

Det halve af 1364 er 682 ansatte gange 774.700 kr. kunne give en besparelse på 528.345.400 kr.

Men pas lige på. De 682 afskedigede har betalt en topskat på 60 % af den del af deres indtægt, som ligger over 500.000 kr. om året. Så staten går nu glip af 60 % af 682 * (774.000 - 500.000) = 112.120.800 kr.

Men vi er optimister, så vi regner med, at de 682 afskedigede kan blive ansat i et af de nye job til 22.500 kr. om måneden, som Forenede Demokrater vil oprette.

22.500 kr. om måneden er 270.000 kr. om året, så staten går også glip af en bundskat på 40 % af 682 * (500.000 - 270.000) = 62.744.000 kr.

Den reelle besparelse er derfor 528.345.400 - 112.120.800 - 62.744.000 = 353.480.600 kr.

 
 
 

Vi vil bruge 4,4 milliarder ved at lade staten dække radio- og TV-licens - i stedet for at folk selv skal betale licens.

Og i følge Kulturministeriets hjemmeside kum.dk indbragte medielicens 4,4 milliarder kr. i 2015

 

Vi vil skaffe 1 milliard ved at sætte topskatten op med 1 %.

I følge Politiken fra 27. juni 2015 indbringer topskatten 15 milliarder kroner om året.

Og med en topskat på 15 % så får vi netop 1 milliard kr. ved at sætte skatten om med et såkaldt procentpoint.

Selvfølgelig vil topskatteydere jamre og klage over denne stigning. Men de skal lige huske, at de kommer til at spare omkring 2.200 kroner hvert år fordi Forenede Demokrater samtidig vil afskaffe medielicensen og gøre halvårlige taneftersyn gratis.

 
 
 

Vi vil bruge 900 millioner kroner på at opkøbe landbrugsjord for at få det omlagt til økologisk drift.

Information fortalte den 25. marts 2015 at Holland har brugt 50 MILLIARDER KRONER på at frikøbe landområder, som var uegnede til traditionelt, intensivt landbrug. Der var nemlig enorme problemer med forurening fra ammoniak, nitrat og fosfor - og sikkert også fra forskellige plantegifte.

Så håndfast vil Forenede Demokrater dog ikke gå til værks - men vi glemmer ikke at landbrugsjord herhjemme ser ud til at være ret billigt - omkring 200.000 kroner pr. hektar - d.v.s. 20 millioner kroner pr. kvadratkilometer.

Den 6. januar 2016 angav Landbrugsavisen et prisspænd fra 122.000 kr. i Vestjylland til 216.000 kr. på Sjælland og Lolland-Falster.

For 900 millioner kan vi købe 45 kvadratkilometer om året - en smule mere end en promille af Danmarks areal - men lidt har vel også ret...

Jorden skal selvfølgelig ikke ligge brak - den skal lejes ud til økologisk drift - men indtægterne fra dette er ikke regnet med her.

 

Vi vil spare 132 millioner ved at skære ned på kontingetnet til Kommunernes Landsforening.

Kommunernes Landsforening skal primært forhandle økonomiske aftaler mellem kommuner og regeringen.

Kommunerne betalte et kontingent på 2.300 kroner i 2001 for hver 100 indbyggere - men på 10 år steg det til 3.500 kroner i 2011.

Med 5.100.000 indbyggere i Danmark bliver det til 3.500 gange 5.100.000 divideret med 100 = 178.500.000 kroner.

Masser af penge bliver desværre brugt til luksusophold på herregårde og 5-stjernede hoteller for landets borgmestre - ledsaget af ekstravagante frokoster og middage, som nemt løber op i en kuvertpris på 1.000 - eller mere...

Dette vanvid vil Forenede Demokrater stoppe ved at indføre et lovbestemt kontingent på 900 kroner i stedet for de 3.500, og dette giver så 900 gange 5.100.000 divideret med 100 = 45.900.000 kroner.

Vi opnår på denne måde en besparelse på 178.500.000 - 45.900.000 = 132.600.000 kroner.

 
 
 

Vi vil bruge 1,3 milliarder på at fjerne moms på økologiske fødevarer - og skaffe nogle penge ved at fordoble afgiften på sprøjtegifte.

