TIL FORSIDEN

TIL PRIVATSKOLER

TIL UDDANNELSE

 

 

Forenede Demokrater vil indføre korte skoledage igen - og gøre forholdene i folkeskolen langt bedre.

Vi vil hente pengene ved at skære statens tilskud til privatskoler i tæt befolkede områder ned til det halve - privatskolerne har nemlig ikke oplevet stramninger i årevis.

Men vi vil ikke lave om på statens tilskud til privatskoler i udkantsområder - for disse skoler sikrer ofte, at elevernes skolevej ikke er urimeligt lang.

 

 

 

NEJ til lange skoledage i folkeskolen !

Folkeskolereformen skal rulles tilbage - efter Forenede Demokraters mening.

Folkeskolereformen blev trumfet igennem af en snæver kreds af ministre og embedsmænd - så vidt Forenede Demokrater kan se.

Folkeskolereformens lange skoledage fører ikke noget godt med sig - efter Forenede Demokraters mening.

Reformen skulle jo forbedre de faglige præstationer. Imidlertid er der intet bevis for, at man kommer til at "præstere bedre" ved at gøre mere af det samme i længere tid.

Børn – især de yngste – er ikke biologisk udviklet til at sidde i så mange timer og modtage undervisning, selv om de indimellem bevæger sig lidt. Og de yngste klasser har ofte timer fra 8 til 14 - og ældre klasser til 15 eller 16.

Men det bliver værre endnu. For de lange skoledage kommer på samme tid som en politisk vedtaget lov om inklusion af bogligt svage elever i almindelige skoleklasser.

Hvad med andre lande ?

I følge debattøren Jan Andreasen ligger Danmark helt i top, hvad angår antal skoletimer i EU og OECD. Danmark skulle nu have omkring 11.000 timer, gennemsnittet i EU er ca. 7.000, og finske skoleelever har ca. 6.000 timer i alt.

Og i Danmark har vi 200 skoledage på et år, mens de fleste andre har 180. Det betyder, at de danske skoleelever går en måned længere i skole end f.eks. de finske, som roses for fremragende faglige resultater.

Hvad med bevægelse ?

Reformen ønsker mere tid til "bevægelse". Men HVOR ?

I fællesrummene og i skolegården - tjahh ? Men her arbejder desværre allerede elever i mindre grupper - sammen med de elever, som loven om inklusion har "tilbageført". Og de har i forvejen problemer med koncentrationen.

Så i stedet for motion må mange elever blive i klasserne uden bevægelse, for ikke at forstyrre de andre.

Hvad med fritiden ?

Myndighederne ønsker krampagtigt "forbedrede præstationer" - men de tænker ikke på, at børn ikke kun lærer noget i skolen. At dele aviser ud i fritiden giver både frisk luft, motion, stedsans og et bedre kendskab til sine omgivelser.

Ligesom at børn har et naturligt instinkt for "fri leg med vennerne" - noget, som naturen har opfundet for at forberede børn til livets realiteter senere hen.

Men den lange dag gør det svært at deltage med samme energi, som hvis man havde tidligere fri. Derfor får børnene ikke lært hel masse - og den slags bliver desværre ikke målt af PISA-testen.

NEJ til besparelser på skolefritidsordningerne

Skolefritidsordningerne bliver skåret kraftigt ned i kommunerne. Nu er de nemlig ikke åbne så længe - for folkeskolerne har fået verdens længste undervisningstid. Så kommunerne sparer alt i alt penge, fordi lærerne har fået mindre tid til forberedelse. Folkeskolen bliver derfor en form for billig skolefritidsordning.

Men den udvikling siger Forenede Demokrater NEJ til. Samtidig med, at folkeskolereformen rulles tilbage, så skal de tidligere fritidsordninger selvfølgelig etableres igen. Og pengene til det vil vi skaffe ved at skære ned på statens tilskud til privatskoler i tæt befolkede områder. Privatskolerne får jo i forvejen masser af penge fra forældrene...

Læs mere om privatskoler

 

Forskere siger også NEJ !

Videnskaben har intet bevis for, at lange skoledage giver mere faglighed eller bedre skoler – tværtimod ! Det mener for eksempel en af de helt store forskere - John Hattie fra New Zealand.

