TILBAGE TIL EKSEMPEL UDEN FORMUESKAT

TILBAGE TIL FONDE

Ved en formueskat på 2 % vil en fond, som bygger et operahus komme til at betale skat på linje med en privatperson, der bruger penge på at sikre sin alderdom.

Forenede Demokrater mener derfor, at det kun kan gå for langsomt med at indføre en formueskat for fonde.

I de to eksempler investerer den lille mand og Den Store Fond på samme måde. Efter et kursfald i 2009 køber de flere aktier.

Den kæmpestore forskel...

På den forgående side talte vi om en lille mand, som investerede 2,1 millioner kr. i Mærsk-aktier for at få udbetalt 1,5 million kr. over de næste 10 år til at sikre hans alderdom. Det gik fint - han betalte en samlet skat på 312.501 kr. og hans formue faldt med 28 % til 1.496.549 kr. i takt med, at han fik sine penge udbetalt.

Det sammenlignede vi så med en stor fond, som investerede 2,1 milliarder kr. i Mærsk-aktier for at få udbetalt 1,5 milliard kr. over de næste 10 år til at opføre et operahus. Det gik fint - fonden betalte en samlet skat på 21.662 kr. og fondens formue STEG med 42 % til 2.996.830.488 kr. i takt med at fonden fik opført det store operahus.

Fonden brugte TUSIND gange så mange penge som den lille mand.

Fonden betalte FJORTEN gange mindre i skat end den lille mand.

Fondens formue blev TO TUSINDE gange større end den lille mands formue efter at det hele var overstået.

Den danske skattelovgivning er helt enormt fordelagtig for store fonde - når de uddeler penge slipper de nemlig stort set for at betale skat overhovedet. Og hvis en fond i stedet vælger at samle penge sammen, så skal fonden kun betale en selskabsskat på 22 % af fondens overskud - mens en lille mand kommer til at betale op til 42 % for aktieudbytte - og op til 56 % i skat af mere almindelig indkomst.

Forenede Demokrater mener derfor, at fonde skal betale en årlig formueskat på 2 % - på den måde vil fonde og privatpersoner komme til at betale sådan nogenlunde det samme i skat.

Nu skal vi lige passe på. Kirkbi Fonden fungerer nemlig som en form for beskyttelse mod, at virksomheden LEGO på et tidspunkt kunne blive overtaget af en kapitalfond, der kunne have interesse i at "slagte" virksomheden. Og både Novo Nordisk Fonden og Oticon Fonden tjener samme formål - så den slags fonde vil Forenede Demokrater behandle med forsigtighed - idet vi ikke mener, at sådanne virksomheder skal belastes med yderligere udgifter til formueskat.

I praksis kunne man fritage en del af en fonds aktiebeholdning for formueskat. Nemlig de aktier, som udgør aktiemajoriteten i en virksomhed af en vis størrelse.

Pas nu lige på !

Eksemplet på den forgående side er ret uretfærdigt over for Den Store Fond. Fondens formue stiger nemlig kraftigt fordi fonden sælger langt flere aktier end den lille mand. Fonden kan derfor opspare 1.938.958.638 kr. i kontanter - på få år mellem 2004 og 2008.

Fonden kan så bruge den enorme kontantbeholdning til at købe en masse aktier i 2009, hvor kursen er meget lav. Derfor stiger fondens formue en hel del i takt med at aktiekursen stiger fra 30.000 til 42.500 mellem 2009 og 2013.

Vi skal derfor have den lille mand til at investere på samme måde som Den Store Fond før det er rimeligt at sammenligne de to eksempler. Det vil sige at den lille mand skal sælge flere aktier end han egentlig har brug for mellem 2004 og 2008. Og den lille mand får på den måde adgang til en stor stabel kontanter - 1.688.430 kr. Dem kan han så bruge i 2009 til at købe aktier - helt på samme måde som Den Store Fond.

Længere nede på denne side viser vi et eksempel hvor den lille mand og Den Store Fond investerer på samme måde - og den store fond betaler pænt en formueskat på 2 % hvert eneste år. På den måde får vi en langt mere rimelig beskatning :

Fonden har brugt 1000 gange så mange penge som den lille mand.

