TIL FORSIDEN

TIL INDENRIGSPOLITIK

Forenede Demokrater vil arbejde for det enkelte menneske i samfundet.

Vi går ikke ind for centralisering, rapportering, kompliceret lovgivning - endsige usamarbejdsvillige IT-systemer.

 

Det sociale område

Skiftende regeringer har benyttet den økonomiske krise til at genindføre en nyliberal dagsorden på socialområdet. Alt socialt fra sygdom og arbejdsløshed til alderdom og uddannelse ændres gradvist til at blive den enkeltes egen skyld og problem - noget som ikke angår samfundet.

Reformer og økonomiske stramninger gennemført siden 2007 vedrørende kontanthjælp, dagpenge, førtidspension, fleksjob, SU, ældrepleje, socialforsorg, mv. er således ikke kun gennemført ud fra en økonomisk dagsorden men også og især ud fra et ideologisk korstog mod den danske velfærdsmodel.

Konsekvensen er en øget ulighed i samfundet, hvor det er de svageste samfundsgrupper, som er blevet hårdest ramt af den økonomiske krise. Man har afskaffet mellemskatten og sænket selskabsskatten - og undergravet det sociale sikkerhedsnet, så de svageste er ladt i stikken.

Læs mere om socialpolitik

Arbejdsløshed

Folk bliver ikke arbejdsløse, fordi de er dovne, men fordi arbejdsmarkedet påvirkes af økonomiske konjunkturer.

Der er ikke jobs til alle, og der vil altid være nogle, der står uden for arbejdsmarkedet – især i krisetider. De arbejdsløse skal efter Forenede Demokraters opfattelse behandles med værdighed og respekt, for de sikrer en nødvendig fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Samfundet må jo have en reserve af arbejdskraft til såkaldte "bedre tider".

Det er et lille mindretal, som prøver at misbruge systemet. Det skal vi naturligvis forhindre - men ikke ved at se ned på og mistænkeliggøre alle, som modtager offentlige ydelser.

Så først og fremmest vil Forenede Demokrater rulle dagpengereformen fra 2009 tilbage, således at dagpengeperioden igen bliver 4 år og perioden for genoptjening igen bliver 26 uger.

Læs mere om arbejdsløshed

 

 

Sundhed

Forenede Demokrater er tilfredse med at det faglige niveau i det danske sundhedsvæsen er af høj international standard. Det er tydeligt at hver medarbejder gør sit yderste for at bruge sin viden bedst muligt over for borgere med behov for hjælp.

Et offentligt sundhedsvæsen med lige adgang for alle er en hjørnesten i det danske samfund. Sundhedsvæsenet skal derfor fortsat yde en menneskelig værdig og respektfuld ydelse for patienten og dennes pårørende.

Vi ønsker mennesket i fokus og lige meget vægt på ydelser som forbedrer patientens funktionsevne, men også ydelser der forbedrer patientens livskvalitet og trivsel.

Læs mere om sundhed

 

Bolig

Forenede Demokrater mener, at boligen er den enkelte borgers trygge base, og et sted som kan kaldes et hjem. Vi vil derfor støtte alle forskellige boligformer som kan danne denne base for enhver borger under hensyntagen til den enkeltes økonomiske formåen.

Vi skal have gode boliger i alle hjørner af Danmark, så vi vil have have fokus på de såkaldte udkantsområder, hvor mange huse i dag står tomme og forfalder - langsomt men sikkert. Det er derfor vores mål, at forfaldne boliger skal renoveres, energi- og miljømæssigt korrekt.

Samtidig skal lejeboligområder indrettes/organiseres, således at ghettodannelse forebygges. Vi vil arbejde for at sikre en blanding af beboere med forskellig økonomisk, social og kulturel baggrund for at styrke livskvaliteten.

Men det er vanskeligt at føre boligpolitik fordi man skal tage stilling og hensyn til mindst tre vidt forskellige boligformer - Ejerboliger, Lejeboliger og Andelsboliger. Som rød tråd vil vi tage hensyn til beboerne i alle tre boligformer - noget som tidligere regeringer har haft svært ved.