De lange skoledage bliver også tilbragt i lektiecafeer – også kaldet "faglig fordybelse". Her er ikke undervisning - en klasse eller to prøver at lave lektier sammen med en lærer eller en pædagog. Men mange mener, at det er en slags opholdsrum, hvor lærerens skal holde ro og orden – og mange børn har så alligevel lektier med hjem...

2 - 3 timer om ugen er afsat til "understøttende undervisning", som tilrettelægges af skolen - sammen med lektiecafeerne. Der er ikke egentlige mål, indhold eller struktur - og det kan få børn med særlige behov til at blive anspændte og urolige. Og for mange børn bliver det nemt kedeligt - sammenlignet med rigtig leg og fritid efter eget valg.

Finansministeriet endnu engang

Myndighederne tror krampagtigt på en øget kvalitet ved flere timer og mere tid på skolen. Og det tyder på at økonomer i Finansministeriet "bag kulisserne" har tvunget reformen af folkeskolen igennem.

Men hvad ved økonomer om folkeskolen ? Deres egne børn går i de fleste tilfælde i privatskole. Og pudsigt nok blev privatskolerne "holdt ude fra" folkeskolereformen.

Læs mere om Finansministeriet

Så efter Forenede Demokraters mening havde Finansministeriet og Kommunernes Landsforening ingen som helst føling med højere faglighed og bedre trivsel på skolerne.

Arbejdskamp og lov 409

Ministre og embedsmænd startede en benhård arbejdskamp imod lærerne, hvor der kun var fokus om at stå fast - for enhver pris.

Lov 409 blev simpelthen indført som et regeringsindgreb (og af lærerne betragtet som overgreb) efter en månedlang lockout.

Lov 409 beskrev en arbejdsramme for lærerne... en ramme, som var endog meget stram ... og udtryk for en rendyrket ledelsestænkning - ikke en samarbejdsaftale, men et diktat.

Den indeholder i hovedsagen to elementer, som af lærerne vurderes til ikke at forbedre undervisningens kvalitet og ej heller arbejdsmiljøet / arbejdsglæden / trivslen:

For det første er forholdet mellem en undervisningstime og forberedelsestiden dertil ikke længere fastsat - det giver flere undervisningstimer og derfor færre forberedelsestimer - helt sikkert til skade for kvaliteten af undervisningen.

For det andet er der kommet Tilstedeværelsespligt : Lærerne skal (som udgangspunkt) være på arbejdspladsen i hele arbejdstiden. Det giver desværre langt dårligere forberedelsesvilkår end godt er. OG FØLGELIG dårligere undervisningskvalitet.

Senere er lov 409 (...med "pistol for panden" ...) blevet gjort til en aftale. En "dikteret" aftale.

Og i Danmark betaler Folkeskolen og eleverne sammen med lærerne prisen.

 

 

Fonde betaler for bevægelse i skolen

I dagbladet Politiken kunne man den 13. april 2015 læse, at "Tocifrede millionbeløb er nu på vej fra flere fonde til folkeskolen med det formål at sikre mere bevægelse".

Og tidligere i 2015 fortalte Politiken, at "Hvis ikke snart eleverne fik pulsen mere op i undervisningstiden, var der risiko for, at forældrene ville vende ryggen til folkeskolen".

Men nu er Dansk Skoleidræt gået sammen med TrygFonden om et nyt projekt : "Sunde Børn Bevæger Skolen". Over de næste fem år støtter TrygFonden projektet med 50 millioner kroner.

Omkring 200 skoleledere ville gerne være med i projektet - fortalte Niels Grinderslev - generalsekretær i Dansk Skoleidræt.

Claus Hjortdal - formand for foreningen af skoleledere - udtalte til Politiken, at "Pengene er enormt små ude i kommunerne i øjeblikket, og skolelederne har ekstremt travlt. Vi er helt klemt - så det er meget spredt, hvor meget skolerne gør ud af bevægelse"

Og i følge Politiken støtter A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal også mere bevægelse i folkeskolen - med hele fem millioner kroner.

Det bliver til et nyt projekt - "Krop & Kompetencer" - til efteruddannelse af lærere og pædagoger i fem udvalgte kommuner: Aalborg, Herning, Ringkøbing-Skjern, Frederikssund og Slagelse.