Fonden har betalt 783 gange mere i skat. Fonden betaler 526.892.074 kr. mens den lille mand betaler 672.661 kr.

Fondens formue er blevet 1.159 gange større end den lille mands formue bagefter. Fondens formue er 2.212.235.876 kr. mens den lille mands formue er 1.908.914 kr.

Det vil sige at fondens formue er steget med 5 % mens den lille mands formue er faldet med 9 %

Så en formueskat på 2 % vil stadigvæk være fordelagtig for store fonde - sammenlignet med den nuværende aktieskat mellem 27 % og 42 % for almindelige mennesker.

Forenede Demokrater mener derfor, at jakke- og slipseklædte lobbyister og bestyrelsesmedlemmer for forskellige fonde overhovedet ikke skal klynke over en formueskat på 2 %.

År2003200420052006200720082009201020112012201320142015
Kurs30.00040.90068.50043.90074.20057.00030.00051.00033.30037.00042.50058.00075.000
Udbytte400450550550650325100010001200120014001500?

Skemaet nedenunder viser, hvordan den lille mands økonomi udvikler sig i takt med at han sælger Mærsk-Møller aktier på samme måde som Den Store Fond. Og skemaet ovenover indeholder de tal, som er brugt i eksemplerne.

Gennem 10 år trækker han 150.000 kroner ud til sig selv hvert år - og i 2009 køber han flere aktier idet kursen er herligt lav.

ÅrSalgTilbageSalgsprisUdbytteKursgevinstOverskudSkatKontanterKursværdiFormue
20042050818.00031.500218.000249.50097.440602.0602.045.0002.418.160
2005644411.00027.500231.000258.500101.220789.3403.014.0003.091.860
20061628702.40024.200222.400246.60096.2221.269.7181.229.2002.335.454
2007523371.00018.200221.000239.20093.1141.415.8041.706.6002.695.432
2008914513.0007.475243.000250.47597.8491.688.430798.0002.327.670
2009-5165-1.530.00014.000014.0003.78018.6501.950.0001.973.900
2010362153.00065.00063.000128.00046.41040.2403.162.0002.655.400
20111646532.80074.40052.800127.20046.074451.3661.531.8001.919.410
20121036370.00055.20070.000125.20045.234681.3321.332.0001.907.492
2013630255.00050.40075.000125.40045.318791.4141.275.5001.908.914

Skemaet nedenunder viser, hvordan Den Store Fonds økonomi udvikler sig i takt med fonden sælger Mærsk-Møller aktier for at få penge til at opføre et operahus til 1,5 milliarder kroner.

Hvert år sælger fonden så mange aktier, at fonden kan udnytte de fradrag, som dansk lovgivning giver mulighed for. I 2009 er aktiekursen imidlertid så lav, at dette ikke kan lade sig gøre. Fonden vælger i stedet at købe et stort antal aktier - for at kunne få gavn af stigende kurser i fremtiden.

ÅrSalgTilbageSalgsprisUdbytteKursgevinstOverskudUdbytteskatFormueskat
200420.04649.954819.881.40031.500.000218.501.400250.001.40035053.890.000
20055.78044.174395.930.00027.474.700222.530.000250.004.7001.17576.936.295
200616.23827.936712.848.20024.295.700225.708.200250.003.90097550.149.851
20075.24622.690389.253.20018.158.400231.873.200250.031.6007.90062.439.219
20088.98713.703512.259.0007.374.250242.649.000250.023.2505.81249.532.401
2009-50.67664.379-1.520.280.00013.703.000013.703.000039.416.077
20102.88761.492147.237.00064.379.00060.627.000125.006.0001.50064.954.515
201115.51945.973516.782.70073.790.40051.212.700125.003.10077541.363.035
20129.97735.996369.149.00055.167.60069.839.000125.006.6001.65043.041.113
20135.96930.027253.682.50050.394.40074.612.500125.006.9001.72545.147.706

Skemaet nedenunder viser, hvordan Den Store Fonds kontantbeholdning og formue udvikler sig i takt med fonden sælger Mærsk-Møller aktier og pænt betaler en formueskat på 2 % om året.

