TIL FORSIDEN

TIL INDENRIGSPOLITIK

TIL SAMFUND

TIL POLITIKERE

 
 

Forenede Demokrater kan godt forstå, at mange danskere føler en form for politikerlede - ligesom at mange danskere føler frustration og afmagt over for graffiti.

Politikere er gode til at arbejde sig frem og gode til at overbevise andre - ligesom at graffitimalere har et talent for illustration og sammensætning af farver.

Men desværre misbruger mange politikere deres evner til at opnå nogle urimelige fordele - ligesom at graffitimalerne misbruger det offentlige rum til en form for gratis udstilling.

Og det ser desværre ud til at fortsætte - for det ligger meget tungt med at komme frem til lovændringer, som kan imødegå visse politikeres egoisme - ligesom at DSB har svært ved at forebygge graffitien.

 
 

Politikere og eliten

Danskernes tro på politikere kan ligge på et meget lille sted.

Undersøgelser har vist, at mere end seks ud af ti danskere har meget lille eller ret lille tillid til de folkevalgte. Det skyldes sikkert, at folk føler, at politikerne er i politik for deres egen skyld, og fordi de har en elitær holdning til, hvordan samfundet skal udvikle sig i fremtiden.

Politikerne er nemlig en del af eliten og har en ringe sans for befolkningens virkelighed. Efter valget i 2007 var 40 % af Folketingets medlemmer akademikere - og efter valget i 2011 steg det til hele 57 % - i følge altinget.dk.

Men til sammenligning har kun 7 % af den danske befolkning en længerevarende videregående uddannelse.

Politikere og konkurrence

Befolkningen og politikerne vil tilsyneladende noget forskelligt. Fordi politikerne tilhører eliten, kan de nemlig se en masse fordele for dem selv ved øget globalisering og ved en konkurrencestat

Men de glemmer, at langt den største del af befolkningen ikke er akademikere og føler, at de kommer i klemme, når alt handler om konkurrence.

Konkurrencestaten har intet at gøre med det grundlæggende behov for tryghed, som de fleste danskere har.

Og når befolkningen ikke har tillid til, at politikerne tager del i deres sag, så holder de op med at lytte til dem. I stedet for at prøve at få befolkningen med på politikernes ideer, så burde de lytte mere til, hvor folk vil hen med samfundet.

Politikere og eksperterne

Danskerne ignorerede politikernes besked og stemte nej ved EU-afstemningen om tilvalgsordningen - som i virkeligheden også var en afstemning om så meget andet.

Men danskerne så ikke kun stort på politikerne. De så også stort på eksperterne, som blev hevet ind i debatten. Eksperterne er nemlig også en del af den elite, som befolkningen har mistet tilliden til.

Politikerne burde begynde at tænke og leve som en del af befolkningen og bruge eksperterne, når vi taler om vanskelige sammenhænge. I stedet for at hive eksperterne ind, når politikerne ikke selv kan finde ud af begrunde tingene.

Og det har jo også gang på gang vist sig, at eksperterne tager fejl. For eksempel forudsagde Finansministeriet at statens underskud ville blive 94 milliarder kroner i 2010. Men det blev "kun" på 51 milliarder kroner.

Politikere og statskundskab

De fleste akademiske ministre i 2014 var længe om at blive færdige med studierne, men de kom i Folketinget og blevet ministre i en ganske ung alder. Hvor er livserfaringen henne ? Ja, den er vel tæt på ikke-eksisterende...

7 af de 17 akademiske ministre i 2014 - dvs. 41 % - var kandidater i Statskundskab.

Samtlige 7 ministre (i 2014) med kandidatgrad i Statskundskab var mellem 7 og 10 år om at blive færdige med studierne - til trods for, at den normerede studietid er 5 år. Ja, FEM ! I følge Forenede Demokraters gennemgang af de forskellige ministres CV på folketinget.dk.

Derfor klinger det ret hult, når ministrene gang på gang påpeger, at "de unge skal se at blive færdige i en fart - vi har ikke råd til andet".

Skibskreditfonden bliver slagtet

Indtil 2005 udlånte Skibskreditfonden penge til bygning og køb af skibe - ligesom realkredit stadigvæk udlåner penge til bygning og køb af boliger.

Og Skibskreditfonden opkrævede naturligvis et ekstra bidrag til reserver - ligesom realkredit opkræver et bidrag til en sikring mod problemer i fremtiden. Så derfor lå der i 2005 næsten NI MILLIARDER KRONER gemt væk i Skibskreditfonden.

Men i 2005 gik den ikke længere. I følge dagbladet Information 21/3 2009 ønskede den konservative Bendt Bendtsen at etablere en ny fond til at "støtte udvikling, forskning, innovation og bedre uddannelse inden for rederierhvervet"

Derfor fik han Skibskreditfonden opløst, og de ni milliarder overført til et nyt aktieselskab, hvor den nye "Maritime Fond" automatisk ville få 10 procent af aktierne. Tidligere kunne Skibskreditfonden ikke udbetale udbytte, men som noget helt nyt, ikke blot kunne, nu skulle det nye aktieselskab udbetale mest muligt af det årlige overskud i udbytte - i følge vedtægterne.

I Folketinget spurgte Frank Aaen om, hvorfor de ni milliarder ikke skulle beskattes - det er ellers normalt, når fonde opløses. Og Frank Aaen syntes ikke at han fik et fornuftigt svar på det, han senere har betegnet som "groft skattetyveri".