I dag betaler vi ikke de reelle udgifter til mange fødevarer - når vi kigger på udgifterne til lukkede vandboringer - eller udgifter til forurening med sprøjtegifte.

Det sker ofte, at frugtavlere må kassere en ladning økologiske æbler når vinden har bragt sprøjtegift fra marker mod økologiske frugtplantager i nærheden - så derfor er det kun rimeligt at fordoble afgiften på landbrugets sprøjtegifte.

Information angav den 22. august 2016 at staten vil gå glip af 1,9 milliarder kroner om året hvis moms på økologiske fødevarer blev sløjfet.

Og Landbrugsavisen beklagede sig den 21. marts 2016 over, at afgifter på pesticider koster landbruget omkring 600 millioner kroner om året. Så en fordobling burde kunne indbringe 600 millioner ekstra.

Dette giver 1.900.000.000 - 600.000.000 kroner = 1.300.000.000 kroner

 

Vi vil spare 1 milliard ved at forhindre at folk har dobbeltjob i kommuner og stat.

Intern Revision i Københavns Kommune afslørede 1518 dobbeltansættelser, hvor man f.eks. var sygemeldt i det ene job, mens man var rask nok til at passe det andet - i følge BT 16. juni og 21. september 2012.

Og her undrede kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie og Journalisthøjskole sig over, at der ikke findes en central, automatisk kontrol af dette.

Gyldendals Store Danske Encyklopædi angiver, at der er 490.000 kommunalt ansatte i 2014.

Og i følge medarbejder.kk.dk skulle Københavns Kommune have 45.000 ansatte.

Vi får så 1518 gange 490.000 divideret med 45.000 = ca. 16.500 dobbeltjob i hele Danmark.

Hvis vi regner med, at man kan spare 100.000 for hvert dobbeltjob, som man undgår - så giver det en besparelse på 1.650.000.000 kr.

Men staten går glip af en bundskat på 40 % af dette, d.v.s. 660.000.000 kr. Så den reelle besparelse er 990.000.000 kr.

 
 
 

Vi vil bruge 300 millioner på at udflytte 1170 statslige arbejdspladser hvert år for at skabe aktivitet i Danmarks udkantsområder.

I dagspressen har man flere steder kunnet læse, at Dansk Folkepartis ganske fornuftige udflytning af 3.900 statslige arejdspladser fra København kan koste omkring en milliard kroner.

Og mange interesseorganisationer har igen og igen hævdet at man ikke skulle "spilde" tid og penge på denne udflytning - men mon ikke at de reelle grund er, at organisationernes medlemmer simpelthen ikke VIL flytte fra København.

Heldigvis har vi lært at dividere i skolen, så vi kan lige prøve dette regnestykke : 1.000.000.000 kroner DIVIDERET med 3.900 ansatte giver 256.410 kroner for hver ansat.

Det er langt mindre end et års løn - så efter Forenede Demokraters mening er udflytningen vel ikke så dyr endda.

Vi vil derfor bruge 300 millioner ekstra om året på at udflytte 1170 andre arbejdspladser fra København hver år - vi kan ikke være andet bekendt over for de danske udkantsområder.

Tallet 1170 stammer fra dette regnestykke : 300.000.000 kr. divideret med 256.410 kr. pr. ansat giver netop 1170 ansatte.

 

Vi vil spare 1,5 milliard ved at skære ned på statens forbrug af konsulenter, som normalt koster 1.000 - 2.000 kroner I TIMEN !.

i følge Ugebrevet A4 den 6. juni 2014 brugte staten 3,5 MILLIARDER KRONER på konsulenter i 2013.

Og Skatteministeriet var i 2013 dem, som brugte mest - nemlig 535 millioner kroner i 2013 og 659 millioner i 2012.

Men i samme tidsrum kom SKAT som bekendt til at fungere dårligere og dårligere fordi flere og flere medarbejdere blev afskediget - højst sandsynligt som følge af den rådgivning, som nogle af konsulenterne kom frem med. Så her er et eksempel på, at "værdien" af konsulenter kan være ret tvivlsom.

Og formanden for statsrevisorerne Peder Lassen har vurderet at udgifter til konsulenter han være endnu højere. For tallet på 3,5 milliarder omfatter kun det beløb, som ministerier og styrelser selv har indberettet.

