TIL FORSIDEN

TIL FONDE

TIL PENGEPOLITIK

Man tror at det er løgn. Men en fond, som bruger halvanden MILLIARD kroner på at opføre et operahus kan komme til at betale MINDRE i skat end en privatperson, som bruger halvanden MILLION kroner på at sikre sin alderdom. ET TUSIND gange så mange penge - og alligevel en lavere skat.

De to eksempler tager udgangspunkt i nogle forholdsvis omfattende og omstændige beregninger. Men det er efter vores opfattelse nødvendigt for at vise et eksempel på den enorme forskel i skat for fonde og skat for privatpersoner.

Den lille mand

Den lille mand er ikke helt lille endda. Han har arvet 2,1 million kroner, som han har investeret i 70 aktier i Mærsk Møller gruppen. Aktierne kostede 30.000 kr. pr. stk. den dag i 2003, hvor han anskaffede disse aktier - så han brugte hele arven på 2,1 millioner til aktier.

Den lille mand mener, at det kunne være smart at erhverve aktier i et solidt selskab på et tidspunkt, hvor aktiekursen ser rimelig ud - og fremtiden viser at han har ret - det var faktisk særdeles fornuftigt. En langt bedre ide sammenlignet med at have pengene stående på en lavt forrentet bankkonto.

I de næste 10 år op til 2013 sælger den lille mand aktier, så han kan bruge 150.000 kroner om året på sig selv - dvs. at han bruger 1,5 millioner på 10 år. Hvis han IKKE havde købt aktier ville hans formue i 2014 være 600.000 kroner - det er 2,1 millioner minus 1,5 millioner.

Men aktierne giver udbytte, og aktierne stiger i værdi, så i 2014 har han faktisk 1.496.549 kroner tilbage - dvs. at hans formue kun er FALDET med 28 %. Så aktiekøbet har givet ham 896.549 kroner ekstra til hans alderdom - ikke helt skidt.

Statskassen er også tilfreds med den lille mands aktiekøb - for staten har gennem de 10 år modtaget 312.501 kroner fra den lille mand. Det er dels skat fra udbyttet af aktierne og kursgevinsten, når aktierne er blevet solgt. For heldigvis er kurserne steget gennem årene...

Til gengæld kan en stor fond, som bygger et operahus til 1,5 milliarder kroner slippe med at betale 21.662 kroner i skat - det er FJORTEN GANGE MINDRE end de 312.501 kroner, som den lille mand betaler i skat. Hvis ikke at det er latterligt - ja, hvad er det så ?

Og Den Store Fond vil i 2014 have en formue på 2.996.830.488 kroner til rådighed for fremtidig "almennyttig" virksomhed. Det vil sige, at Den Store Fonds formue er STEGET med 42 % (hvor den lille mands formue faldt med 28 %). Aktiekøbet har givet fonden 2.396.830.488 kroner ekstra til fremtiden - så dansk skattelovgivning må åbenbart have en uforklarlig form for kærlighed til store fonde.

Forenede Demokrater mener derfor, at fonde skal betale en formueskat på 2 % om året - for at fondene kan blive beskattet omtrent på samme måde som den lille mand.

Læs om en formueskat på 2 %

Den store fond

Den store fond vil bygge et operahus og har derfor investeret 2,1 milliard kroner i 70.000 aktier i Mærsk Møller gruppen. Aktierne kostede 30.000 kr. pr. stk. den dag i 2003, hvor fonden erhvervede disse aktier. Selve operahuset vil koste 1,5 milliarder kroner, så Den Store Fond ville "kun" have 600 millioner kroner til overs, hvis fonden bare havde udbetalt 1,5 milliarder kontant.

Men ved at købe aktier kan Den Store Fond udnytte de helt ufatteligt gunstige skatteregler, som gælder for fonde, som bruger penge til et eller andet "almennyttigt". Fondene slipper reelt set for at betale skat overhovedet.

I de næste 5 år op til 2008 vil fonden hensætte 200 millioner kroner til bygningen af operahuset - dvs. en milliard kroner i alt. Og i de efterfølgende 5 år op til 2013 vil fonden udbetale 100 millioner kroner til løbende udgifter i forbindelse med bygningen af huset - dvs. 500 millioner kroner. Så på den måde får Den Store Fond brugt 1,5 milliarder kroner - dvs. TUSIND GANGE SÅ MEGET, som den lille mand bruger på sin alderdom.

