TIL FORSIDEN

TIL INDENRIGSPOLITIK

TIL PENGEPOLITIK

 

 

Banker kan i dag skabe penge ud af den blå luft.

Og så oplever vi nogle "økonomiske bobler", der bliver fulgt af lange kriseperioder.

Det vil Forenede Demokrater have kontrol over.

 

Banker skaber penge

Banker formidler ikke penge fra opsparer til låntager. De skaber dem gennem udlåning. Nationalbanken ser til i baggrunden – men ser bort fra, at det bidrager til bobler, der springer.

Hvis man fortæller sin nabo, at de fleste af Danmarks penge bliver skabt af private banker, vil hun nok tvivle. For tilkommer dét ikke Nationalbanken?

Og hun vil bestemt tro, at man er gal, hvis man påstår, at når man går ned i banken for at få et lån, tager banken ikke pengene fra en anden konto og låner dem til en. Nej, banken skriver bare beløbet ind på ens konto – uden at banken tager dem noget sted fra. Når banken yder lån, skaber den penge, der ikke fandtes før.

At det forholder sig sådan, bekræfter Nationalbanken i artiklen "Penge, kredit og bankvæsen" fra Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2014. Hvad er pengemængden? Ud over kontanter, altså sedler og mønter, inkluderer pengemængden indskud i bankerne, det vil sige de penge, der står på vores konti.

Ikke papirpenge - men kontopenge

Optagelse af et lån fører til, at pengemængden stiger - men det er ikke, fordi banken trykker pengesedler. Den skaber derimod kontopenge gennem selve udlåningsprocessen. Det er ganske lovligt. Men lad os – i modsætning til Nationalbanken – bemærke, at det er noget pjat, når bankfolk kalder det et "lån". Banken låner ikke noget ud.

Som bankvæsnet er indrettet, vil det ofte være sådan, at udlån skaber indlån. Sagt med andre ord skaber banken kontopenge. Hvad betyder det? Hvis jeg låner 800.000 kroner til en andelslejlighed i banken, overføres beløbet ikke fra en anden konto i banken.

Nej, det skrives bare ind på min konto, når jeg underskriver lånedokumentet, og bankrådgiveren trykker på en tast. Ingen anden konto fratrækkes de 800.000 kroner, ingen bliver 800.000 kroner fattigere. Nye penge er blevet skabt, og derfor stiger pengemængden.

En bank formidler ikke penge, som bankfolk ynder at sige – altså tager dem fra Olsens opsparingskonto og låner dem til iværksætter Iversen. Banken låner ikke allerede eksisterende penge ud; den skaber dem. Det er svært at fatte, for de fleste har aldrig hørt andet end formidlingshistorien.

En bank er således ikke en almindelig pengeudlåner. Hvis man vil låne 10.000 kroner af sin storesøster, skal hun jo have 10 stk. tusindkronesedler i hånden, før hun kan låne dem ud. Det behøver en bank ikke. Den er meget smartere. Den laver pengene selv; den "udsteder" dem. Det er helt lovligt, og de kloge i branchen ved det, bl.a. Nationalbankens artikelskribenter.

Hvordan flyder pengene rundt ?

Hober alle de skabte penge sig ikke op ? Nej, ikke normalt, for når et lån tilbagebetales, sker det modsatte. Hvis man vil "... indfri egen bankgæld ... reduceres pengemængden igen", skriver Nationalbanken. Pengene tilintetgøres, kunne man sige. Men hvis der et år ydes flere lån end der indfries, så øges samfundets pengemængde.

Når banken har skabt et lån til mig på 800.000 kroner, ønsker jeg at overføre beløbet til Louise, hvis lejlighed jeg vil købe. Så nu skal banken hoste op med pengene, ikke? Hvor får den dem fra? Nationalbanken nævner i forbifarten, at "bankerne [kan] finansiere deres udlån via indlån, men også ved at låne på penge- og kapitalmarkederne".

Det er en halvkvædet vise. Ordet "finansiere" lader den ukyndige læser tro, at banken skal skaffe 800.000 gode kroner. Men nej. "Finansiere" betyder pseudo-skaffe. For når banken overfører mine 800.000 kroner til Louises bank, sker det som en ordinær betaling, der lægges oven i alle de andre betalinger, som min bank og Danmarks ca. 90 andre banker gennemfører med hinanden dagligt. Det er millioner af betalinger, og der afregnes hver nat for mange milliarder kroner.