De nye aktionærer betalte i alt omkring 1,1 milliard kroner for aktier i et selskab, som dengang lå inde med næsten 9 milliarder kroner - noget, som efter Forenede Demokraters mening er ret ejendommeligt.

Og det var kun en lille, eksklusiv, sluttet kreds, som fik mulighed for at blive aktionærer på disse favorable vilkår. Vi snakker om A.P. Møller Rederiet, Den Danske Bank, Nordea og Nationalbanken (med ca. 20 % hver) - mens den nye "Maritime Fond" som tidligere nævnt fik tildelt 10 % af aktierne.

Der var altså ikke noget med, at det nye, meget værdifulde aktieselskab blev noteret på Børsen - så alle mennesker kunne få del i kagen. Næh, nej - det blev forbeholdt en lille, snæver, eksklusiv kreds. Og i følge dagbladet BT blev skibsreder Knud Pontoppidan fra A.P. Møller bestyrelsesformand for netop den nye "Maritime Fond" - mens Bendt Bendtsen hurtigt fik et konsulentjob i selvsamme fond.

Og frem til og med 2007 har det nye aktieselskab udbetalt omkring en milliard kroner i udbytte. Så den lille, eksklusive kreds af aktionærer fik meget hurtigt deres penge retur og de vil selvfølgelig fortsætte med at hæve udbytte - måske i al evighed.

Men fik den almindelige dansker mulighed for at købe så favorable aktier ? Næh, nej - almindelige mennesker kunne i stedet købe aktier i O.W.Bunker, som gik konkurs kort til efter.

Bjarne Corydon og McKinsey

Bjarne Corydon var socialdemokratisk finansminister mellem 2011 og 2015.

Mellem september 2009 og september 2014 brugte Finansministeriet ifølge Finans.dk 89 millioner kroner på analyser fra McKinsey - så Finansministeriet var en god og trofast kunde.

Og pludselig - bang - så fik Bjarne Corydon et internationalt direktørjob i McKinsey - kort tid efter, at han var gået af som finansminister.

For at forbygge nogle formodninger om regulære vennetjenester eller "tak for sidst", så er det bydende nødvendigt, at der indføres en periode, hvor toppolitikere ikke lige pludselig kan hoppe over til en privat virksomhed, som de har haft et tæt forhold til - en såkaldt karensperiode.

Andre lande kan jo godt finde ud af at have sådan en periode - som vi kan se i tabellen neden for. Men et flertal i det danske folketing stritter imod med arme og ben - de danske vælgere kan måske gennemskue hvorfor...

 
Land Karens periode Hvem
Portugal3 årMinistre
Spanien2 år Medlemmer af regeringen 
 Storbritannien 2 årMinistre
 Tjekkiet 1 år Medlemmer af regeringen 
USA2 årSenatorer

Karen Hækkerup og Landbruget

Karen Hækkerup gik i 2013 direkte fra at være fødevareminister til at blive lobbyist for organisationen Landbrug & Fødevarer, som arbejder for at sikre landbruget så favorable vilkår som overhovedet muligt.

Ja, man kan godt forstå, at mange vælgere ikke er glade for at en minister kan hoppe direkte over i en stor privat organisation. Man føler, at der er et meget tæt samarbejde mellem ministre og den slags virksomheder - til trods for, at det er de danske skatteydere, som betaler ministrenes lønninger - mens at organisationer gør en hel del for at kunne trække alle mulige udgifter fra i skat.

Forenede Demokrater vil selvfølgelig indføre en karantæneperiode, så man ikke kan skifte fra at være politiker til at være lobbyist fra den ene dag til den anden. Andre lande har allerede sådan en ordning - som man kan se i skemaet overfor.

Det helt skæve Folketing

I 2009 havde Danmark 5.163 beskæftigede som var blevet uddannet i statskundskab. Det er 0,126 % af de omkring 4,1 million stemmeberettigede i Danmark i 2009.

Men 35 af de 179 medlemmer af Folketinget - dvs. 19,55 % - var kandidater i Statskundskab - i følge altinget.dk. Noget brøkregning viser, at Statskundskab er overrepræsenteret med en FAKTOR 155 i Folketinget.

Med andre ord : Der er ET HUNDREDE FEM OG HALVTRES gange så mange statskundskab'ere i Folketinget - sammenlignet med situationen i hele den danske befolkning.

Det præcise regnestykke er (4.100.000 * 35) / (5.163 * 179) = 155.

Nå, ja - man kunne også sige : 19,55 % divideret med 0,126 % giver 155.

Lars Løkke og Hanne Boel

Sangerinden Hanne Boel har stadig 30.000 kr. til gode fra Lars Løkke Rasmussen, da han arrangerede en koncert som gav et stort underskud i Græsted i 1982 - i følge biografien "Lars Løkke" af journalist Niels Krause-Kjær.

Da han skulle betale regningen, hævdede han, at han kun var 17 år da han skrev under på kontrakten, og derfor hæftede han ikke for noget. Man tror, at det her stammer fra en dårlig Tv-serie - men sådan er det bare.

Så Hanne Boel måtte rejse tilbage fra Græsted, uden de ca. 30.000 kr. En advokat blev sat på sagen - men Løkke gav sig ikke. Og til sidst måtte advokaten give op.

Ja, det er en side af personligheden bag kulisserne hos den statsminister, som Danmark har i dag. Det må være op til de danske vælgere at drage deres konklusioner omkring dette - Forenede Demokrater har ingen kommentarer.

 

TILBAGE TIL FORSIDEN

 

TILBAGE TIL INDENRIGSPOLITIK

 

TILBAGE TIL SAMFUND

 

TILBAGE TIL POLITIKERE