TIL FORSIDEN

TIL LOKALPOLITIK

 

Forenede Demokrater vil forbedre forholdene i Danmarks udkantsområder med beskedne omkostninger for statskassen.

Vi vil hente pengene fra en mindre kreds af privilegerede danskere - folk, som ikke har oplevet stramninger i årevis.

 

 

Udflytning

Vi vil udflytte en række statsinstitutioner fra de større byer til udkantsområder - netop for at skabe flere hårdt tiltrængte arbejdspladser i udkantsområderne. Pengene til dette vil vi finde ved at udleje eller sælge de attraktive bygninger og grunde, som derved bliver ledige i de tætbefolkede områder.

Læs mere om udflytning her

 

Trafik

Transportfradrag skal afhænge af folkeregisteradresse og indkomst.

Timemodellen for DSB skal ændres til fordel for udkantsområderne.

Færgeforbindelser skal ligestilles med trafik på landeveje.

Læs mere om trafik her

 

 

Uddannelse

Forenede Demokrater vil gøre MEGET for både at bevare og at etablere en række uddannelsesinstitutioner i udkantsområderne. Det er jo ikke kun er de ansatte, som skaber aktivitet og beskæftigelse - det er så sandelig også det store antal elever i de forskellige institutioner.

Men gennem de sidste 20-30-40 år har politikerne i Folketinget gjort det stik modsatte. De har udvidet, udvidet og udvidet de forskellige uddannelser i de store byer - og på samme tid har de nedlagt en masse institutioner i de mindre byer.

I 1982 blev seminarierne i Ranum og Gedved nedlagt, og i 1989 blev seminarierne i Herning, Kolding og Tønder nedlagt - efter vores mening fem regulære svinestreger over for Udkants Danmark.

For Wikipedia siger, at der blev optaget 1713 nye studerende på seminarierne i 1990. Og i 2012 var dette tal vokset til 3524 - altså mere end fordoblet. En fordobling, som kun de store byer nød godt af...

Læs mere om uddannelse i udkantsområderne

 

Naturstier

Vi vil ekspropriere så mange som muligt af de randzoner, der ligger op ad vandløb - og derfor ikke måtte opdyrkes - før partiet Venstre kom til magten i 2015.

Her vil vi anlægge en række lange, sammenhængende vandrestier - og dette vil naturligvis skabe en højere beskæftigelse blandt de lavtlønnede i udkantsområderne.

Pengene vil vi finde ved at standse den såkaldte meningsløse aktivering af ledige - noget som i dag løber op i mange milliarder kroner hver år. Og Danmark vil jo spare flere penge fordi udgifterne til dagpenge reduceres i takt med den øgede beskæftigelse i udkantsområderne.

De enkelte anlægsprojekter vil have et beskedent omfang - så derfor har Danmark ikke pligt til at udbyde den type projekter i EU-licitation. Derfor vil den type småprojekter kunne gavne de mindre erhvervsdrivende i Udkants Danmark - i stedet for kun at holde liv i gigantiske udenlandske entreprenør-virksomheder.

Læs mere om naturstier her

 

 
 

Vi vil spare 510 millioner ved at samle identiske universitetsstudier i Samfundsfag og Humaniora på et enten Aalborg Universitetscenter - eller på Syddansk Universitet.

Det vil være til gavn for de danske udkantsområder - og det vil fjerne de store problemer, som studerende oplever når de skal finde en billig bolig i København.

For eksempel kan statskundskab helt flyttes fra København og Aarhus - og samles på Syddansk Universitet - for her er statskundskab allerede på programmet.

Denne samling af uddannelser kan ske samtidig med, at vi skærer antallet af studerende på Samfundsfag og Humaniora ned til de 10.000 studerende, som man havde i 2007 - hvilket i sig selv skulle give en besparelse på 2,555 milliarder kroner.

Udgifterne efter denne reduktion vil være 6,813 - 2,555 = 4,258 milliarder kroner.

Og mon ikke at man skulle kunne spare 12 % mere, når man har behov for færre lokaler - og samtidig kan slippe af med overflødig dobbelt-administration ?