Formuen ændrer sig ikke ret meget - så en formueskat på 2 % er vel ikke katastrofe for en fond.

ÅrUdbytteskatFormueskatKontanter førKontanter efterKursvaerdiFormue førFormue efter
200435053.890.000651.381.400597.491.0502.043.118.6002.694.500.0002.640.609.650
20051.17576.936.295820.895.750743.958.2803.025.919.0003.846.814.7503.769.877.280
200697550.149.8511.281.102.1801.230.951.3541.226.390.4002.507.492.5802.457.341.754
20077.90062.439.2191.438.362.9541.375.915.8351.683.598.0003.121.960.9543.059.513.835
20085.81249.532.4011.695.549.0851.646.010.872781.071.0002.476.620.0852.427.081.872
2009039.416.07739.433.87217.7951.931.370.0001.970.803.8721.931.387.795
20101.50064.954.515111.633.79546.677.7803.136.092.0003.247.725.7953.182.769.780
201177541.363.035537.250.880495.887.0701.530.900.9002.068.151.7802.026.787.970
20121.65043.041.113820.203.670777.160.9071.331.852.0002.152.055.6702.109.012.907
20131.72545.147.706981.237.807936.088.3761.276.147.5002.257.385.3072.212.235.876

Detaljer om den lille mand

Nu beskriver vi i detaljer, hvordan den lille mands økonomi udvikler sig efter at han i 2003 har købt 70 stk aktier i A.P.Møller-Mærsk til kurs 30.000 - dvs. at han har investeret hele sin arv på 2,1 millioner kroner. Og den lille mand ønsker at hæve 150.000 kroner om året i 10 år for at sikre sin alderdom. Det er halvanden million - med andre ord ET TUSINDE gange mindre end det beløb, som Den Store Fond bruger på et operabyggeri.

Penge i lommen i 2004

I 2004 giver de 70 aktier et udbytte på 450 kr./stk d.v.s. 31.500 kr. Hertil får den lille mand udbetalt 818.000 kr. ved at sælge 20 aktier til kurs 40.900. Aktierne blev købt til kurs 30.000 så kursgevinsten pr. aktie er 40.900 - 30.000 = 10.900 kr. - dvs. 218.000 kroner for 10 aktier. Sammen med udbyttet på 31.500 kr. giver dette en aktieindkomst på 249.500 kr.

Skat i 2004

For aktieindkomsten skal den lille mand betale 27 % i skat af de første 49.000 kr. d.v.s. 13.230 kr. Ud over de 49.000 kr. er hans indkomst 249.500 - 49.000 = 200.500 kr. - og her skal han betale 42 % i skat - dvs. 84.210 kr. Hans samlede skat bliver 97.440 kr. idet vi lægger de 13.230 kr. og de 84.210 kr. sammen.

Til rådighed i 2004

Den lille mand har nu 31.500 + 818.000 - 97.440 = 752.060 kr. til rådighed, og han bruger 150.000 kr i 2004 - dvs. at han ved årets udgang har 752.060 - 150.000 = 602.060 kr. i kontanter.

Hvad er hans formue mon ?

Den lille mand har 50 aktier tilbage, og kursen er jo steget til 40.900 - så den samlede kursværdi er 50 gange 40.900 = 2.045.000 kr.

Man kunne nu fristes til at tro, at hans formue så er steget til mere end 2,6 millioner - når vi lægger de 602.060 kr. til denne kursværdi.

Pas nu lige på !

Men her skal vi være forsigtige - for den lille mand kan kun få adgang til de 2,6 millioner ved at sælge de 50 aktier. Han jo huske at betale skat af kursgevinsten - dvs. at han IKKE sådan umiddelbart kan få fat i 2,6 millioner kroner.

Den kursgevinst vi taler om her er 50 gange 10.900 = 545.000 kr. - og en skat på 42 % bliver så til 228.900 kr.

Den formue, den lille mand faktisk kan bruge er derfor kontanter plus kursværdi minus skat - d.v.s. 602.060 + 2.045.000 - 228.900 = 2.418.160 kr. - og det er denne disponible formue, som er vist i skemaet ovenover.

