TIL FORSIDEN

TIL MÆRKESAGER

TIL UDENRIGSPOLITIK

 

Forenede Demokrater er skeptiske over for EU i sin nuværende form.

Danmarks medlemskab af EU er på mange punkter i vejen for bl.a. vores velfærds- og demokratipolitik.

Vi vil derfor insistere på en folkeafstemning om Danmarks fortsatte medlemskab af EU.

 

 

Mindre union

Mange af de forringelser vi har været vidne til i efterhånden flere år, er sket og forårsaget af harmoniseringer, dekreter og domme fra EU.

Vi mener, at der skal sættes mere fokus på bilateralt samarbejde og samhandel - og langt mindre fokus på unionsstruktur.

Vi mener, at der skal arbejdes for et opgør med den forældede neoliberalistiske forbrugstankegang, der ikke løser nutidens og fremtidens største udfordringer, når det gælder miljøforurening, ressourcebegrænsninger og et værdigt liv for alle.

Mere uafhængighed

Forenede Demokrater vil arbejde for at stoppe yderligere afgivelse af suverænitet til EU, og på flere områder tilbagerulle suverænitet til de enkelte medlemslande.

Vi vil arbejde for minimumsregler på en række områder, men med mulighed for at indføre højere krav nationalt. Det gælder fx følgende områder: socialpolitik, retspolitik, beskæftigelsespolitik, miljø- og bæredygtighed samt på demokratiområdet.

Vi vil gøre alt for at den danske arbejdsmarkedsmodel kan sikres for at kunne videreudvikle det danske universelle velfærdsystem.

EU og Flygtninge

Samarbejdet mellem de forskellige EU-lande omkring flygtninge fungerer IKKE.

Ny rapport fra Den Internationale Valutafond viser, at Danmark er blandt de EU-lande der bruger flest penge på asylansøgere. Kun ét EU-land bruger en større andel af dets BNP på asylansøgere end Danmark. Det viser en ny rapport fra Den Internationale Valutafond, IMF.

Rapporten kortlægger de økonomiske udfordringer ved tilstrømningen af flygtninge og migranter.

I 2015 brugte Danmark 0,47 procent af BNP på asylansøgere, hvilket svarer til knap 10 milliarder kroner. Og i 2016 vil udgiften ifølge Den Internationale Valutafonds skøn lande lidt højere - på omkring 12 milliarder.

LandUdgifter til asylansøgere i % af BNPUdgifter pr. indbygger hvert år
Sverige0,50 %1.290 kr.
Danmark0,47 %1.180 kr.
Tyskland0,20 %480 kr.
Italien0,20 %430 kr.
Holland0,18 %500 kr.
    Grækenland    0,17 %380 kr.
Finland0,13 %320 kr.
Ungarn0,10 %130 kr.
Belgien0,09 %230 kr.
Kroatien0,09 %110 kr.
Luxembourg0,09 %490 kr.
Serbien0,06 %50 kr.
Frankrig0,05 %120 kr.
Irland0,04 %120 kr.
Storbritannien0,02 %50 kr.
Cypern0,01 %20 kr.
Spanien0,01 %25 kr.

Inden for EU ligger Danmark i top - sammen med Sverige - med hensyn til, hvad man bruger på modtagelse og forsøg på integration af asylansøgere. Så Danmark har bestemt ikke noget at skamme sig over - efter Forenede Demokraters mening.

Men vi finder det beskæmmende, at Storbritannien tilsyneladende kun har brugt en flad halvtredser pr. indbygger om året - samtidig med, at britiske medier har gjort regulært grin med Danmarks indsats på området. Og efter Brexit vil de vel bruge endnu mindre til flygtningehjælp...

Alt i alt kan man konstatere, at EU-samarbejdet omkring flygtninge - det fungerer IKKE !

Finanspagten - hvad er galt ?

Den europæiske finanspagt har fastsat nogle snævre grænser for statsunderskud og statsgæld. Og så er det svært for Europa at bekæmpe kriser ved hjælp af offentlige investeringer i fremtiden. I stedet kommer arbejdsløsheden til at stige langt mere i en krisetid - som den, der startede i 2008. Det gør krisen endnu mere omfattende - en kedelig form for selvforstærkning.

Men rigtigt slemt er det, at pagten også bestemmer over den økonomiske politik i ikke-krisetider. For kun stater, der råder over et oparbejdet overskud, vil have luft nok i budgettet til at foretage investeringer uden at komme i strid med kravene.

På papiret skulle finanspagten føre kontrol med landenes stiftelse af ny gæld - for at overvinde gældskrisen. Men man sniger sig uden om at tage stilling til problemerne med den gæld, som allerede er stiftet.

Ingen valutaer - ingen løsninger

Før euroen blev indført kunne forskellene mellem svagere sydeuropæisk og stærkere nordeuropæisk konkurrenceevne udlignes over valutakurserne. Problemer i Grækenland ville føre til, at græske Drachmer ville falde i værdi - og så ville turisterne strømme til, fordi en ferie i Grækenland ville blive herligt billig. Samtidig ville grækerne selv være henvist til at køre rundt i forholdsvis billige biler - igen til gavn for græske økonomi.

I mange år har Tyskland imidlertid i den grad scoret kassen på euroen. Euroen har givet masser af mennesker i andre lande med svag økonomi mulighed for at stifte en voldsom gæld for at kunne køre rundt i Audi, BMW og Mercedes. Tag selv ned til Spanien, Portugal eller Grækenland og se efter.

Men hvis der ikke fandtes en euro, ville D-marken været steget og steget - og det ville naturligvis have bremset tysk eksport og overskud - men bidraget til en bedre økonomisk balance inden for EU.

Finanspagten vender ryggen til problemerne

Finanspagten ønsker, at gældskrisen alene skal løses gennem forringelser af lønninger og velstand og gennem besparelser på velfærd i de gældsramte lande. Men Forenede Demokrater mener at det er et stort problem, at den holdning via finanspagten bliver inkluderet i national lovgivning. Dermed kommer den til at svæve højt over enhver form for debat.

Danske fortalere for pagten anfører, at Danmark til gengæld får indflydelse på den førte politik i EU. Men Danmark vil højst blive inviteret til et møde i eurozonen en gang om året, og det giver ingen garanti for at blive hørt, når skal træffes afgørende beslutninger.

Pagten kan sikkert også undergrave danske overenskomster - så fagforeningerne burde i højere grad tage stilling til denne problematiske pagt.

 

TILBAGE TIL FORSIDEN

 

TILBAGE TIL UDENRIGSPOLITIK