Efter Forenede Demokraters mening må man nemt kunne spare 1,5 milliarder kroner om året på konsulenter om året. Det kræver blot, at de politiske vilje er til stede - og VI har viljen !

 
 
 

Vi vil bruge 4,5 milliarder på at indføre et gratis tandeftersyn (og tandrensning) hvert halve år - for at forebygge tandsygdomme.

Omkring 600.000 skoleelever modtager allere i dag et gratis eftersyn - så vi får en udgift på 4,5 milliarder kroner når de resterende 4.500.000 indbyggere i Danmark også skal have eftersyn til omkring 1.000 kroner om året.

 

Vi vil spare 850 millioner ved at skære statens tilskud til privatskoler i tæt befolkede byområder ned til det halve. Men vi vil ikke ændre noget for friskoler i udkantsområder.

I følge Politiken fra 5. november 2012 gav staten et tilskud på 5,1 milliarder kr. til privatskoler hvert år.

Og Forenede Demokrater vil halvvere dette tilskud for en tredjedel af privatskolerne.

Det giver en besparelse på 5,1 milliarder kr. divideret med 6 = 850 millioner kr.

 
 
 

Vi vil bruge 5,22 milliarder ekstra på Folkeskolen. Blandt andet skal skolereformen med de lange skoledage "rulles tilbage", så vi undgår overtrætte elever samtidig med at lærerne igen får tid og ro til at forberede næste dags undervisning.

I følge folkeskoleforældre.dk bruger Luxembourg 147 kroner pr. skoleelev for hver undervisningstime.

Og Norge og Finland bruger hhv. 107 kr. og 97 kr.

Men Danmark bruger kun 58 kr. og det skulle være nogenlunde det samme som Tjekkiet, Ungarn og Estland.

Påstanden om, at Danmark har Verdens dyreste folkeskole - den passer derfor IKKE !

Forenede Demokrater vil bruge 8 kr. ekstra pr. time - og det giver så :

543.700 elever gange 200 skoledage gange 6 timer om dagen gange 8 kr. = 5.219.520.000 kr.

 

Vi vil skaffe 3 milliarder ved at genindføre fedtafgiften fra 2010 i en form, som virkelig kunne være til gavn for folks helbred.

Fedtafgiften blev indført den 1. oktober 2011 og afskaffet af S-R-SF-regeringen den 1. januar 2013 efter et voldsomt pres (og trusler om retssager) fra et stort antal lobbyister og spindoktorer fra fødevareindustrien.

Men i følge en artikel i videnskab.dk den 20. april 2016 - så fungerede fedtafgiften til dels, fordi danskerne i perioden købte 4 % mindre mættet fedt - og flere grøntsager

En undersøgelse fra Fødevareinstituttet på DTU har imidlertid vist, at danskerne spiser 50 % for meget mættet fedt, så efter Forenede Demokraters mening er der behov for en mere vidtgående afgift.

Derfor er vi kommet frem til en afgift på 3 milliarder kroner - i stedet for den tidligere afgift, som "kun" indbragte 1,4 milliard kroner.

Vi er klar over, at mange vil få et stramt budget strammet endnu mere - men vi regner med at det vil hjælpe, at det halvårlige tandeftersyn bliver helt gratis.

 
 
 

Vi vil bruge 55 millioner på at etablere 2.000 billige ungdomsboliger om året - og andre 2.000 boliger til bistandsklienter, som har et akut behov for en billig bolig.

I følge Socialpolitisk Forening 9. marts 2016 kan såkaldte "Skæve Boliger" etableres til en kvadratmeterpris på 10.000 kroner - det giver 300.000 kroner for en "studieegnet" bolig på 30 kvadratmeter.

I følge Boligportal 6. december 2010 kostede byggegrunde i Høje-Taastrup 1.073 kroner pr. kvadratmeter - mens man i Køge havde en pris på 1.062 kroner. Men det tal er ret "gammelt" - så vi regner med 1.500 kroner i stedet for.

Bygningsreglementet fra 1. januar 2014 kræver en procent på 40 for såkaldt tæt-lav bebyggelse - så 30 kvadratmeter bolig kræver 30 divideret med 0,4 = 75 kvadratmeter grund. Det koster 75 * 1.500 kroner = 105.000 kroner - heldigvis er grunden billigere end boligen.

