TIL FORSIDEN

TIL MENNESKER

TIL SUNDHED

TIL INDENRIGSPOLITIK

 
 

Forenede Demokrater vil lægge vægt på forebyggelse af sygdomme i Danmark.

Vi vil hente pengene ved nogle nye afgifter på usunde fødevarer.

 

Gratis halvårligt tandeftersyn

Dårlige tænder giver også i mange tilfælde et dårligt helbred.

Hvis der udvikles paradentose, kan bakterierne fra munden vandre via blodbanen og give betændelse i hjertet. Det kan hos svækkede mennesker endvidere give alvorlige lungebetændelser. Så også behandling af paradentose bør have større tilskud. Det er en farlig sygdom på lige fod med så mange andre sygdomme.

Endvidere er tandlæger de eneste, der er kvalificerede til at opdage cancer i mundhulen. Så uden regelmæssige tandeftersyn vil folk dø på den konto. Men hvis de ikke har råd, så går de jo ikke til tandlæge

Også almindelig betændelse kan sprede sig, så med en dårlig tandhygiejne kan selv en almindelig rodbetændelse give skader i resten af kroppen, så selvfølgelig skal det være en del af sundhedssystemet.

Det er ikke kun af mentale og kosmetiske årsager at tænderne skal holdes ved lige så længe det er muligt. For ældre betyder ødelagte og nedslidte tænder også en voldsom forringelse af velværet for de ældre.

Fedtafgiften der blev væk

Fedtafgiften blev indført af blå blok i slutningen af 2011, men blev afskaffet allerede i starten af 2013 af rød blok, med en ejendommelig begrundelse om, at afgiften ikke forbedrede folks sundhed.

Men en undersøgelse har vist, at salget af 12 fede fødevarer faldt omkring en procent, mens fedtafgiften var i kraft. Og en anden undersøgelse viste at forbruget af smør, smørblandinger, margarine og olie faldt 10-15 procent - så der skete trods alt noget.

Og afgiften indbragte HALVANDEN MILLIARD KRONER - et pænt stort beløb - men eksperter mente, at der skulle en højere afgift til, for at det for alvor skulle kunne forbedre folks sundhed.

Så Forenede Demokrater kan kun spørge "Hvorfor i alverden har man ikke for længst indført en højere afgift ?"

Nå, ja, Folketinget ligger inde med nogle dokumenter, der viser at adskillige fødevare-interesse-grupper og lobbyister bombarderede politikerne for at få fedtafgiften afskaffet, sænke den eller fjerne den fra visse fødevarer.

Og de truede med retssager, og med færre arbejdspladser.

Men under mottoet "Det er bedre at forebygge end at helbrede" vil Forenede Demokrater indføre en langt højere fedtafgift for at forbedre sundheden - vi kunne godt tænke os, at den kommer til at indbringe en hel del mere.

Og Forenede Demokrater er et parti, som bestemt ikke bliver påvirket af lobbyorganisationer - vi mener ikke at de tænker på almindelige danskeres velfærd. De tænker kun på deres medlemmer...

Politikernes hykleri

I forbindelse med fedtafgiften påpegede Dansk Folkepartis Liselott Blixt at "Vi kommer til at ramme de mennesker, der har færrest midler - som så skal til at spise noget andet med end det, de kan lide".

Men da fedtafgiften blev afskaffet, så skaffede man penge ved at sætte personfradraget ned med 900 kroner om året - og bundskatten blev hævet med 0,19 %. Så politikerne ramte jo ALLIGEVEL folk med lave indkomster !

 

TILBAGE TIL FORSIDEN

 

TILBAGE TIL INDENRIGSPOLITIK

 

TILBAGE TIL MENNESKER

 

TILBAGE TIL SUNDHED