Hos Kommunernes Landsforening er Anna Mee Allerslev (R), der er formand for Børne- og Kulturudvalget, glad for, at flere fonde støtter bevægelse i folkeskolen - i følge Politiken.

Men Forenede Demokrater mener, at det er problematisk at fonde begynder at støtte aktiviteter i skolen efter fondenes eget forgodtbefindende.

For mon ikke at fondene så også vil udvælge skolerne efter forgodtbefindende - og mon ikke at fondene vil have en vis forkærlighed for elitære privatskoler ? Vi ved det ikke - men vi er fristede til at tro det.

Efter vores mening er det langt bedre, hvis fonde kom til at betale en formueskat på 2 % om året - for så kunne staten sikre, at pengene ville komme ALLE skoler til gode.

Læs mere om fonde

PISA test er ubrugelig

PISA-testen har været brugt siden år 2000 for at se, hvordan danske skoleelevers klarer sig.

Og PISA-testen har ofte placeret danske skolebørn bagved lande som Polen, Slovenien og Estland. Det har fået danske politikere til at gå i panik - og blandt andet få indført de lange skoledage.

Men i følge dagbladet Politiken fra 25/6 2013 har professor i statistik Svend Kreiner fra Københavns Universitet udtalt at :

"PISA-undersøgelsen kan ikke sige noget som helst om, hvor Danmark ligger i forhold til de lande, vi sammenligner os med. Vores resultater viser, at afhængigt af hvilke opgaver man vælger, kan man placere landene fuldstændig, som man vil. Jeg kan ud fra Pisas materiale få Danmark til at ligge nummer to, men jeg kan også få Danmark helt ned på en 42.-plads", sagde Svend Kreiner.

Pisa-undersøgelsen bygger på en metode, der ranglister landene tilfældigt, viser Kreiners forskning. Og der må være noget om snakken, for Svend Kreiners resultater blev godkendt og offentliggjort i det anerkendte tidsskrift for statistik, Psychometrika.

Spørgsmål om vindkraft kan for eksempel være til fordel for danske elever, mens norske elever bedre ville kunne forholde sig til opgaver om vandkraft. Og blandt andet den slags fik Svend Kreiner til at konkludere, at PISA er ubrugelig.

Men et medlem af styregruppen for PISA, den svenske professor Ulf Lundgren prøvede at hælde olie på vandene, idet han udtalte at : "Det var ikke meningen, at man skulle styre uddannelsespolitikken efter PISA, sådan som landene gør det i dag. PISA er kun en indikator, ikke et styringsinstrument".

PISA-testens formål er at finde ud af, om elever er forberedt på fremtidens udfordringer. Om eleverne kan analysere, argumentere og kommunikere effektivt, og om de er klædt på til livslang læring. Det hævder OECD - men Forenede Demokrater er skeptiske omkring dette.

For amerikanske undersøgelser har vist, at der ikke er nogen som helst sammenhæng mellem resultater af PISA-test og et lands nationalprodukt endsige evne til konkurrence og innovation.

Så efter Forenede Demokraters mening kan det ikke gå hurtigt nok med at bruge tiden på noget andet i skolen end PISA-testen.

 

 

Folkeskolereform - hvad så ?

Finansministeriets regneark var grundlaget for skolereformen - og for dette ministerium er mennesker omdannet til borgere, som udelukkende skal bidrage til bruttonational-produkt-vækst Og det skete uden at man tog hensyn til fagpersoner, lærerne, eleverne, forældre eller bestyrelserne af skolerne – altså en helt igennem ufolkelig reform - dikteret af eliten i det danske samfund.

Læs mere om Finansministeriet

For første gang i 200 år har Folketinget indført tvungne lektiecafeer sammen med meget lange skoledage og nogle vage udtalelser om understøttende undervisning og faglig fordybelse.

Men uddannelsesforskere fra hele verden advarede allerede i 2013 regeringen og KL : Lad være med at lave et politisk indgreb i lærerkonflikten. Og forskerne gjorde opmærksom på, at man bestemt ikke skulle forvente, at reformen ville give en højere faglighed i folkeskolen - i følge debattøren og politikeren Jan Andreasen i dagbladet Politiken.