I mange andre banker ydes der også lån, der samme nat sendes ud i systemet, deriblandt også betalinger fra Louises bank til min. Alle disse betalinger udlignes eller cleares mellem alle bankerne af Nets. Kun de små skæve restbeløb afvikles. De overføres ikke engang, for alle bankerne har en såkaldt foliokonto i Nationalbanken, hvor deres mellemværender afvikles ved én enkelt, natlig op- eller nedskrivning af hver banks saldo.

Det er uhyre snildt system. Men clearingens rolle i pengeskabelsen har vi endnu til gode at høre Nationalbankens udlægning af. Clearingen betyder nemlig, at bankerne blot skal skaffe småpenge for at kunne låne ud til højre og venstre, som de gjorde før 2008. Så længe de andre banker øger deres udlån tilsvarende, forbliver marginalerne i clearingen mellem dem små, og de skal ikke skaffe specielt mange penge.

Som Keynes skriver i en berømt passage i The Pure Theory of Money, er der, under visse forudsætninger " ... ingen grænser for den mængde bankpenge [dvs. kontopenge], bankerne trygt kan skabe, forudsat de bevæger sig fremad i takt", det vil sige øger udlånet år efter år lige ambitiøst.

Økonomiske bobler

Det gik strålende for bankerne i 00’erne, lige indtil 2008. Finansboblen sprang, og krise og arbejdsløshed fulgte. Rutsjebanen mellem bobler og kriser forstår økonomer kun dårligt - sandsynligvis fordi de ikke VIL forstå sammenhængen.

Med få undtagelser: Den tyske økonomiprofessor Richard A. Werner har i sin bog "New Paradigm in Macroeconomics" påvist, at de private bankers pengeskabelse er en nøgleårsag til boblernes stadige genkomst.

Og økonomen Andrew Lawrence kunne kæde pengeskabelse sammen med indvielse af de højeste bygninger i verden. Så nye høje bygninger bliver ledsaget af nye kriser...

Vender vi næsen hjemad, så steg Danmarks pengemængde fra ca. 200 milliarder kroner i 1991 til 800 milliarder kroner i 2008, en firedobling på 17 år - det svarer til en stigning på 8,5 % om året. Men steg lønningerne med 8,5 % om året ? Næh, nej - stigningen fandt nogle andre veje - ledsaget af økonomiske bobler.

En stor del af stigningen skyldes formentlig de heftige udlån, som bankerne og deres realkreditforeninger foretog, stærkt hjulpet af flekslån og afdragsfrie lån. Bankerne skabte nye penge, og vi boligkøbere blæste gladeligt boblen op med dem.

Det har ifølge Rangvid-udvalget kostet Danmark 400 milliarder kroner samt vedvarende krise og arbejdsløshed.

Og det ser ud til at fortsætte. For i 2014 steg Danmarks pengemængde med 65 milliarder kr., hvor over 90 % blev "skabt" af finansielle virksomheder. Men desværre sker det samtidig med, at små og mellemstore virksomheder har svært ved at låne penge. Hvilket er beklageligt, fordi de ser ud til at skabe flest arbejds- og praktikpladser.

Lever bankerne op til deres ansvar ?

Det er et politisk spørgsmål, om bankerne skal beholde dette privilegium til at skabe næsten alle Danmarks betalingsmidler, givet at de udlåner dem med egen fortjeneste for øje og aldeles uden samfundsansvar. Men at forstå, at det forholder sig sådan, er et demokratisk anliggende, hinsides partipolitik. Uden denne viden kan vi og vores folkevalgte ikke træffe informerede beslutninger.

Gamle dages banker: Lad os først tage en tur til Korsbæk. Her møder bogholder Stein hver dag trofast op i Korsbæk Bank. Han sørger for at bankens sager stemmer, og gør bankdirektør Varnæs opmærksom på uregelmæssigheder i bankens ind- og udlån. Han er billedet på den ansvarlige bankmand, der tænker i langsigtede forretninger og ikke i kortsigtet spekulation.