I 2005 - 2013 kører det derudaf

I 2005 har den lille mand 50 aktier, som giver et udbytte på 550 kr/stk d.v.s. 27.500 kr. i alt. Han sælger 6 aktier til en kurs på 68.500 - det giver 411.000 kr. med en kursgevinst på 231.000 kr. d.v.s. et samlet overskud på 258.500 kr. Hans skat bliver 101.220 kr. Vi skal huske den tidligere kontantbeholdning på 602.060 kr. for at nå frem til at han nu har 939.880 kr. til rådighed før han hæver 150.000 kroner til sig selv - d.v.s. han har 789.340 kr. i kontanter ved slutningen af 2005. Og han har 44 aktier tilbage til en kursværdi på 44 gange 68.500 = 3.014.000 kr. - jamen, du godeste - det går jo fremragende... Hvis han solgte aktierne nu vill han opnå en kursgevinst på 44 gange 38.500 = 1.694.000 kr. - hvor han så skal betale en skat på 42 % af dette d.v.s. 711.480 kr. Det giver en disponibel formue på 789.340 + 3.014.000 - 711.480 = 3.091.860 kr.

Og tingene bliver ved på samme måde helt frem til 2013. År 2009 er lidt specielt, for her er kursen faldet tilbage til 30.000 (på grund af finanskrisen) - så her har den lille mand ingen kursgevinst. Han skal kun betale 3.780 kr. i skat af selve aktieudbyttet på 14.000 kr. Men den lille mand køber 51 aktier til 1.530.000 kr. - han synes at den lave kurs på 30.000 er ret fordelagtig.

Bemærk at tallene 51 og 1.530.000 er vist med minustegn i skemaet ovenover - fordi den lille mand gør det modsatte af det normale. Han KØBER aktier i stedet for at SÆLGE aktier.

Detaljer om den store fond

Nu beskriver vi i detaljer, hvordan Den Store Fonds økonomi udvikler sig efter at den har brugt hele sin kontantbeholdning på 2,1 milliarder kroner til aktier. Fonden har har nemlig købt 70.000 stk aktier i A.P.Møller-Mærsk til kurs 30.000 i 2003. Den Store Fond hensætter så 200 millioner kroner om året i de næste fem år til byggeriet af operaen. Derefter betaler fonden 100 millioner kroner om året i fem år til, så fonden udbetaler i alt 1,5 milliarder kroner over 10 år.

Penge i bankboksen i 2004

I 2004 giver aktierne et udbytte på 450 kr./stk så udbyttet for 70.000 aktier er 31.500.000 kr. Den Store Fond får også 819.881.400 kr. ud af at sælge 20.046 aktier til kurs 40.900. Aktierne blev købt til kurs 30.000 så kursgevinsten pr. aktie er 10.900 kr. - d.v.s. 218.501.400 kroner for 20.046 aktier. Sammen med udbyttet på 31.500.000 kr giver dette en overskud på 250.001.400 kr

Udbytteskat i 2004

Det enorme overskud på 250.001.400 kr. giver kun anledning til en beskeden skat. Fonden kan fratrække 200 millioner fordi dette beløb hensættes til operabyggeriet. Derudover tillader dansk lovgivning et såkaldt konsoliderings-fradrag på 25 % af de 200 millioner, så fonden i alt kan trække 250 millioner kr. fra et overskud på 250.001.400 kr. Fonden skal betale 25 % selskabsskat af de resterende 1.400 kr, d.v.s. en beskeden udbytteskat på 350 kr. for 2004. Set i det lys er den nye formueskat på 2 % jo kun rimelig - og den skal vi beregne om lidt.

Kontanter før skat i 2004

Før skat har fonden 31.500.000 + 819.881.400 = 851.381.400 kr. til rådighed, men skal hensætte 200 millioner kroner i 2004 - dvs. at fonden ved årets udgang også har 851.381.400 - 200.000.000 = 651.381.400 kr. i kontanter.

Formue før skat i 2004

Den Store Fond har 49.954 aktier tilbage, og kursen er steget til 40.900 - så den samlede kursværdi er 49.954 gange 40.900 = 2.043.118.600 kr.

Sammen med kontantbeholdningen på 651.381.400 kr. bliver formuen før skat 2.694.500.000 kr. - den er vist i skemaet ovenover.