Rød blok har traditionelt haft fokus på lejeboligerne, hvilket desværre har resulteret i en lang række af monotone betonbebyggelser - ingen nævnt, ingen glemt.

Derimod har blå blok forsøgt at gøre livet nemmere for boligejerne ved at give den finansielle sektor alt for frie tøjler - noget som den finansielle sektor ikke har evnet at forvalte på forsvarlig vis. Hvilket har resulteret i to boligbobler, som begge er eksploderet med at brag...

Vi vil forhindre en tredje boligboble på markedet for ejerboliger

Vi vil gøre markedet for andelsboliger mere sikkert og gennemskueligt

Vi vil sikre flere og billigere almene boliger

Vi vil etablere en regulering af huslejestigning i private lejeboliger

Vi vil stoppe den usmagelige udsættelse af lejere, som ikke har kunnet overskue deres økonomi

Læs mere om boliger

 

Kultur

Kultur er vigtig for dannelsen af vores identitet, både individuelt og som nation. Kulturen er det kit, der klistrer os sammen som et folk, og det medvirker til at vi kan møde omverdenen med nysgerrighed og respekt. Det er en smeltedigel, hvor kunst, musik, teater, sport, design, mad, bøger, holdninger, vaner, bygninger, højtider og medier møder mennesket. Derfor er det vigtigt at bevare både et stærkt og et varieret kulturudbud.

Kulturproduktion er et af de felter, hvor Danmark står stærkt både i og udenfor Danmark. De danske kulturproducenter har i samarbejde med eksportrådet fået brandet Danmark som kulturelt fyrtårn, og vi har trods krisen oplevet en opgang i kultureksporten til hele verden. Dette bidrager positivt til Danmarks økonomi og dansk kultur er i høj kurs.

Danmarks kulturproducerende felt er i gang med en stor omvæltning. De digitale medier har omstruktureret markedet og udgør i dag en stor udfordring for alle områder af kulturlivet. Men samtidig udgør medierne en stor mulighed.

Vi vil slå et slag for mangfoldigheden i kulturlivet, hvor både den smalle og den brede kunst og kultur er mere ligeligt eksponeret.

Læs mere om kultur

Flygtninge

Alle, der med god grund flygter til Danmark og vil søge asyl, skal have en menneskeværdig behandling.

Vi skal yde den hjælp og vejledning, som er nødvendig for at flygtningene kan fungere som hele mennesker så længe deres sag behandles. Og hjælpen skal fortsætte, hvis asyl bliver opnået permanent eller midlertidigt.

Vi skal støtte repatriering for de, der kan, og hjælpe videre i det danske samfund, for de der ikke kan. Disse mennesker har ar på krop og sjæl. Vi skal være dem, der sikrer at mennesker behandles værdigt og får al den hjælp, der er nødvendig.

Læs mere om flygtninge

Integration

Vi udgangspunkt er at mennesker kommer til Danmark, fordi det er her de ønsker at være – som en del af det danske samfund.

Det skal vi tage imod med åbne arme, respekt, tolerance og gensidig forståelse. Vi må gå ud fra at de ønsker at bidrage positivt til det danske samfund, at efterleve landets love - som det kræves af alle borgere i Danmark. Vi vil også gå ud fra, at de vil respektere at Danmark er et sekulært samfund med repræsentativt demokrati, ytringsfrihed og trosfrihed.

I nogle tilfælde opstår der udfordringer i mødet mellem forskellige kulturer. Det må vi adressere og løse - hvad enten man er født her i landet eller ej. I skrivende stund er der ca. 9 % borgere med udenlandsk baggrund, som bor i Danmark.

Læs mere om integration

 

 

NEJ til mere ulighed

Når uligheden stiger her i det 21. århundrede, ser de fleste regeringer passivt til - de prøver i stedet på at tilpasse sig. Efterhånden som at rigdommen bliver koncentreret, så opstår der nye love der opretholder dette misforhold.