Men de seneste 30 år har vi set en hel anden form for bankdrift vinde frem. Store banker tænker nu i kortsigtet spekulation, og for at kunne tjene mange penge på kort tid optager bankerne store lån, så de kan udlåne flere penge.

Bankernes såkaldte "gearing", - dvs. investeringer i forhold til egenkapital - eksploderede i årene op til finanskrisen. Og det gjaldt ikke kun de store amerikanske banker, men også her i Danmark. Faktisk havde Danske Bank op til 2008 en højere gearing end Lehmann Brothers, hvis krak udløste hele finanskrisen.

Danske Bank kom blandt andet galt afsted ved at investere i lånte penge i tvivlsomme irske ejendomsprojekter. Det var en god forretning, så længe det gik godt på boligmarkedet. Men da boligboblen bristede måtte bankerne foretage enorme nedskrivninger, og skatteborgerne måtte træde til med redningspakker.

Der kan ikke være tvivl om, hvilken af de to måder at drive bank på, som er bedst for samfundet. Derfor er det også helt skævt, at det danske skattesystem i dag er indrettet sådan, at vi gennem lønsumsafgiften har lagt en skat på medarbejdere som hr. Stein, mens vi faktisk giver bankerne en fradrag for den gæld, de optager, når de øger deres gearing. Gælden fratrækkes nemlig det overskud, bankerne beskattes af. Det skal laves om.

Regulering i andre lande

Ude omkring i verden har man for længst fået øjnene op for nødvendigheden af, at lægge en skat på bankernes gearing. Som en del af den skattereform, Barack Obama for nylig fremlagde i forbindelse med sin State of the Union, indgår netop en skat på bankers store låneoptag.

Og i Europa har flere lande indført en sådan skat, f.eks. Tyskland, Frankrig og Storbritannien. Sverige indførte i 2009 en såkaldt "balanceafgift", der også lægger afgift på gælden. De foreløbige erfaringer med afgiften er gode og viser, at det er meget vanskeligt for bankerne at smyge sig uden om afgiften.

Ud over at dæmpe lysten til at øge gearingen gennem store låneoptag, vil en afgift i sagen natur også sikre betydelige indtægter til statskassen. Penge som fx kan bruges på at lette andre skatter og afgifter.

Hvad kan man stille op ?

Tidligere har beregninger fra revisionsfirmaet KPMG vist, at en dansk balanceafgift efter svensk forbillede vil kunne indbringe ca. 3,8 milliarder kroner årligt, eller omtrent samme beløb, som lønsumsafgiften i dag indbringer statskassen. Det er også en mulighed at gøre afgiften progressiv, så den beskatningen stiger i takt med, at bankerne låner flere penge.

Iøvrigt ved denne "trylle penge frem ud af den blå luft" pålægger bankerne vores økonomi en rentebyrde, som reelt er det,
- der driver det stadigt stigende krav om vækst,
- der igen driver politikernes store interesse for konkurrence staten,
- der igen driver afvikling af velfærd og skabelse af fattigdom.

Forenede Demokrater vil arbejde for, at lade finanssektoren - der har alle fordelene - betale i stedet, så vi kan komme konkurrence staten til livs.

Skyskraberteorien

Økonomien har det med at gå op og ned - og økonomer og politikere har svært ved at håndtere det - eller også vil de ikke.

Med nogle års mellemrum oplever man såkaldte "sammenbrud på finansmarkederne" - og hver eneste gang kommer det som en stor overraskelse for de mennesker, som "har noget at skulle have sagt".

Men FØR finanskrisen i 2009 opdagede økonomen Andrew Lawrence en pudsig sammenhæng mellem kriser og høje bygninger.

For der vil jo altid være en bygning, som er den højeste i verden - og det bliver den ved med at være - lige indtil at der bliver indviet en ny og endnu højere bygning, som så er verdens højeste bygning.

Andrew Lawrence kunne se, at der altid fulgte en krise i hælene på, at en (eller to) nye bygninger blev de højeste i verden. Og han forklarede det med, at der nogle år før en krise altid optræder "en periode med storhedsvanvid" - hvor der et eller andet sted bliver truffet en stærkt risikabel beslutning om noget nyt og stort.