Derfor kan billige, "skæve" ungdomsboliger etableres for kun omkring 405.000 kroner pr. bolig - så Forenede Demokrater forstår simpelthen ikke at politikerne ikke for længst er gået i gang med at etablere flere af den type boliger. Nå, ja, politikernes egne børn bor nok i forældrekøbte, to-værelses lejligheder på Østerbro til et par millioner kroner - ikke sandt ?

Staten må til at låne penge i Nationalbanken for at kunne etablere disse boliger - men til hvilken rente ?

Vi kan tænke på, at daværende indenrigsminister Bertel Haarder fra partiet Venstre sørgede for, at Furesø Kommune fik et 30-årigt statslån på TRE MILLIARDER KRONER til en rente på kun 2,2 % om året - i følge Berlingske fra 8. marts 2011.

De mange penge skulle bruges til at Furesø Kommune overhovedet kunne få mulighed for at betale af på den milliardgæld, som partikammerat Peter Brixtofte fra Venstre havde oparbejdet gennem de mange år han var borgmester - og strøet om sig med penge til højre og venstre.

Derfor må det jo også være muligt at kunne låne penge på samme måde til at bygge ungdomsboliger til 405.000 kroner - og 2,2 % giver den behageligt lave rente på 8.910 kroner om året - d.v.s. kun omkring 750 kroner om måneden.

Med udgifter til vand, varme og elektricitet på 1.550 kroner om måneden kommer de unge til betale en husleje på 2.300 kr. om måneden - noget som burde være overkommeligt for de fleste.

Af sociale hensyn kunne man stille 2.000 af de billige boliger gratis til rådighed for folk, som absolut ikke er i stand til at betale nogetsomhelst - det giver så udgifter på 2.000 * 12 * 2.300 = 55.200.000 kroner om året - et ganske lavt beløb.

 

Vi vil spare 680 milloner ved at kigge nærmere på ejendommelige udgifter til administration og formidling "Udenfor Hovedområde" på de danske universiteter.

Figur 33 i "Tal om de danske universiteter 2015" har en interessant oversigt over universiteternes udgifter i 2014 :

Udgifter (mill.kr.)Samfund, HumanioraSundhed, Teknik, NaturfagUdenfor Hoved-område
Ledelse og Administration334791812
Formidling af Resultater2111.601465
Uddannelse og Forskning6.26815.3501.568
Samlede Udgifter6.81317.7422.845

Her er det samme i procent :

 Samfund, HumanioraSundhed, Teknik, NaturfagUdenfor Hoved-område
Ledelse og Administration5 %4 %29 %
Formidling af Resultater3 %9 %16 %
Uddannelse og Forskning92 %87 %55 %

De ret lave udgifter til administration og formidling virker ganske rimelige i de to første spalter - sådan omkring 3 til 9 procent.

Men spalte 3 springer i øjnene : HVAD dækker den mystiske post "Udenfor Hovedområde" egentlig over ?

Det burde kunne lade sig gøre at skære administration ned fra 29 % til 12 % og udgifterne til formidling ned fra 16 % til 9 %

Det kræver blot, at viljen er til stede til at se nærmere på dette dunkle område. Chefer og ledere på universiteterne er måske ikke så villige - men det er Forenede Demokrater til gengæld.

For administration kan man så spare 812.000.000 * (29 - 12) / 29 = 476.000.000 kroner.

For formidling kan man så spare 465.000.000 * (16 - 9) / 16 = 203.437.500 kroner.

Det giver en samlet besparelse på 680 millioner kroner.

 
 
 

Vi vil bruge 1 milliard hvert år på at gennemføre en skrabet udgave af den planlagte, timebaserede køreplan for DSB - for togfonden rummer ikke helt så mange penge som forventet.

Den planlagte timeplan for DSB ville koste et meget stort tocifret milliardbeløb - bl.a. skulle der anlægges en kostbar, 7 kilometer lang bro over Vejle Fjord.

Og togene vil så komme til at stryge udenom både Fredericia, Vejle og Skanderborg - hvor man i dag nemt kan køre videre til store dele af Midt- og Vestjylland.

Dette er stik imod Forenede Demokraters politik for udkantsområder i Danmark - så vi vil IKKE skære køretiden mellem Odense og Århus helt ned til en enkelt time - vi vil hellere spare penge.