Men fonden kommer kun til at betale 21.662 kroner i skat - det er FJORTEN GANGE MINDRE end de 312.501 kroner, som den lille mand betaler i skat. Hvis ikke at det er latterligt - ja, hvad er det så ?

Forenede Demokrater mener derfor, at fonde skal betale en formueskat på 2 % om året - for at fondene kan blive beskattet omtrent på samme måde som den lille mand.

Læs om en formueskat på 2 %

Nu skal vi lige til at passe på. For eksempel virker Kirkbi Fonden som en form for beskyttelse mod, at virksomheden LEGO på et tidspunkt kunne blive overtaget af en kapitalfond, som kunne have interesse i at "slagte" virksomheden. Og både Novo Nordisk Fonden og Oticon Fonden tjener samme formål - så den slags fonde vil Forenede Demokrater behandle med forsigtighed - idet vi ikke mener, at sådanne virksomheder skal belastes med yderligere udgifter til formueskat.

I praksis kunne man fritage en del af en fonds aktiebeholdning for formueskat. Nemlig de aktier, som udgør aktiemajoriteten i en virksomhed af en vis størrelse.

Skat for den lille mand

Den lille mand skal betale skat af en såkaldt aktieindkomst. Dvs skat af det udbytte, som virksomheden udbetaler til aktionærer, og skat af den kursgevinst, som den lille mand får når nogle af aktierne bliver solgt.

Denne skat er 27 % af den del af aktieindkomsten, som er mindre end 49.000 kroner - og 42 % af den del af aktieindkomsten, som ligger over 49.000 kroner i et enkelt år.

Aktieskat for privatpersoner er derfor noget mildere end personskat. Folk har jo allerede betalt personskat af de penge, som er blevet brugt til at købe aktier.

Men skatteforhold for fonde er godt nok langt mildere end skatteforhold for privatpersoner. Til trods for at det er privatpersoners arbejdsindsats, som overhovedet gør det muligt for fonde at eksistere. Derfor er det kun rimeligt at fonde kommer til at betale formueskat.

Skat for Den Store Fond

Den Store Fond betaler selskabsskat. Fonden betaler 25 % af aktieudbyttet og 25 % skat af den kursgevinst, som fonden opnår når den sælger nogle af aktierne. Så en fond beskattes langt mildere end en privatperson, som betaler et sted mellem 27 % og 42 % - hvorfor ?

Og når en fond bruger penge på et "almennyttigt" formål i overensstemmelse med fondens vedtægter, ja så kan fonden trække dette beløb fra før fonden skal betale den omtalte selskabsskat. Men det er vel rimeligt nok...

Herudover får fonden et såkaldt "konsolideringsfradrag" på 25 % af de penge, som fonden har udbetalt. Hvis en fond udbetaler 100 millioner kroner - så kan fonden trække 125 millioner kroner fra indtægterne - før at fonden skal betale skat. Men fonden skal selvfølgelig have en indtægt på 125 millioner kroner for at kunne udnytte det fulde fradrag.

Udbytte af Mærsk-aktier

Mærsk-Møller gruppen er blevet større og større gennem årene - og det er aktieudbyttet også.

Tabellen til højre viser kurs og udbytte fra sådan cirka midten af de pågældende år - men den præcise dato varierer noget fra år til år.

Og det er disse tal, som vi bruger til at illustrere økonomien for den lille mand og Den Store Fond, som begge investerede i Mærsk-Møller aktier mellem 2003 og 2014.

Bemærk at tal fra dagspressen i 2015 svarer til aktier, som er "fem gange mindre". Hvis man ser en kurs på 14.000 i en avis - så svarer det til en kurs på 70.000 i tabellen til højre.

Hver aktie er nemlig for nylig blevet "klippet i fem stykker" for at gøre aktierne mere tilgængelige for mindre investorer.

 

ÅrKursUdbytte
200330.000400
200440.900450
200568.500550
200643.900550
200774.200650
200857.000325
200930.0001000
201051.0001000
201133.3001200
201237.0001200
201342.5001400
201458.0001500
201575.000?

Kurs for Mærsk-aktier

Aktiekurser har det med at gå op og ned.

Der er nogle "røde" år, hvor kurserne falder voldsomt. Derfor bør man kun anskaffe aktier for penge, som skal investeres i mange år fremover.