Og som en (ud af ret få) økonomer forudsagde Andrew Lawrence krisen i 2009 - og det gjorde han flere år tidligere. Han vidste nemlig, at det 810 meter høje Burj Dubai ville blive færdig i 2009. Der blev skrevet en del om det her i aviserne - men de toneangivende politikere og direktører vendte det døve øre til - de VILLE åbenbart ikke se realiteterne i øjnene.

I 2020 bliver det 1000 meter høje Jeddah Tower færdigt i Saudi Arabien - så vi kan antagelig forvente en ny krise omkring 2018-2019. Det bliver godt nok spændende...

 
 Færdig  (år)Skyskraber Højde  (m)Krise
1930Chrysler Building280 Den sorte torsdag på Wall Street (oktober 1929) og stor arbejdsløshed efter 1930
1931Empire State Building380
1973World Trade Center410 Den første oliekrise hvor prisen stiger fra 3 til 12 dollar pr. tønde fra oktober til december 1973
1974Sears Tower440
1998Petronas Towers450dot-com aktiekrak i 2001
2002Taipei 101510
2009Burj Dubai810Bankkrise i 2008 - skatteyderne betaler
2020Jeddah Tower1000Næste krise ?

Bemærk en pudsig geografisk forskydning af penge og risikovillighed : Først fire bygninger i det østlige USA - derefter to bygninger i forholdsvis små asiatiske lande - og her til sidst to bygninger i det olierige Arabien...

Usmagelig bankpakke 2

Mens Anders Fogh-Rasmussen var statsminister lånte bankerne penge ud til et stort antal meget risikable byggeprojekter, og omkring 2008 begyndte bankerne at mangle penge - for de forskellige bygherrer gik konkurs på stribe. Nogle af de største banker måtte tigge staten om hjælp - og heldigvis for bankerne var det blå blok, som bestemte. For blå blok var i høj grad villige til at hjælpe - og gennem de næste år blev 5 såkaldte bankpakker vedtaget i Folketinget - takket være blå bloks flertal.

DR-dokumentaren "Sikke en fest", afslørede desværre nogle kedelige detaljer omkring Bankpakke 2.

Oprindelig var det meningen, at staten (som betaling for at redde bankerne) skulle få del i den fremtidige kursgevinst på bankernes aktier, men i sidste øjeblik valgte den konservative Lene Espersen en løsning, hvor gevinsten havnede i lommerne på bankernes ejere - dvs. aktionærerne.

"Hvis nu aktiekursen var fordoblet (under forudsætning af, at man kendte indholdet af Bankpakke 2) og man skulle have samme stigning som aktiekursen, ville staten have fået 24 milliarder ekstra", vurderede tidligere overvismand Christen Sørensen i dokumentaren "Sikke en fest".

Men Den Danske Banks aktiekurs blev tredoblet i tiden efter vedtagelsen af Bankpakke 2 - og den socialdemokratiske Henrik Sass Larsen har betegnet forløbet som "Danmarkshistoriens største tyveri". Han var en af de politikere, der deltog i forhandlingerne om Bankpakke 2 bag de lukkede døre i Økonomi- og Erhvervsministeriet i januar 2009.

Henrik Sass Larsen troede til det sidste, at staten ville få del i kursgevinsten på bankaktierne - men til hans store overraskelse blev den mulighed pillet ud af lovteksten i sidste øjeblik. "Jeg bliver først helt paf, og derefter bliver jeg vred", sagde han i dokumentaren "Sikke en fest".

 Kurs pr. aktie  Danske Bank  Jyske Bank Nordea  Sydbank 
2009501203565
201010020050120
201111022055130
20129017050100
201311023060120
201415028075150
201520034085240
201621034080220
Stigning420 %280 %230 %340 %

På kun 6 år fra 2009 til 2015 har aktionærerne oplevet store kursgevinster på bankaktierne - mellem 16 % og 26 % om året. Forenede Demokrater mener derfor ikke, at samfundet skylder bankerne noget som helst.

Vi mener i stedet, at samfundet skal etablere en langt større kontrol med bankerne - og deres risikovillighed.

Banker og kunstig økonomi

I masser af lande har man gennem de seneste 20-30-40 år givet banker og andre finansielle virksomheder alt for frie rammer ved en række såkaldte "liberaliseringer" af økonomien. Og det har ført til nogle økonomiske "bobler", som er eksploderet med et brag - senest i slutningen af 2008.