Vi vil kun skære køretiden ned til halvanden time - og så fortsætte med at lade de hurtige tog standse ved Fredericia, Vejle, Horsens og Skanderborg - til gavn for mange udkantsområder i Jylland.

StrækningLokaltog i dagLyntog i dagNy køreplan
København - Odense95 min.75 min.60 min.
Odense - Århus104 min.101 min.90 min.
Århus - Aalborg89 min.76 min.60 min.

En ren timeplan med 60 minutter mellem de største byer var egentlig en god ide - for det kunne give helt ens togtider - i stedet for den vildt snørklede køreplan, som vi har i dag.

Men vi mener, at vores planlagte "halvanden-times-plan" også er en rigtig god ide, for den vil også være nem at huske.

Tog fra København og Odense skal afgå på minuttal 00 - mens tog fra Århus og Aalborg skal afgå på minuttal 30 - det lyder ret simpelt.

Og ved togdrift hver halve time, så ville samtlige tog komme til at afgå på minuttal 00 og 30 fra alle de fire største byer i Danmark - det kan vist ikke blive nemmere...

 

Vi vil spare 4 milliarder på at foretage en såkaldt harmonisering af antallet af chefer i de enkelte kommuner.

DR.dk angav de 7. november 2013 at Middelfart Kommune har 4 chefer pr. 100 ansatte - mens Hillerød Kommune er helt oppe på 8 chefer pr. 100 ansatte - d.v.s. DOBBELT SÅ MANGE...

I gennemsnit har hver kommune 6,5 chefer pr. 100 ansatte - og der er i gennemsnit 258 chefer og ledere i hver kommune.

Men mange chefer giver problemer med et større bureaukrati og mindre frihed for de andre ansatte i det daglige arbejde. Ligesom at der er en tendens til, at mange chefer "opfinder" overflødige arbejdsopgaver og gennemfører unødvendige ændringer i organisationen - blot for at bevise deres berettigelse - og for at kunne skrive noget mere på deres CV.

Efter Forenede Demokraters mening er det oplagt at skære ned på antallet af chefer for at nå ned på de 4 chefer pr. 100 ansatte, som Middelfart Kommune åbenbart kan leve med.

Et gennemsnit på 258 chefer i hver kommune giver et samlet antal chefer på 25.284 chefer i de 98 kommuner i Danmark

4,0 chef pr. 100 ansatte i stedet for 6,5 chef giver en reduktion på (6,5 - 4.0)/6.5 = 0,3846 d.v.s en reduktion på 38,46 %

Og en reduktion på 38,46 % af 25.284 chefer giver hele 9.724 chefer - en helt fin besparelse.

Regner vi med samlede omkostninger på 500.000 kr. pr. chef får vi en besparelse på 9.724 gange 500.000 kr. = 4.862.000.000 kr.

Vi regner med, at de 9.724 afskedigede kan blive ansat i et af de nye job til 22.500 kr. om måneden, som Forenede Demokrater vil oprette.

22.500 kr. om måneden er 270.000 kr. om året, så staten går nu glip af en bundskat på 40 % af 9.724 * (500.000 - 270.000) = 894.608.000 kr.

Den reelle besparelse er derfor 4.862.000.000 - 894.608.000 = 3.967.392.000 kr.

 
 
 

Vi vil bruge 420 millioner om året på at anlægge en række lange, sammenhængende vandrestier ved at ekspropriere 10 meter brede randzoner, som ligger på begge sider af vandløb.

Det vil skabe en højere beskæftigelse blandt lavtlønnede i udkantsområderne.

Og det vil også mindske forureningen i de vandløb, som jo altid løber ud i havet senere hen.

100 km. ny sti til 3 millioner kr. pr. km. koster 300 millioner at anlægge.

Landbrugsjord koster 200.000 kroner pr.hektar - og en ti meter bred randzone bliver til præcis en hektar pr. km. vandløb.

Den 6. januar 2016 angav Landbrugsavisen nemlig et prisspænd fra 122.000 kr. i Vestjylland til 216.000 kr. på Sjælland og Lolland-Falster.

Der er en randzone på hver side af et vandløb, så vi skal lige huske at gange med to i for at nå frem til de årlige udgifter til ekspropriation : 2 * 200.000 kr. pr. km. * 100 km. = 40 millioner kroner om året.