I hvert fald giver 12 % en besparelse på 510 millioner kroner...

 

Vi vil bruge 420 millioner om året til vandrestier - 100 kilometer ny sti til 3 millioner kroner pr. kilometer koster i sig selv 300 millioner at anlægge.

Den 6. januar 2016 angav Landbrugsavisen nemlig et prisspænd fra 122.000 kr. i Vestjylland til 216.000 kr. på Sjælland og Lolland-Falster - så vi regner med en pris på 200.000 kroner pr. Hektar.

En ti meter bred randzone er præcis en hektar pr. kilometer vandløb (på hver side) - så de årlige udgifter til ekspropriation er : 2 * 200.000 kr. pr. km. * 100 km. = 40 millioner kroner om året.

Stierne skal også vedligeholdes, og det vil koste mere og mere - i takt med at stierne bliver anlagt.

Hvis vi bruger 40.000 kroner for hver kilometer sti hvert år - så kommer vi op på 80 millioner kroner om året for i alt 2.000 kilometer sti (efter 20 år). De fleste af de penge vil heldigvis havne i lommerne på lavtlønnede og små erhvervsdrivende i udkantsområderne - pengene bliver ikke "spist op" af banker og højtlønnede akademikere i de store byer.

Så de endelige regnestykke bliver 300.000.000 + 40.000.000 + 80.000.000 = 420.000.000 kroner.

 

 

Danmark rives midt over

Alt tyder på, at Danmark er ved at blive revet midt over. Beboerne i nærheden af landets største byer København, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg har nu en bedre økonomi, især på grund af at værdien af deres huse (og måske også aktier) er steget en hel del. Det viser en opgørelse i 2015 over folks formuer fra Danmarks Statistik.

Men det står langt dårligere til for familier på resten af Sjælland og i Sydjylland på grund af både faldende boligpriser og jobtab - ligesom at folk i disse områder nok ikke ligger inde med stabler af aktier.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har for Politiken fordelt tallene over de enkelte kommuner, så man kan se forskellene mellem 2004 og 2014. Et årti, der først omfattede eksplosive stigninger i huspriserne og derefter en alvorlig finanskrise - den såkaldte Anders Fogh-Rasmussen Boble.

Læs mere om Anders Fogh-Rasmussen Boblen

Det viser sig, at visse kommuner – især de rige områder omkring København – nu har fået genskabt de enkelte familiers formuer, så de er på vej mod toppen fra før finanskrisen. Mens de øvrige sjællandske kommuner (for eksempel Halsnæs, Gribskov og Ishøj) aldrig er kommet til hægterne igen efter krisen.

I følge opgørelsen har en gennemsnitsfamilie i Halsnæs Kommune på 10 år tabt omkring 30 % af deres formue, som er faldet til omkring 550.000 kroner. Værdien af deres boliger er nemlig aldrig kommet op igen efter at Anders Fogh-Rasmussen Boblen eksploderede i 2008.

Derimod er en gennemsnitsfamilie i Rudersdal Kommune på samme tid blevet 40 % rigere, så hver familie nu ejer værdier for knap 3,8 millioner kroner - især pga. stigende priser på boliger.

Og desværre bor mange af de indflydelsesrige chefer inden for offentlig forvaltning netop i rige kommuner såsom Rudersdal - så de har sikkert svært ved at forholde sig til problemerne.

Nogle er bekymrede

Jonas Schytz Juul (der er analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd) har udtalt at : "Der bliver større og større forskel mellem kommunerne. Vi har nogle kommuner med vækst, og vi har udkantskommuner, hvor formuerne rasler ned. Der tegner sig et billede af et Danmark, der bliver revet midt over"

Tallene bekymrer også Bent Greve, der er professor i samfundsvidenskab ved RUC og har forsket i ulighed. Han har sagt at : "Vi har fået et betydelig mere opsplittet samfund, end det vi havde for bare 10 år siden. Danmark har været kendt for en stor social sammenhængskraft, men det er ved at gå fløjten nu".