Her gav staten i Danmark (og i mange andre lande) enorme lån og anden støtte til banker, for at undgå at de gik konkurs. Men der blev der ikke gjort ret meget ved årsagerne til dette crash - men hvorfor ikke ?

Det tyder på, at de Økonomiske Råd, forskerne, embedsmændene og politikerne mangler noget i deres økonomiske modeller - noget, som vi her vil betegne "den kunstige økonomi"

Forsikring - en fornuftig ide

I mange, mange år har man brugt såkaldte futures og optioner som en form for forsikringsaftaler, der gerne skulle sikre mod meget voldsomme prisudsving for at skabe noget stabilitet i den reelle økonomi.

I 1970 blev 90 procent af alle futures aftalt for landbrugsvarer - med andre ord i forhold til den reelle økonomi. Og det lyder efter Forenede Demokraters mening ganske fornuftigt.

Men nu er det gået amok

Men i 2015 så det ud til, at 75 procent af alle futures havde relation til andre finansielle instrumenter - dvs. noget, som ikke har en reel økonomi bag sig.

Dette er "den kunstige økonomi" - som alene bruges til at forsikre andre finansielle instrumenter. Og det er denne (fiktive) del af økonomien, som i dag er en besættelse for finanssektoren.

I Storbritannien udgør handel mellem banker 97 procent af den samlede bankvirksomhed, mens kun tre procent (i følge finansjournalist og forfatter John Kay) går til lån til virksomheder og private.

Det er faktisk en form for pyramidespil, som kræver vækst, vækst og atter vækst. Men ved nedgangstider falder det hele – som et pyramidespil – sammen som et korthus. Og læg så mærke til, at det gør nedgangstiderne endnu værre - en meget skadelig selvforstærkning.

Men desværre er det den reelle økonomi – boligejere, landmænd, virksomheder og i sidste ende staten – som kommer til at hænge på regningen.

Den kunstige økonomi skaber masser af "kunstige penge", som også sættes i omløb i realøkonomien. Hastigheden i den kunstige økonomi er katastrofal: Enorme pengesummer flyder ind og ud - og skaber svingninger i prisen på råvarer, ejendomme, virksomheder osv. uden hensyntagen til den reelle økonomiske sundhed.

Økonomerne er magtesløse

Den kunstige økonomi ligger åbenbart i udkanten af den liberale økonomi, hvor man har tillid til en slags ligevægt som påvirker alle markeder.

Embedsmænd og politikere kan (eller vil) ikke håndtere (eller forstå) den nævnte selvforstærkning, så de vover ikke at lade store finansielle virksomheder gå konkurs, uanset hvor dårlige beslutninger ledelsen har foretaget. I stedet vedtager politikerne nogle panikagtige "redningspakker" - så skatteyderne kommer til at hænge på regningen - noget, som Forenede Demokrater finder dybt usmageligt.

Måske skulle embedsmænd og politikere se nærmere på "skyskraberteorien", som er beskrevet ovenfor. For her betragter man også psykologien i form af "storhedsvanvid" - ligesom at man får afdækket den oppustede "kunstige" økonomi, som kan fremtrylle store mængder af risikovillig kapital.

Hvad vil Forenede Demokrater gøre ?

Vi vil indføre en afgift på alle finansielle transaktioner på 0,01 procent. Det betyder, at almindelige mennesker skal betale en flad hundredekroneseddel hver gang de låner en million kroner - noget, der ikke burde være det helt store problem. Men det ville betyde, at bankerne kom til at betale ret store afgifter, hvis de fortsætter med at lade den kunstige økonomi køre videre for fuld kraft.

Vi vil splitte finansvirksomheder op i traditionel bankforretning (ind- og udlån) og i investeringsforretning – det vil sige køb og salg af aktier, valutaer og alt muligt andet. Det vil gøre den reelle økonomi uafhængig af den kunstige økonomi.

Vi vil indføre et ejertidskrav. Det betyder, at værdipapirer m.v. først kan handles videre efter nogen tid, for eksempel en uge. Og der skal betales en ekstra afgift ved salg inden en uge.

 

TILBAGE TIL FORSIDEN

 

TILBAGE TIL INDENRIGSPOLITIK

 

TILBAGE TIL PENGEPOLITIK