Stierne skal også vedligeholdes, og det vil koste mere og mere - i takt med at stierne bliver anlagt.

Hvis vi bruger 40.000 kroner for hver km. sti hvert år - så kommer vi op på 80 millioner kroner om året for i alt 2.000 km. sti (efter 20 år). Og de fleste af de penge vil havne i lommerne på lavtlønnede og små erhvervsdrivende i udkantsområderne - pengene bliver heldigvis ikke "spist op" af banker og højtlønnede akademikere i de store byer.

Det endelige regnestykke bliver 300.000.000 + 40.000.000 + 80.000.000 = 420.000.000 kroner.

 

Vi vil spare 2,555 milliard ved at bringe antallet af studerende på samfundsfag og humaniora ned til det niveau, som vi havde i 2007.

I følge "Tal om de danske universiteter 2015" er antallet af studerende på samfundsfag og humaniora steget med godt 60 % fra 2007 til 2014 :

ÅrSamfundsfagHumaniora
20076.0004.000
20149.5006.500
Stigning+ 58 %+ 62 %

Man kan spørge sig selv om, hvordan samfundet har ændret sig så meget fra 2007 til 2014 at man har brug for SÅ MANGE flere kandidater i Sammfundsfag og Humaniora ? Hvad er der egentlig sket i Danmark mellem 2007 og 2014 - bortset fra Finanskrisen ?

Nå, ja, i samme tidsrum er der skåret ned på antallet af sygeplejesker på hospitalerne, så de skal løbe hurtigere og hurtigere mens flere og flere folk på universiteterne sidder begravet i deres bøger - en aldeles usmagelig udvikling efter Forenede Demokraters mening.

Vi vil derfor bringe antallet af studerende på Sammfundsfag og Humaniora tilbage fra 16.000 til 10.000.

I "Tal om de danske universiteter 2015" angiver man, at udgifterne til Sammfundsfag og Humaniora var på 6.813.000.000 kroner i 2014.

Og det giver denne besparelse : 6.813.000.000 * (16.000 - 10.000) / 16.000 = 2.554.875.000 kroner

 
 
 

Vi vil bruge 50 millioner på at yde lån for at undgå usmagelig udsættelse af lejere, som er kommet bagud med huslejen.

Hvis det sker - så kan sagen i sidste ende med at Kongens Foged møder op sammen med en låsesmed og et par flyttemænd. Lejligheden bliver tømt - alt inventar bliver anbragt på et lager - og lejeren selv kommer til at hænge på en endnu større gæld.

Alt det er efter Forenede Demokraters et stort spild af arbejde - og en menneskelig tragedie for de lejere, som kommer ud for en udsættelse - så alene ud fra et socialt synspunkt bør man forebygge så mange udsættelser af lejere som muligt.

ÅrFogedsagerUdsættelser af lejere
200717.4463.582
201017.9204.380
201316.1003.465

Kommunerne burde have pligt til at stå for betaling af bistandsklienters husleje - men selvfølgelig skal dette beløb trækkes fra i den bistandshjælp, som bliver udbetalt. På den måde kan vi løse det ret hyppige problem, at modtagerne af bistandshjælp kommer bagud med deres husleje fordi de er blevet fristet til at bruge deres penge på noget andet i mellemtiden.

Forenede Demokrater vil også oprette en Statslig Landsbank, som skulle yde rentefrie lån til andre, som kommer så langt bagud med huslejen, at de risikerer en udsættelse fra Kongens Foged.

I tabellen kan vi se, at der sker udsættelse fra tre-fire-tusind lejligheder om året - og vi mener, at man kunne forebygge omkring halvdelen af udsættelserne ved at de enkelte kommuner stod for betaling af husleje.

Og vi kunne antagelig kunne forbygge 1.000 udsættelser ved at tilbyde rentefri lån fra den statslige landsbank.

1.000 lån på 100.000 kroner om året giver et samlet lånebehov på 100 millioner kroner. Hvis vi så regner med, at halvdelen af lånene ikke bliver betalt tilbage, så kommer det til at koste 50 millioner kroner om året - og masser af menneskelige tragedier bliver undgået.

 

Vi vil spare 510 milloner ved at samle identiske universitetsstudier i Samfundsfag og Humaniora på enten Aalborg Universitetscenter - eller på Syddansk Universitet.