Den nye formueskat

Den Store Fond skal til at betale en formueskat på 2 % af 2.694.500.000 kr. d.v.s. 53.890.000 kr.

Med udbytteskatten på 350 kr. får vi en samlet skat på 53.890.350 kr. - og det virker mere rimeligt når den lille mand samme år skal betale 97.440 kr. Han har 1.000 gange så få penge - han sælger 1.000 gange færre aktier og betaler 553 gange mindre i skat. Så selv med den nye formueskat oplever den lille mand en hårdere skat end den store fond.

Formue efter skat i 2004

Efter at have betalt skat har fonden en formue på 2.694.500.000 - 53.890.000 - 350 = 2.640.609.650 kr. - og denne disponible formue er vist i sidste spalte i skemaet ovenover.

Er det overhovedet rimeligt ?

Læg mærke til, at vi ikke har trukket nogen form for skat fra i Den Store Fonds formue. Vi vil nemlig vise den formue, som fonden har til rådighed for at kunne opfylde sit almennyttige formål - d.v.s. at give penge til forskellige ædle formål.

Og når fonden uddeler penge, så kan fonden trække disse penge fra i fondens overskud - d.v.s. at fonden IKKE betaler skat af det overskud, som bruges til at opfylde fondens almennyttige formål.

Men den lille mand, han SKAL BETALE SKAT af de penge, som han bruger til at opfylde sit eget formål - at overleve ved at få udbetalt 150.000 kroner om året.

Derfor mener Forenede Demokrater, at formuerne i de to skemaer kan sammenlignes direkte - for det er præcis de formuer, som er til rådighed til de to forskellige formål - fonden skal uddele penge til ædle formål - og den lille mand skal overleve...

Finanskrisen i 2009

I 2009 er der krisestemning hos bestyrelsen for Den Store Fond. Aktiekursen er jo faldet tilbage til 30.000 kr. - det samme, som aktierne blev købt for i 2003. Fonden kan derfor ikke opnå nogen kursgevinst ved at sælge aktier - så fonden kan slet ikke udnytte det enorme fradrag - jamen du godeste...

Den Store Fond har 13.703 aktier tilbage - og de giver et udbytte på 1.000 kr./stk d.v.s. 13.703.000 kr i alt. Men på grund af den lave kurs KØBER fonden 50.676 aktier til en kurs på 30.000 - det er i alt 1.520.280.000 kr uden nogen kursgevinst dvs. en aktiegevinst lig udbyttet på 13.703.000 kr. Fonden skal slet ikke betale skat af dette udbytte i 2009 fordi fonden ikke kan udnytte det samlede fradrag på 125 millioner kr. Men heldigvis skal fonden nu betale en formueskat på 39.416.077 kr.

Bemærk at tallene 50.676 og 1.520.280.000 er vist med minustegn i skemaet ovenover - fordi fonden gør det modsatte af det normale. Fonden KØBER aktier i stedet for at SÆLGE aktier.

Formueskat på 2,6 % ?

Nu vil en masse advokater og bestyrelsesmedlemmer i forskellige fonde få Blue-Mountain kaffen fra Jamaica galt i halsen. For selv med en formueskat på 2,6 % vil Den Store Fond være lidt bedre stillet end den lille mand. På samme måde som før kan man nemlig komme frem til at :

Fonden bruger 1000 gange så mange penge som den lille mand.

Fonden kommer til at betale 984 gange mere i skat. Fonden betaler 661.624.091 kr. mens den lille mand betaler 672.661 kr.

Fondens formue bliver 1.050 gange større end den lille mands formue bagefter. Fondens formue er 2.005.467.159 kr. mens den lille mands formue er 1.908.914 kr.

Det vil sige at fondens formue nu er faldet med 4,5 % mens den lille mands formue er faldet med 9,0 %

Så selv en formueskat på 2,6 % er en anelse mere fordelagtig for store fonde - sammenlignet med den nuværende aktieskat mellem 27 % og 42 % for almindelige mennesker.

 

TILBAGE TIL FONDE

TILBAGE TIL EKSEMPEL UDEN FORMUESKAT