TIL FORSIDEN

TIL FOLKESKOLEN

TIL UDDANNELSE

 

 

Vi vil skære statens tilskud til privatskoler i tæt befolkede områder ned til det halve - privatskolerne har nemlig ikke oplevet stramninger i årevis.

Pengene vil vi bruge til at rulle reformen af folkeskolen tilbage.

Men vi vil ikke lave om på statens tilskud til privatskoler i udkantsområder - for disse skoler sikrer ofte, at elevernes skolevej ikke er urimeligt lang.

 

 

 

Privatskolerne overhaler folkeskolen

Der kommer flere og flere elever i privatskolerne. Her er de seneste tal :

ÅrFolkeskolenPrivate skolerI alt
2010559.60095.100654.700
2011552.800100.000652.800
2012550.700102.600653.300
2013545.600104.900650.500
2014543.700107.600651.300
 3 % fald13 % stigning0,5 % fald

Stigningen fortsætter år for år, og der vil ikke gå lang tid før at der i nogle distrikter i byerne vil være omkring halvdelen af eleverne, som går i privatskole.

Forenede Demokrater vil nedjustere den massive statsstøtte af privatskolerne tæt befolkede områder og øge den sociale omfordeling mellem privatskolerne ved at kræve fuld offentlighed omkring, hvordan privatskolerne udvælger deres elever.

Og vi vil selvfølgelig kræve, at skolerne skal give en officiel begrundelse, når de ekskluderer elever.

For "bag kulisserne" kan privatskoler nemt sørge for, at kun de "nemmeste" og mest velfungerende elever bliver optaget - mens "problembørnene" bliver sorteret fra.

Privatskolerne foretager nemlig ofte samtaler med forældre og kommende elever inden en eventuel optagelse.

Eleverne vælter ind

Årsagen til de mange elever i private skoler er blandt andet skolereformen - i følge flere skoleledere. Forældrene er simpelthen ikke glade for de lange skoledage og problemerne med inklusion.

Den private Park Allé Skole i Brøndby Skolen har med vilje valgt et mindre timetal end folkeskolens. Der er heller ingen lektiecafé på Park Allé Skole - i følge skoleleder Anne Mette Rasmussen. Og resultatet blev 20 % flere elever end forventet...

Også den private Grønne Friskole på Amager har oplevet noget voldsomt - for efter sigende er der 600 elever på venteliste - til trods for, at skolen kun har 40 elever. Man forestiller sig, at ventelisten er eksploderet, fordi forældrene ikke er glade for skolereformen og de lange skoledage - så derfor skriver de sig op i god tid.

Og der er mange, mange flere eksempler på denne tilstrømning. Interesserede kan på Internettet søge efter "privatskoler" "flere elever" og "skolereformen"

Men kommunerne kommer ikke til at spare penge

Når en kommune lukker en kommuneskole - så starter forældrene ofte en privatskole - for at undgå, at børnene får en længere skolevej.

Og så sparer kommunerne alligevel ikke penge ved at lukke skoler. For det statslige tilskud til privatskolerne modsvares af en kommunal betaling til staten.

Men det vil Forenede Demokrater lave om på. Staten har valgt at støtte privatskoler massivt - til trods for at forældrene også putter mange penge ind i disse skoler. Hvorfor i alverden skal kommunerne så straffes ?

 

Privatskoler for eliten

Lige børn leger bedst. Det synes at være tankegangen på den privatskole, Hareskovens Lilleskole, hvor socialdemokraten Mette Frederiksens datter er blevet optaget. I hvert fald har skolen hverken optaget indvandrerbørn eller børn med svage forældre - skrev dagbladet BT den 16. maj 2010.

Og Forenede Demokrater har valgt at citere en stor del af artiklen, fordi vi mener, at artiklen rummer en helt central beskrivelse af privatskolernes gunstige stilling - sammenlignet med folkeskolen.

"Vi tager folk til samtaler og tager dem, vi mener passer bedst ind. Vi vælger ikke ud fra ventelisten, men vælger især de ressourcestærke familier, da skolen jo eksisterer på baggrund af den indsats forældrene yder på skolen", sagde Marianne Thiim, der dengang var kasserer i skolens støtteforening og selv har haft to børn på skolen.

Skoleleder Lise Bro Rasmussen har til BT indrømmet, at der er en udvælgelsesproces, men ikke at man kun går efter ressourcestærke forældre.

"Det er ikke sådan en formulering vi bruger. Men det er klart, at det er vigtigt, at forældrene kan acceptere skolens værdigrundlag, og så forventer vi, at de går aktivt ind i skolens arbejde ved at bidrage med det, de kan".

Hun forklarer, at skolens optagelsesprocedure begynder med, at skolen og barnets forældre får talt tingene igennem.

"Det er en længere proces, hvor der undervejs bliver sorteret nogle fra. Folk kan for eksempel sorteres fra på grund af indstilling, hvis man for eksempel ikke har overskud til at deltage i forældrearbejde, eller hvis man ikke er opmærksom på, at vi vægter de sociale og kreative kompetencer lige så højt som de faglige".

Skolens vigtigste kriterium under optagelsesprocessen er barnets modenhed, og ifølge skolelederen kan svage børn med særlige behov få det svært på skolen.

"Der er forskel på børn. Mange børn med særlige behov har brug for klar og tydelig struktur. Disse børn har brug for, at hver dag ligner den foregående, og sådan er det ikke hos os" siger skolelederen.

