TIL FORSIDEN

TIL PENGEPOLITIK

TIL LOKALPOLITIK

TIL UDKANTSOMRÅDER

 

Forenede Demokrater vil flytte en række statsinstitutioner væk fra de store byer - til gavn for aktivitet og beskæftigelse i udkantsområderne

 

 

Kaserner er blevet lukket de forkerte steder

Gennem årene har man lukket kaserner forskellige steder i Danmark for at spare penge - og Forenede Demokrater er helt enige i behovet for at spare penge inden for forsvaret. Men mange lukninger har haft negative konsekvenser for danske udkantsområder - for eksempel da Fredericia, Sønderborg og en del af Vordingborg kaserne blev lukket i 2013.

Hvad med hovedstadsområdet ?

Vi er forbløffede over, at myndighederne krampagtigt bevarer såvel Høvelte som Svanemøllens kaserne - i stedet for at flytte disse aktiviteter til et par udkantsområder, som skriger efter aktivitet og arbejdspladser. For eksempel ville en lukning af Høvelte efter sigende kunne flytte 725 stillinger fra hovedstaden til et udkantsområde.

Og både ved Høvelte og ved Svanemøllen ligger store, kostbare landområder stort set ubenyttede hen - så samfundet ville kunne tjene masser af penge ved udstykning og salg af områderne, som begge har en gunstig beliggenhed i forhold til offentlig transport.

 

Udlejning af attraktive statslige ejendomme

På Frederiksberg Slot (ved siden af Zoologisk Have i København) har forsvaret i dag nogle undervisningsaktiviteter, som uden større problemer kunne flyttes til ledige kontorlokaler i et udkantsområde. Derefter kunne den danske stat få betydelige indtægter ved at udleje slottet som kursus- og konferencecenter til en pengestærk, international virksomhed - f.eks. Google, Apple eller Facebook - naturligvis med strenge klausuler om en omhyggelig vedligeholdelse af de historiske lokaler.

Endnu større indtægter til Danmark

Udlejning som konferencecenter er ydermere gunstigt, fordi dette vil betyde et stigende antal hotelovernatninger - idet man selvfølgelig skulle have et forbud mod overnattende gæster i selve Frederiksberg Slot. På den måde får vi både øget aktivitet og beskæftigelse i udkantsområder ved selve udflytningen - samtidig med at staten tjener penge på udlejning - og København får endnu flere (betalende) gæster fra udlandet.

   

TILBAGE TIL FORSIDEN

TILBAGE TIL PENGEPOLITIK

TILBAGE TIL LOKALPOLITIK

TILBAGE TIL UDKANTSOMRÅDER