Andre synes at det er helt i orden

Men i den liberale tænketank Cepos mener cheføkonom Mads Lundby Hansen tilsyneladende, at hovedfokus ikke alene bør være på ulighed, men på, hvordan man skaber vækst i hele samfundet. "Hvis det kræver reformer, der øger uligheden, bør man ikke være så bekymret over det".

"Ulighed er en bivirkning af reformer, der øger vækst og beskæftigelse. Hvis vi i Danmark lemper aktiebeskatningen, så vil det få uligheden til at stige, men det kan det danske samfund sagtens klare", har cheføkonomen udtalt til medierne.

Heller ikke social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) er bekymret over tegnene på øget ulighed. "De nye tal rokker ikke ved billedet af Danmark som et land uden store økonomiske skel, og der er ingen grund til at dramatisere familiernes økonomi, der i langt de fleste tilfælde er sund og robust", har hun skrevet i en mail til Politiken.

 

Udkants Danmark tjener pengene - København bruger dem

Forenede Demokrater finder det tankevækkende at de fem rigeste danskere ALLE har en formue, som stammer fra store virksomheder baseret på ideer fra folk med baggrund i provinsen - bestemt ikke fra københavnske akademikere.

Formuerne er grundlagt ud fra gode idéer og produktion - ikke ud fra risikabel spekulation, vennetjenester eller omgåelse af dansk lovgivning.

Det er blevet til virksomhederne LEGO, Bestseller, Jysk Sengetøjslager, Coloplast og Ecco.

Sådan startede det :

Snedker Ole Kirk Kristiansen grundlagde LEGO i Billund i 1932.

Troels Holch Povlsen åbnede tøjforretningen Bestseller i Ringkøbing i 1975.

Lars Larsen blev lærling i tekstilforretningen "Magasin H & L" i Thisted i 1966.

Sygeplejerske Elise Sørensen fra Kalundborg opfandt en stomipose af plast i 1953.

Karl Toosbuy grundlagde skofabrikken Ecco i Bredebro i 1963.

Pengene flyder til København

De højtlønnede statsansatte bor og betaler kommuneskat af deres indkomst fra staten i de relativt få rige kommuner omkring hovedstadsområdet. Og dem bliver der flere og flere af - i takt med den øgede centralisering - og i takt med den voldsomme udvidelse af forskellige højere uddannelser i København i disse år.

Så via skatten flyder der mange penge fra det såkaldte Udkants Danmark til hovedstaden - sammenlignet med det, der via de kommunale udligningsordninger går fra de rige til de fattige kommuner. Det kan man bl.a. læse i Kaare Dybvaads nye bog "Udkantsmyten" og i et interview i Politiken den 28/2 2014.

Men er det ikke sådan, at produktionen i Udkants Danmark skaber grundlaget for den blomstrende økonomi og velstand i hovedstadsområdet ? Eksemplet med de fem rigeste danskere kunne i hvert fald tyde på det...

Medier og centralisering

I Norge flytter man derimod statslige arbejdspladser ud i landet for at anspore til vækst og bosætning der. Det kunne skyldes, at man ikke i Norge har det samme skræmmebillede af udkanten, som man ellers oplever i de danske medier.

Man savner i høj grad, at medierne var mere kritiske over for forestillingen om centraliseringens nødvendighed og uafvendelighed.

"Det, som er godt for København, er godt for hele Danmark". Det hører man ofte fra hovedstaden, bl.a. fra luftige foretagender som Wonderful Copenhagen.

Men de var i stand til at formøble en formue på melodigrandprix i 2014 fordi de ikke selv mente at de kunne finde egnede rammer - så de valgte at foretage en kostbar ombygning af totalt uegnede omgivelser ude i det tidligere B & W. Men ingen drømte om at afholde melodigrandprix i Herning, som allerede har de helt rigtige faciliteter. Hvor svært kan det være ?

Men har københavneriet overhovedet noget på sig? Er der bevis for, at centraliseringen og de store strukturreformer de seneste årtier overhovedet har givet de besparelser og den øgede effektivitet, som de blev begrundet med ?

Det savner vi en dybtgående undersøgelse af - men den kommer næppe fra medierne.

 

 

TILBAGE TIL FORSIDEN

 

TILBAGE TIL LOKALPOLITIK