Selvom Børne- og undervisningsordfører Anette Vilhelmsen fra SF mener, at socialdemokraten Mette Frederiksen har det samme valg som alle andre forældre, sender hun alligevel en opfordring til skoler som Hareskovens Lilleskole om at optage børn fra socialt belastede hjem.

Men Forenede Demokrater mener bestemt ikke, at den slags opfordringer er nok. Det kræver nogle ændringer af loven, og det kræver en justering af statens tilskud til den slags skoler. Når privatskoler kan kræve, at "forældre skal yde en indsats på skolen" - hvorfor i alverden skal de så have samme form for tilskud som de almindelige folkeskoler ?

 

Mindre tilskud til privatskoler

Mens regeringen har fredet tilskuddet til privatskolerne i forbindelse med den nye skolereform, viser en ny undersøgelse, at flere af de private skoler modtager større offentlig støtte end folkeskolerne - i følge dagbladet Information.

Det er tænketanken Cevea, som har sammenlignet tilskuddene til en række københavnske privat- og folkeskoler, hvor eleverne overvejende har en ressourcestærk baggrund og derfor kan sammenlignes.

For hver elev ligger det offentlige tilskud til den slags folkeskoler mellem 37.000 og 39.000 kroner årligt, mens det er op til 41.000 kroner om året i private skoler. Og herudover betaler forældrene ofte omkring 25.000 kroner om året.

Reglerne bør ændres

Både SF og Socialdemokraterne er enige i, at reglerne ikke er gode nok og derfor bør ændres.

"Det skal naturligvis ikke være sådan, at privatskoler favoriseres økonomisk. Når der er en uhensigtsmæssighed, så må vi se på det" sagde Troels Ravn fra Socialdemokraterne - men der skete ikke noget, mens Socialdemokraterne var en del af regeringen. Måske fordi mange ledende socialdemokrater har deres børn i privatskole den dag i dag ?

Professor ved Aarhus Universitet, Niels Egelund, har udtalt at "Den skævvridning, der er i dag, gavner jo de riges børn og skader de fattiges børn. Så den er med til at øge den sociale ulighed i samfundet."

Professoren har foreslået et socialt taxametersystem for privatskolerne - men Forenede Demokrater mener, at det er alt for bureaukratisk en løsning. Den vil give endnu flere udgifter til højtlønnede akademikere i det offentlige - og vi vil hellere bruge pengene på bedre undervisning i folkeskolen.

Efter vores mening er det langt nemmere at skære privatskolernes tilskud ned til det halve i tætbefolkede områder. Hvis forældre absolut vil have deres børn i privatskole - ja, så må de også betale for det...

Ministerbørn i privatskoler

Dagbladet B.T. har påpeget, at en række af de øverste hos Socialdemokraterne, SF og De Radikale vælger private skoler med meget få tosprogede elever til deres børn.

En pudsig fællesnævner er, at der er folkeskoler tæt på deres hjem, men alligevel vælger politikerne skoler, som ligger meget længere væk.

Mens hun var minister, havde de Radikales formand Margrethe Vestager tre børn i Den Classenske Legatskole (fra 1. til 9. klassetrin)

Det er en skole for eliten i indre København - men familien Vestager boede dengang på Amager - hvor den nærmeste skole (Amager Fælled Skole) skulle have langt flere elever med indvandrerbaggrund.

Skoleleder provokeret

Amager Fælled Skole har som sagt mange tosprogede elever - og skolens leder Yasar Chakmak var ikke glad for, at en vellønnet toppolitiker som Margrethe Vestager har valgt folkeskolen fra.

"Jo flere af de veluddannede og ressourcestærke forældre der fravælger folkeskolen, jo flere aktive medspillere mister folkeskolen. Det er dem, der kan stille krav og være med til at højne kvaliteten og gøre folkeskolen bedre end sit ry og rygte. Det nytter ikke noget, at man tager den nemme udvej og vælger den lokale skole fra, når der er noget, som ikke fungerer optimalt", har han sagt.

Også SF's tidligere formand Holger K. Nielsens datter skiftede fra den lokale Ålholm Skole, til Sankt Annæ Gymnasiums Grundskole med langt færre tosprogede elever. Til trods for, at den ligger cirka ti kilometer fra hjemmet i Valby.

Socialdemokraters skolevalg

B.T. fortalte også, at Helle Thorning-Schmidts datter skiftede til privatskolen Ingrid Jespersens Gymnasieskole med meget få tosprogede - og hun er bestemt ikke den eneste socialdemokrat med den adfærd.

Harreskovens Lilleskole har ikke haft tosprogede elever - og socialordfører Mette Frederiksen valgte så en dobbelt så lang skolevej - i forhold til den lokale folkeskole i Ballerup.

Og remsen er uden ende : Socialdemokraten Henrik Sass Larsens datter gik på Køge Private Realskole i 2015.

Leif Lahn Jensen (skoleordfører for S) havde to børn på Norddjurs Friskole i 2015 - helt uden tosprogede elever.

Også socialdemokraten Rene Skau Bjørnsson havde en datter på den private Egebakkeskole i Brabrand - med meget, meget få tosprogede.

 

TILBAGE TIL FORSIDEN

 

TILBAGE TIL UDDANNELSE

 

TILBAGE TIL FOLKESKOLEN