I Storbritannien har skiftende regeringer eksempelvis sænket skatterne på kapitalgevinster og høje indkomster. De har gjort nye former for skattetænkning lovlige. Og det ser ud til, at de har givet offentlig støtte til jagttegn og fordobling af statsstøtte til heder, hvor der lever ryper. Uanset hvor stor uligheden bliver, så tilpasser politikerne sig pænt og loyalt.

Det kunne hænge sammen med, at jo mere eliten har at tabe, desto mere gør den for at opnå kontrol over det politiske system. Så eliten opretter lobbygrupper og tænketanke og hyrer økonomer, som ser det som deres mission at retfærdiggøre uligheden. Og disse argumenter bliver derefter loyalt formidlet af aviser og tv-selskaber, som ejes af den samme elite.

Ekstrem rigdom er god for alle, hævder de. De forklarer det bl.a. ved Kuznets-kurven – grafen, som efter sigende viser, at uligheden falder automatisk i takt med kapitalismens fremskridt, efterhånden som rigdommen spreder sig fra eliten til resten af befolkningen.

Økonomen Piketty opdagede imidlertid, at dette i stedet skyldtes i en række særlige forhold midt i 1900-tallet. Reduktionen af uligheden var ikke nødvendigvis indbygget i kapitalismen, men skyldtes to verdenskrige, en stor økonomisk krise og regeringernes voldsomme reaktion på disse omvæltninger. Blandt andet steg topskatten i USA fra 25 procent i 1932 til over 90 procent i 1944 - med udgifter til krig som begrundelse. Men da disse skatter blev fjernet af Reagan, Thatcher og de andre, begyndte uligheden at stige voldsomt.

Så netværket af tænketanke, økonomer og tandløse journalister prøver at gøre uligheden socialt acceptabel. Men hvis lønninger bliver tildelt efter kvalifikationer, hvorfor i alverden er de højeste lønninger så steget så meget i de seneste år ? Er lederne virkelig 50 eller 100 gange bedre til deres job i dag, end deres forgængere var umiddelbart efter anden verdenskrig ?

Er dette her holdbart ? Ikke efter Forenede Demokraters mening. Jo færre midler der gives til den del af befolkningen der holder liv i den indenlandske efterspørgsel (fordi de bruger de fleste penge direkte på indenlandsk forbrug) - jo dårligere går det med økonomien for landet som helhed. Det betyder så igen at kun den absolutte elite vinder og alle andre bliver fattigere. Vi får dannet en klasse af "working poor", som må bestride indtil flere jobs for at opretholde livet og holde fogeden fra døren.

 

NEJ til konkurrencestat

Konkurrencestaten ser ud til at være et koncept som efter alt at dømme støttes af alt fra SF ud til DF. Det handler om at EU og Danmark ikke kan konkurrere med lande, der har lavtlønnet arbejdskraft f.eks. Kina.

Så for at vi kan beholde arbejdspladser mener man at lønnen skal ned - og især mindstelønnen.

Og derfor skal overførselsindkomsterne (og især kontanthjælpen) sættes ned - idet man mener at mindstelønnen aldrig kan blive lavere end kontanthjælpen.

Dernæst skal arbejdsudbuddet op : Men det medfører en arbejdsløshed - til lavere dagpenge.

Det sker ved at presse en masse folk på understøttelse ud af systemet - de kan i stedet få lov til at stå i jobsøgningskøen. Og det presser lavtlønsmarkedet: gartnerier, landbrug, rengøring etc. Dem, der så får disse jobs er mest østarbejdere pga. at man bare ønsker prisen på dette arbejde ned. Uanset omkostningerne for de svage og syge man presser.

Man får dem ud og agere løntrykkere på flere måder. Dels halverer man dagpenge perioden, indfører kontanthjælpsloft, forkorter sygedagpenge perioden til nu kun 22 uger, indfører integrationsydelse, ungesatser, presser syge ud i div. jobafprøvningsforløb med forskellige navne (nyttejobs, afklaringsforløb, ressourceforløb etc.)