I 2009 har vi finanskrisen, så kursen "falder tilbage" til værdien i 2003 - altså 6 år tidligere. Og hvis man uheldigvis købte Mærsk-aktier i 2007 - ja, så måtte man vente helt til 2015 for at få pengene igen.

Den høje kurs i 2007 skyldes den økonomiske optimisme, som blandt andet blev drevet frem af bankernes alt for høje lån til alt for mange tvivlsomme projekter. I slutningen af 2008 var det imidlertid slut med denne optimisme - og aktiekurserne faldt drastisk. Men det var til gengæld godt for de forudseende folk, som havde lagt penge til side til - ja, man skal vel være forsigtig med at bruge betegnelsen "bedre tider".

Skemaet nedenunder viser, hvordan den lille mands økonomi udvikler sig i takt med at han sælger Mærsk-Møller aktier for at have 1,5 million kroner til at leve for gennem 10 år.

Gennem 10 år sælger han så mange aktier, at han kan trække 150.000 kroner ud til sig selv hvert år - og have råd til at betale skat af de penge, som han tjener ved at sælge aktier.

ÅrSalgTilbageSalgsprisUdbytteKursgevinstOverskudSkatKontanterKursværdiFormue
2004466163.60031.50043.60075.10024.19220.9082.699.4002.418.160
2005264137.00036.30077.000113.30040.2363.9724.384.0003.353.092
2006460175.60035.20055.60090.80030.78633.9862.634.0002.317.706
2007258148.40039.00088.400127.40046.15825.2284.303.6003.252.116
2008355171.00018.85081.00099.85034.58730.4913.135.0002.541.791
200935290.00055.000055.00015.7509.7411.560.0001.569.741
2010349153.00052.00063.000115.00040.95023.7912.499.0002.090.611
201134699.90058.8009.90068.70021.50410.9871.531.8001.479.031
2012343111.00055.20021.00076.20024.6542.5331.591.0001.467.113
2013340127.50060.20037.50097.70033.6846.5491.700.0001.496.549

Skemaet nedenunder viser, hvordan Den Store Fonds økonomi udvikler sig i takt med fonden sælger Mærsk-Møller aktier for at få penge til at opføre et operahus til 1,5 milliarder kroner.

Gennem 10 år sælger fonden hvert år så mange aktier, at fonden kan udnytte de fradrag, som dansk lovgivning giver mulighed for. I 2009 er aktiekursen imidlertid så lav, at dette ikke kan lade sig gøre. Fonden vælger i stedet at købe et stort antal aktier - i håb om at kunne få gavn af stigende kurser i fremtiden.

ÅrSalgTilbageSalgsprisUdbytteKursgevinstOverskudSkatKontanterKursværdiFormue
200420.04649.954819.881.40031.500.000218.501.400250.001.400350651.381.0502.043.118.6002.694.499.650
20055.78044.174395.930.00027.474.700222.530.000250.004.7001.175874.784.5753.025.919.0003.900.703.575
200616.23827.936712.848.20024.295.700225.708.200250.003.9009751.411.927.5001.226.390.4002.638.317.900
20075.24622.690389.253.20018.158.400231.873.200250.031.6007.9001.619.331.2001.683.598.0003.302.929.200
20088.98713.703512.259.0007.374.250242.649.000250.023.2505.8121.938.958.638781.071.0002.720.029.638
2009-61.75575.458-1.852.650.00013.703.000013.703.000011.6382.263.740.0002.263.751.638
20102.36073.098120.360.00075.458.00049.560.000125.018.0004.50095.825.1383.727.998.0003.823.823.138
201111.29861.800376.223.40087.717.60037.283.400125.001.000250459.765.8882.057.940.0002.517.705.888
20127.26354.537268.731.00074.160.00050.841.000125.001.000250702.656.6382.017.869.0002.720.525.638
20133.89250.645165.410.00076.351.80048.650.000125.001.800450844.417.9882.152.412.5002.996.830.488

Detaljer om den lille mand

Nu beskriver vi i detaljer, hvordan den lille mands økonomi udvikler sig efter at han i 2003 har købt 70 stk aktier i A.P.Møller-Mærsk til kurs 30.000 - dvs. at han har investeret hele sin arv på 2,1 millioner kroner. Og den lille mand ønsker at hæve 150.000 kroner om året i 10 år for at sikre sin alderdom. Det er halvanden million - med andre ord ET TUSINDE gange mindre end det beløb, som Den Store Fond bruger på et operabyggeri.