Erfaringer i andre lande

I Sverige indførte man en lignende reform omkring år 2005, og det har betydet, at 37.500 lærere har forladt lærerjobbet og er søgt over i andre stillinger. Samtidig er de svenske skoleelevers resultater raslet ned i PISA undersøgelserne.

I Norge har man fra 2010 til 2014 haft obligatorisk lektiehjælp til alle elever fra 1. til 4. klassetrin. Evaluering af ordningen, foretaget af Nova 2013, har vist, at svage elever er blevet dårligere. Ordningen er derfor ophævet, så kommuner/skoler selv kan vurdere, hvem der bør tilbydes lektiehjælp.

Men fra den canadiske provins Ontario - med fremragende faglige resultater - gav politikerne i Danmark nogle gode råd. For guvernør Dalton McGuintry havde allerede i 2003 opstillet fem principper, som helt modsiger de danske politikere :

Reformen måtte ikke være en modedille eller en snuptagsløsning. Den skulle være godt forberedt.

Reformen skulle bygge på internationale erfaringer.

Lærerne skulle være med.

Lærere og ledere skulle efteruddannes og have kurser, så de havde de rette evner til at håndtere opgaven.

Reformerne skulle indføres i et overkommeligt tempo, så lærerne og skolelederne kunne følge med og nå at vænne sig til forandringerne.

Det døve øre i Danmark

Men de danske politikere valgte at lukke øjnene og vende det døve øre til. Man tromlede i stedet lærerne ned med et lovindgreb. Og gennemførte en snuptagsløsning af en folkeskolereform, der absolut ikke hviler på internationale erfaringer. Tværtimod.

Med den dikterede Lov 409 er lærernes tid til forberedelsestid skåret meget kraftigt ned - så lærerne har svært ved at få arbejdsdagen til at hænge sammen.

Og mange triste avisoverskrifter har været resultatet - f.eks. "Skolereformen skuffer forældre", "Folkeskole sender elever hjem efter lærerflugt" osv., osv. Men politikere og embedsmænds svar har hver gang været en form for undvigelse a.la. "Rolig, rolig - det bliver bedre - reformen skal lige have tid til at virke".

Desværre har en tiendedel af lærerne forladt folkeskolen efter reformen. Og der er i mange kommuner store problemer med at finde lærere til de ledige stillinger - så man ansætter i stedet pædagoger og andre akademikere. Og kunne det ikke tænkes, at at lærerflugten vil stige i årene fremover ?

Uklare aktivitetstimer

Politikere og embedsmænd har forlænget børnenes skoledag, så de skal være på skolen i mindst 30 timer (0.-3. klasse), 35 timer (4.-6. klasse) og 37 timer om ugen (7.-9. klasse) - og en femtedel af den ekstra skoletid skal bruges til flere undervisningstimer

Resten af den ekstra tid skal bruges på aktivitetstimer midt på dagen, hvor pædagoger skal medvirke. Her skal være bevægelse, udflugter, undervisning i håndværk - eller noget andet kreativt.

Men det kan hurtigt blive til timer med alt for mange børn for hver voksen. Og til timer med et meget uklart indhold. For kommunen må ansætte hvem de vil til opgaven - der er ingen grænser for antal børn pr. voksen - og der er ikke nogen tid til forberedelse.

Aktivitetstimerne vil nu være største enkelt-aktivitet i folkeskolen, men også det mindst gennemtænkte. Ud over bevægelse er det ikke klart, hvad der skal ske. Og hvad så, når kommunerne skal spare ? Gæt engang...

 

Børn får ikke lov til at være børn

Finansministeriets regneark anser tilsyneladende børn som nyttige borgere, der hurtigst muligt skal yde deres bidrag til, at det danske bruttonationalprodukt stiger og stiger år ud og år ind - og minsandten om ikke at nogle politikere har udtalt, at man kan test børn allerede fra to-års alderen.

Men den 5. oktober 2015 udtalte børnelæge Karen Tilma til Danmarks Radio at børns sygdomsmønster har ændret sig – efter skolereformen.

Det begyndte sidste skoleår med børn, som følte træthed, diffuse symptomer, og som havde mange skoleforsømmelser med baggrund i stress.

Men nu kommer børn og deres forældre til akutte kontroller på grund af alvorlige symptomer på stress og belastning: hovedpine, migræne, mavepine, angstsymptomer, tics, søvnforstyrrelser, udtalt træthed, skolefravær.