Her arbejder de stort set gratis i virksomhederne og presser de fastansatte, som frygter at blive erstattet med dem. Det stresser også dem der sendes ud i håb om at de forlader systemet og tager forfaldende jobs til minimal løn og gerne på hårde arbejdsvilkår - i direkte konkurrence med østarbejderne.

Seneste udspil er at man vil forsøge at genoptage førtidspensionssager for folk der har fået pension under den gamle ordning før 2003. Det specielle her er at disse har fået deres pension tildelt for livet. Derudover så er det en broget gruppe inddelt i 3 dele.

Almindelig førtidspension: disse havde ved tilkendelsen en relativ høj erhvervsevne og fik derfor laveste sats. Typisk var det folk kommunerne gav pension fordi der så var muligt med en højere statsrefusion.

Dernæst er der dem med mellemste førtidspension med en mere begrænset erhvervsevne: reelle helbredsmæssige indikationer og stor begrænsning i erhvervsevnen.

Og sidst dem på højeste førtidspension helt uden reel erhvervsevne.

Her regner man med at kunne hente en øgning af arbejdsudbuddet på 5000 mennesker. De får reelt aldrig arbejde under normale vilkår til normal løn - men kan de være med til at presse lønnen i bunden af arbejdsmarkedet, ja så er formålet opfyldt.

En anden del af konkurrencestaten handler om at skatten skal ned. Det gøres ved at spare på overførselsindkomster og barbere den offentlige service helt ind til benet.

Lavere skat medfører mulighed for at sænke reallønnen (i starten ved at lønnen stiger lavere end nu med høje skatter hvilket giver samme effekt). Med lavere skat og dermed lavere lønninger styrkes konkurrence evnen således.

Man slås så lidt om hvem der skal have lettelserne: de rigeste: topskattelettelser eller de fattigste: bundskattelettelser. Ingen tvivl om at effekten på konkurrenceevnen er størst ved bundskattelettelser da det omfatter de fleste - men alligevel snakker politikerne frem og tilbage om topskattelettelser.

Velfærdsreformer og skattelettelser og reduktion af statens service er altså konkurencestatens primære ingredienser. En masse mennesker skal betale for dette - og de ender nemt under fattigdomsgrænsen, bliver hjemløse og syge og afgår i værste fald ved døden - når der spares både i behandlingssystem og i plejen.

Vinderne bliver jo primært eliten og den øverste del af middelklassen. Bunden og midten af middelklassen rykker hele tiden imod bunden. Når toppen skal have mere af kagen bliver der mindre til resten - ret enkelt.

 

Et problem for demokratiet

Demokratiet er man også ved at afvikle. Alm. personlige rettigheder undertrykkes og fjernes ved offentlighedslov, færre klagemuligheder, terror lovgivning der medfører massiv total overvågning, øgede beføjelser til myndigheder ift. magtanvendelse etc. Derudover flytter man stadig mere national suverænitet til det overstatslige organ EU hvor Danskerne har minimal indflydelse dels pga. et udemokratisk organ som EU-Kommissionen - der mest er påvirket af elitens lobbyister og dernæst fordi flere afgørelser i ministerråd træffes ved flertals afgørelser hvor Danmarks indflydelse er forsvindende pga. vores størrelse.

Demokratiet presses også ved at massemedierne for størstedelens vedkommende er ejet af eliten og dermed styres kommunikationen hårdt ift. hvad der rettes fokus på. Mest ved vildledning: Man søger at rette fokus på noget ufarligt (så som X-factor og kagebagning) mens man prøver at liste den problematiske TTIP-traktat igennem - stort uden nogen form for debat !

Det tyder på, at velfærd og demokrati bliver sat i skammekrogen - mens man siger velkommen til det nye EU hvor alle er konkurrencestatssoldater der kæmper for en yderligere berigelse af dem, som i forvejen har mest.

 

TILBAGE TIL FORSIDEN

 

TILBAGE TIL INDENRIGSPOLITIK