Det vil gavne de danske udkantsområder - og det vil fjerne de store problemer, som studerende oplever når de skal finde en billig bolig i København.

For eksempel kan statskundskab helt flyttes fra København og Aarhus - og samles på Syddansk Universitet - for her er statskundskab allerede på programmet.

Denne samling af uddannelser kan ske samtidig med, at vi skærer antallet af studerende ned til de 10.000 studerende, som man havde i 2007 - hvilket i sig selv skulle give en besparelse på 2,555 milliarder kroner.

Udgifterne efter sidstnævnte reduktion vil være 6,813 - 2,555 = 4,258 milliader kroner.

Og mon ikke at man skulle kunne spare 12 % mere, når man har behov for færre lokaler - og samtidig kan slippe af med overflødig dobbelt-administration ?

I hvert fald giver 12 % en besparelse på 510 millioner kroner...

 
 
 

Vi vil bruge 656 millioner på etablere en statslig vagttjeneste - så politiet kan bruge deres tid på egentligt politiarbejde i stedet for.

Der er masser af politifolk, som står og kigger tomt ud i luften - mens de holder vagt ved forskellige institutioner og privatboliger - og det gør politifolkene DØGNET RUNDT.

Det er et led i statens forholdsregler mod terror - men det er vel ikke hensigtsmæssigt at politifolk med en kostbar og omfattende uddannelse (og masser af dyrt udstyr) i realiteten står stille hele dagen ?

Ligesom at der spildes masser af tid og penge ved at politifolkene skal transporteres frem og tilbage over store afstande for hovedsagelig at stå vagt forskellige steder i København.

Forenede Demokrater vil derfor etablere en statslig vagttjeneste, så vi skaber 2.000 "rigtige" job til ledige, som kunne være egnede til den type arbejde.

Fordi en meget stor del af vagterne ligger udenfor normal arbejdstid må vi bruge en ret høj gennemsnitlig løn på 29.000 kr. om måneden og det giver 2.000 gange 12 gange 29.000 = 696.000.000 kr. om året.

Hvis vi regner med 100.000 kr. ekstra til andre udgifter skal vi af med 200.000.000 kr. ekstra hvert år.

Men de 2.000 nye medarbejdere betaler en bundskat på 40 % af den del af lønnen, som ligger ud over personfradraget på 4.000 kr. om måneden, d.v.s. 2.000 * 12 * (29.000 - 4.000) * 0.4 = 240.000.000 kr. i nye skatteindtægter.

Så de reelle udgifter til de bliver 696.000.000 + 200.000.000 - 240.000.000 = 656.000.000 kr.

 

Vi vil spare 1,74 milliarder på at bringe antallet af administrative medarbejdere i kommuner og regioner ned mod det, som vi havde før kommunalreformen i 2007.

Kommunalreformen i 2007 erstattede 13 amter og 275 kommuner med 5 regioner og 98 kommuner.

Alligevel blev der i følge Danmarks Statistik oprettet 8.500 nye fuldtidsstillinger med administrativt arbejde på rådhuse og regionskontorer - tro det eller lad være...

Efter Forenede Demokraters lyder dette her som det glade vanvid - for hele formålet med kommunalreformen var (i hvertfald på papiret) at spare penge ved at opnå "stordriftsfordele" via de mange sammenlægninger.

Vi mener, at man må kunne skære 5.000 af de 8.500 væk - og med udgifter på 400.000 kroner pr. ansat sparer vi 2,0 milliarder kroner

Vi regner med, at de 5.000 afskedigede kan blive ansat i et af de nye job til 22.500 kr. om måneden, som Forenede Demokrater vil oprette.

22.500 kr. om måneden er 270.000 kr. om året, så staten går nu glip af en bundskat på 40 % af 5.000 * (400.000 - 270.000) = 260.000.000 kr.

Den reelle besparelse er derfor 2.000.000.000 - 260.000.000 = 1.740.000 kr.

 
 
 

Vi vil fordoble transportfradraget for lavtlønnede i udkantsområderne.

Pengene skal skaffes ved at nedsætte transportfradraget for højtlønnede i tæt befolkede områder.

 

Vi vil nedsætte transportfradraget for højtlønnede i tæt befolkede områder.

Pengene skal bruges til at fordoble transportfradraget for lavtlønnede i udkantsområderne.