Penge i lommen i 2004

I 2004 giver de 70 aktier et udbytte på 450 kr/stk dvs. 31.500 kr. Hertil får den lille mand udbetalt 163.600 kr. ved at sælge 4 aktier til kurs 40.900. Aktierne blev købt til kurs 30.000 så kursgevinsten pr. aktie er 40.900 - 30.000 = 10.900 kr - dvs. 43.600 kroner for 4 aktier. Sammen med udbyttet på 31.500 kr. giver dette en aktieindkomst på 75.100 kr.

Skat i 2004

For aktieindkomsten skal den lille mand betale 27 % i skat af de første 49.000 kr dvs. 13.230 kr. Ud over de 49.000 kr. er hans indkomst 75.100 - 49.000 = 26.100 kr. - og her skal han betale 42 % i skat - dvs 10.962 kr. Hans samlede skat bliver 24.192 kr. idet vi lægger de 13.200 kr. og de 10.962 kr. sammen.

Til rådighed i 2004

Den lille mand har nu 31.500 + 163.600 - 24.192 = 170.908 kr. til rådighed, og han bruger 150.000 kr. i 2004 - dvs. at han ved årets udgang har 170.908 - 150.000 = 20.908 kr. i kontanter.

Hvad er hans formue mon ?

Den lille mand har 66 aktier tilbage, og kursen er jo steget til 40.900 - så den samlede kursværdi er 66 gange 40.900 = 2.699.400 kr.

Man kunne nu fristes til at tro, at hans formue så er steget til mere end 2,7 millioner - når vi lægger de 20.908 kr. til denne kursværdi.

Pas nu lige på !

Men her skal vi være forsigtige - for den lille mand kan kun få adgang til de 2,7 millioner ved at sælge de 66 aktier. Han skal jo huske at betale skat af kursgevinsten - dvs. at han IKKE sådan umiddelbart kan få fat i 2,7 millioner kroner.

Den kursgevinst vi snakker om her er 66 gange 10.900 = 719.400 kr. - og en skat på 42 % bliver så til 302.148 kr.

Den formue, den lille mand faktisk kan bruge er derfor kontanter plus kursværdi minus skat - d.v.s. 20.908 + 2.699.400 - 302.148 = 2.418.160 kr. - og det er denne disponible formue, som er vist i skemaet ovenover.

I 2005 - 2013 kører det derudaf

I 2005 har den lille mand 66 aktier, som giver et udbytte på 550 kr/stk dvs. 36.300 kr. i alt. Han sælger 2 aktier til en kurs på 68.500 - det giver 137.000 kr. med en kursgevinst på 77.000 kr. dvs. et samlet overskud på 113.300 kr. Hans skat bliver 40.236 kr. Vi skal huske den tidligere kontantbeholdning på 20.908 kr. for at nå frem til at han nu har 153.972 kr. til rådighed før han hæver 150.000 kroner til sig selv - d.v.s. 3.972 kr. i kontanter ved slutningen af 2005. Han har 64 aktier tilbage til en kursværdi på 64 gange 68.500 = 4.384.000 kr. - jamen, du godeste - det går jo fremragende... Hvis han solgte aktierne nu vile han opnå en kursgevinst på 64 gange 38.500 = 2.464.000 kr. - og en skat på 42 % af dette dvs. 1.034.880 kr. Det giver en disponibel formue på 3.972 + 4.384.000 - 1.034.880 = 3.353.092 kr.

Og tingene bliver ved på samme måde helt frem til 2013. År 2009 er lidt specielt, for her er kursen faldet tilbage til 30.000 (på grund af finanskrisen) - så her har den lille mand ingen kursgevinst. Han skal kun betale 15.750 kr. i skat af selve aktieudbyttet på 55.000 kr.

Detaljer om den store fond

Nu beskriver vi i detaljer, hvordan Den Store Fonds økonomi udvikler sig efter at den har brugt hele sin kontantbeholdning på 2,1 milliarder kroner til aktier. Fonden har nemlig købt 70.000 stk aktier i A.P.Møller-Mærsk til kurs 30.000 i 2003. Den Store Fond hensætter så 200 millioner kroner om året i de næste fem år til byggeriet af operaen. Derefter betaler fonden 100 millioner kroner om året i fem år til, så fonden udbetaler i alt 1,5 milliarder kroner over 10 år.