Mange har opgivet interesser i fritiden såsom fodbold, håndbold, ridning, musik, karate – fordi de ganske simpelt ikke kan nå hjem fra skole. De orker ikke at være sammen med kammerater efter skoletid.

Små børn på 6 år har typisk en skoledag fra kl. 8.00 til 14.00 ud over transporttid. Så de er ofte udmattede og uden initiativ og lyst til leg - efter skoletid. De kunne måske sidde stille og lytte til Jørgen de Mylius radio-programmet "efter skoletid" - med det findes ikke mere.

Problemer i familien

For familierne betyder reformen – ud over ovenstående – at forældre ikke har samme føling med børnene, deres trivsel og faglige niveau.

Børnene orker ikke flere lektier, når de kommer hjem - og så har forældrene svært ved at følge med i, om de overhovedet gør fremskridt. Så skole-hjem-samarbejdet bliver stærkt begrænset - med alvorlige konsekvenser for børn med særlige behov.

Det har vist sig, at børn nu reagerer så kraftigt på skolens rammer, at forældre ofte må hente børnene hjem. Og efter at specialklasser er nedlagt og børnene biler "inkluderet" - ja, så har det vist sig, at mange forældre er blevet sygemeldt pga. stress med risiko for senere fyring.

Og det er værre endnu : Lærerne kan ikke længere træffes på telefon eftermiddag og aften, når forældrene har fri - for lærerne skal være til stede på skolen hele dagen - og forberede sig om dagen.

Forældresamtaler skal foregå på skolen inden kl. 17 - så forældre til 600.000 børn må tage fri fra arbejde mindst to gange om året for at kunne deltage. Alene derfor kan det efter Forenede Demokraters mening ikke gå hurtigt nok med at få folkeskolereformen "rullet tilbage"

Problemer med inklusion

Forenede Demokrater vil lægge vægt på specialundervisning - i stedet for den nye, stærkt problemfyldte inklusion.

I følge Folkeskolen.dk 5.oktober 2015 har børnelæge Karen Tilma udtalt at : "Inden for de sidste 6 uger har jeg haft 25 børn i konsultationen, som har haft behov for at blive fritaget for lange skoledage. Hver dag kommer flere til. Forældre bliver opfordret til sammen med skolen at sammensætte et skema, som børnene kan magte uden at blive syge".

Og det med individuelle skemaer kan blive et stort problem, f.eks. hvis lektiecafé ligger midt på skoledagen. Og særlig galt kan det gå for børn med adhd, autisme, tics og Tourettes syndrom, angst, og andre sårbarheder.

Ifølge folkeskolereformen skal de "inkluderes" i almindelig folkeskoleklasse, typisk med 25-30 elever på holdet. For de børn har brug f.eks. fast plads, samme klasseværelse for at kunne fungere - ellers bliver de trætte og stressede. Men mange specialklasser med lærere, som kan undervise disse børn, er nedlagt - af sparehensyn.

Børnene er f.eks. meget sårbare over for larm og uro - og kan kun koncentrere sig i kort tid. De har svært ved at opfange beskeder til hele klassen og kan derfor ikke følge med i timerne. De kan ofte kun sidde stille få minutter ad gangen, har brug for hjælp til at komme i gang med opgaver, få skrevet lektier ned og bevare ro og koncentration.

Men de lange skoledage gælder også for "inkluderede" børn - og lærerne har svært ved at gøre noget, for de skal jo også bruge en del tid på skolen til at forberede deres undervisning.

Men den tidligere undervisningsminister Christine Antorini (S) udtalte på TV, at "alle børn, som er "inkluderet", har krav på den støtte og opbakning, som er nødvendig for deres trivsel, og for at de kan udnytte deres potentialer og fungere på niveau med andre børn i klassen".

Men virkeligheden er ikke den samme idyl. Der er meget langt imellem støttetimer og undervisning i mindre hold, og den ene lærer, som skal undervise en klasse på 25-30 elever, ja den pågældende lærer har ikke nogen muligheder for at tage de nædvendige hensyn til inkluderede børn.

 

 

TILBAGE TIL FORSIDEN

 

TILBAGE TIL UDDANNELSE

 

TIL PRIVATSKOLER