Penge i bankboksen i 2004

I 2004 giver aktierne et udbytte på 450 kr./stk så udbyttet for 70.000 aktier er 31.500.000 kr. Den Store Fond får også 819.881.400 kr. ud af at sælge 20.046 aktier til kurs 40.900. Aktierne blev købt til kurs 30.000 så kursgevinsten pr. aktie er 10.900 kr. - dvs. 218.501.400 kroner for 20.046 aktier. Sammen med udbyttet på 31.500.000 kr. giver dette en overskud på 250.001.400 kr.

Skat i 2004

Fondsbestyrelsen kan trøste sig med, at de ikke skal betale ret meget i skat af dette enorme overskud på 250.001.400 kr. Det er muligt at fratrække 200 millioner fordi fonden hensætter dette beløb til operabyggeriet. Derudover tillader dansk lovgivning et såkaldt konsoliderings-fradrag på 25 % af de 200 millioner, så fonden i alt kan trække 250 millioner kr. fra et overskud på 250.001.400 kr. Fonden skal betale 25 % selskabsskat af de resterende 1.400 kr., dvs. en skat på 350 kr. for 2004. Det lyder komplet, helt og aldeles latterligt - men det er faktisk sandt.

Til rådighed i 2004

Fonden har nu fået 31.500.000 + 819.881.400 - 1.400 = 851.380.000 kr. til rådighed, men skal hensætte 200 millioner kroner i 2004 - dvs. at fonden ved årets udgang også har 851.381.050 - 200.000.000 = 651.381.050 kr. i kontanter.

Hvad er fondens formue nu ?

Den Store Fond har 49.954 aktier tilbage, og kursen er jo steget til 40.900 - så den samlede kursværdi er 49.954 gange 40.900 = 2.043.118.600 kr.

Sammen med kontantbeholdningen på 651.381.050 kr. bliver formuen 2.694.499.650 kr. - og det er denne disponible formue, som er vist i skemaet ovenover.

Er det overhovedet rimeligt ?

Læg mærke til, at vi ikke har trukket nogen form for skat fra i Den Store Fonds formue. Vi vil nemlig vise den formue, som fonden har til rådighed for at kunne opfylde sit almennyttige formål - d.v.s. at give penge til forskellige ædle formål.

Og når fonden uddeler penge, så kan fonden trække disse penge fra i fondens overskud - dvs. at fonden IKKE betaler skat af det overskud, som bruges til at opfylde fondens almennyttige formål.

Men den lille mand, han SKAL BETALE SKAT af de penge, som han bruger til at opfylde sit eget formål - at overleve ved at få udbetalt 150.000 kroner om året.

Derfor mener Forenede Demokrater, at formuerne i de to skemaer kan sammenlignes direkte - for det er præcis de formuer, som er til rådighed for de to forskellige formål - fonden skal uddele penge - og den lille mand skal overleve...

Finanskrisen i 2009

I 2009 er der krisestemning hos bestyrelsen for Den Store Fond. Aktiekursen er jo faldet tilbage til 30.000 kr. - det samme, som aktierne blev købt for i 2003. Fonden kan derfor ikke opnå nogen kursgevinst ved at sælge aktier - så fonden kan slet ikke udnytte det enorme fradrag - jamen du godeste...

Den Store Fond har 13.703 aktier tilbage - og de giver et udbytte på 1.000 kr./stk dvs. 13.703.000 kr i alt. Men på grund af den lave kurs KØBER fonden 61.755 aktier til en kurs på 30.000 - det er i alt 1.852.650.000 kr. uden nogen kursgevinst dvs. en aktiegevinst lig udbyttet på 13.703.000 kr. Fonden skal slet ikke betale skat i 2009 fordi fonden ikke kan udnytte det samlede fradrag på 125 millioner kroner d.v.s. en skat på et stort rundt NUL

Bemærk at tallene 61.755 og 1.852.650.000 er vist med minustegn i skemaet ovenover - fordi fonden gør det modsatte af det normale. Fonden KØBER aktier i stedet for at SÆLGE aktier.

 

TILBAGE TIL FORSIDEN

 

TILBAGE TIL FONDE

 

TILBAGE TIL PENGEPOLITIK